Nordjyske Skotlander Spirits der er kendt for sine prisvindende rom og gin, åbner nu egen butik i produktionslokalerne i Pandrup. Der vil være mulighed for at se produktionen, deltage i events og gratis smagsprøver.

Normalt skal man besøge en af de over 200 specialbutikker i Danmark for at kunne købe Skotlander Rum, Herbie Gin, Ellenor og Great Dane Rum. Men nu åbner den Jammerbugt-baseret rom- og ginproducent butik, hvor kunderne kan se produktionslokalerne mens de smager på dråberne og handler.

Skotlander producerer en række velkendte mærker indenfor spiritus. Blandt andet Skotlander Rum, der i 2015 vandt prisen som Verdens Bedste Lyse Rom i Miami samt Herbie Gin, der i 2018 vandt den prestigefyldte The Gin Master. Derudover laver selskabet en af de bedstsælgende rommer Great Dane Rom og hyldeblomstlikøren Ellenor.  Butikken har åbent alle hverdage fra 8.00-15.30 på Hjulmagervej 19, 9490 Pandrup.