Vi har testet 67 hvidvine på primært albariño/alvarinho samt en håndfuld andre lokale druer.

Det er nok primært rødvinene, man tænker på, når man snakker om spansk vin. Men i det nordlige Spanien laves ganske fremragende hvidvine. Albariño er Galiciens hoveddrue, og de fleste hvidvine fra den nordvestlige del laves på denne meget syreholdige drue. Især vinene fra Rías Baixas er ved at vinde frem. Det er en tykskallet drue, og det gør, at druerne kan klare det meget fugtige klima og samtidigt giver det vinene et højt indhold af sukker og syre. Albariño er meget aromatisk i sit udtryk med dominans af især blomster, og ofte besidder vine på albariño en let genkendelig fersken- og citrusagtig aroma. Druen benyttes også i det nordlige Portugal. Vi har valgt at se på druen både med spansk og portugisisk aftryk.

Et forventeligt højt niveau, hvor især vinene fra Galicien stod flot. Jeg finder, at de spanske oftest er lidt fyldige i smagen med mere intensitet. Hvorimod de portugisiske ofte er mere slanke og syrerrige. Men begge er områder, hvor man generelt får meget for sine penge. Og så blev jeg bekræftet i, at albariño må kaldes sydens riesling og kan en masse især med skaldyr.


Albamar Finca O Pereiro Albariño 2021, Rias Baixas TESTVINDER
Hvaddrikkermantil.dk | 240 kr. Tilbudspris
Cremet i udtrykket med lette tropiske frugt noter og lime i duften. Fadintegrationen er flot og syren står knivskarpt. En stor og elegant albarino fra enkeltmark som med tydelighed viser at denne har potentiale med tiden bliver en af Spaniens bedste hvidvine. Alk.: 13%  94


Attis Nana Albariño 2020, Rias Baixas
Laudrup Vin | 279 kr. Tilbudspris
Mørk og på alle måder sin helt egen. Fermenteret og modnet på egetræsfade. Man fornemmer ikke fadsmag men er mere på strukturen med masser af briochenoter, orangeskal, limefrugt og krydderier. Flot og vellavet vin med en lang afslutning.
Alk.: 13%  93


Granbazan Don Alvaro de Bazan Albariño 2018, Rias Baixas 
Otto Suenson | 249 kr.
Dyb næse med frugt og krydderi. Modne ferskner, grapefrugt, honning og tørret ingefær. Intens. Smagen har fin tekstur og er cremet og bitter og slutter flot på syren. En vin, som klart er i den modne ende af skalaen, måske endda med lidt botrytis, men i fin harmoni. Alk.: 13%  93


Attis Nana Albariño 2018, Rias Baixas
Laudrup Vin | 229 kr. Tilbudspris
Mørk og tæt vin med fadpræg. Fyldig med abrikos, tropisk frugt, strejf af vanilje og smørblomst i smagen. Lang afslutning. Madvin! Alk.: 13,5%  93


Nora da Neve Albariño 2018, Rias Baixas
Erik Sørensen Vin | 200 kr. Tilbudspris
Fyldig næse med fadpræg. Fersken, abrikos og limefrugt. En madvin, vellavet med en flot og lang afslutning. Alk.: 13% 93


Nora da Neve Albariño 2019, Rias Baixas
Erik Sørensen Vin | 200 kr. Tilbudspris
Fyldig flot vin med fadlagring hvilket ikke altid fungerer men i dette tilfælde gør. Fersken, melon, lime og vanilje i smagen. Rund med en flot mundfornemmelse og lang lidt toastet afslutning.
Alk.: 13% 93


Quinta de Santiago & Mira Do O Alvarinho Sou 2019, Vinho Verde
Sigurd Müller Vinhandel | 285 kr.
Grøngul. Aromatisk med moden frugt, florale noter og lidt gærrester. Citrus, pære, moden frugt, lidt brødkrummer, god tekstur, et spændende glas. Alk.: 12,5%  93


Immortalis Albariño 2018, Rias Baixas
Best Selection | 169 kr.
Gulgrøn. Æbler, citrus, florale noter, mineralitet. Frisk og let i munden med god syre, god balance, mineralsk, stringent og dejlig. Alk.: 12,5%  92


Manuel d’Amaro  Albariño 2016, Rias Baixas
d-wine | 213 kr. Tilbudspris
Honningpræget næse, intens og med mange lag af modne stenfrugter og citrus. Smagen er kølig i sit udtryk, fyldig men også frisk og har et whiff af bitterhed i afslutningen på smukkeste vis. En intens men velbalanceret version. Alk.: 13,5%  92


Calabobos Albariño 2016, Rias Baixas
Vinmonopolet | 250 kr. Tilbudspris
Moden med også let vegetal næse. Smagen balancerer fylde og syre på flot vis men er for nuværende ikke så ekspressiv i sin frugt, foruden for frisk limesaft. Alk.: 13,5%  92

 

Terras Gauda Albariño 2021, Rias Baixas
Vinspecialisten | 219 kr. Tilbudspris
Masser af citrus i næsen. Syrlig vin med limefrugt, gule æbler og blomsternoter. Flot intensitet og en vellavet vin med en lang sprød afslutning.
Alk.: 12% 92

 

Anselmo Mendes Alvarinho Contacto 2021, Vinho Verde  BEDSTE KØB
Portugisiskvinkaelder.dk | 129 kr.
Åben og ekspressiv næse med grape, conferencepære og underliggende kompleksitet fra bærmekontakt. Smagen er knastør med god fylde og skarp men præcis syre. Igen er det grapefrugten, som dominerer med frisk citronsaft og kølig mint i afslutningen. Meget præcist! Alk.: 12,5%  92


Ramón do Casar 2021, Ribeiro GODT KØB
Jysk Vin | 119 kr.
Melon, licchi, limefrugt og lyse krydderier i smagen. Flot koncentration og masser af intensitet. En madvin som vil men som også indfrier det til fulde.
Alk.: 12,5% 92


Provam Portal do Fidalgo Alvarinho 2020, Vinho Verde  GODT KØB
Vinho | 135 kr.
Kølig næse med pærefrugt og druesukker. Fyldig i smagen men også en anelse simpel og med raserende syre i afslutningen. Alk.: 13%  91


Regueiro Alvarinho Reserva 2019, Vinho Verde GODT KØB
Vinova | 120 kr. Tilbudspris
Grøngul, frisk næse med citrus og lidt eksotisk bund, moden pære. Fin og balanceret i munden med citrus, mineralitet og lidt eksotisk frugt. Et fint glas. Alk.: 13%  91


Quinta de Linhares Alvarinho 2020, Minho GODT KØB
Drikportvin.dk | 109 kr.
Intens og dyb næse med masser af moden gul frugt, pink grape og kokos. Smagen har en karakteristisk kombination af friskhed, fylde og kontrabalancerende bitter-phenolisk præg. Meget flot balance. Alk.: 13%  91

 

Anselmo Mendes Muros Antigos Alvarinho 2021, Vinho Verde GODT KØB
Portugisiskvinkaelder.dk | 130 kr.
Flot og sprød næse. Mineralsk og tør med en flot balance i munden. Madvin. Alk.: 12,5%  91


Monte Pío Albariño 2021, Rias Baixas
Husted Vin | 143 kr. Tilbudspris
Fyldig let krydret i udtrykket med hvid fersken, limefrugt og havsalt i smagen. Flot syre og velbalanceret vin. Anelse mineralsk i afslutningen.
Alk.: 12,5% 91


Nora Albariño 2021, Rias Baixas
Erik Sørensen Vin | 125 kr. Tilbudspris
Fyldig og aromatisk vin med nectar, melon og limefrugt i smagen. Flot balanceret og har meget at byde på.
Alk.: 13%  91


Gaba do Xil Branco 2020, Valdeorres  GODT KØB
Philipson Wine | 110 kr. Tilbudspris
Primært lavet på godello. En varm årgang hvilket fornemmes i det fyldige frugt med hvid fersken, licchi og limefrugt i smagen. Flot intensitet og fin lang rund i smagen. Ganske flot glas til prisen.
Alk.: 13,5%  91


Fillaboa Albariño 2021, Rias Baixas
Theis Vin | 140 kr. Tilbudspris
Fyldig og yderst velbalanceret vin med masser af gule æbler, blomster og citrusnoter. Masser af intensitet i smagen og en fin lang afslutning.
Alk.: 13%  91


Gerardo Mendez Ferreiro Albariño 2020, Rias Baixas
Bichel | 150 kr.
Frisk med masser af citrus, flint og hvid fersken i smagen. Flot syre og vinen fremstår stringent, vellavet med en lang sprød afslutning.
Alk.: 12,5%  91


Martin Còdax Albariño Lías 2019, Rias Baixas
Supervin | 170 kr. Tilbudspris
Flot, ren og intens næse. Flot og intens i smagen med æble, citrus og flintnoter. Flot balance og en lang, sprød afslutning. Alk.: 12,5%  90


Quinta d’Amares Alvarinho 2020, Minho GODT KØB
Otto Suenson | 125 kr.
Grøngul. Ikke så ekspressiv, lidt stenfrugt, citrus og grønne æbler. Ok balance med citrus og moderat frugt, lang hale med citrus og syresvip, ligefrem men vellavet. Alk.: 13%  90

 

Provam Vinha Antiga Alvarinho 2018, Vinho Verde
Vinho | 179 kr.
Lidt sky næse, som viser grapefrugt, moden pære og rejeskaller med lidt luft. På paletten er vinen tør og har en udtalt bitterhed og virker en lille smule træt og vermouth-agtig i sin frugt. En fin vin; men udfordrer genren. Alk.: 13%  90


Quinta de Santiago Moncao e Melgaco Alvarinho 2020, Vinho Verde
Sigurd Müller Vinhandel | 175 kr.
Grøngul. Frisk med citrus, mineralitet og lidt eksotisk frugt i baggrunden. God syre og friskhed, citrus, umoden pære, kort hale med lidt syrebid. Alk.: 12%  90


Corisca Albariño 2020, Rias Baixas
Valuewine | 159 kr.
Åben og generøs næse med masser af moden citrusfrugt og litchi. Smagen er rig med skarp citronagtigt syre og modne pærer i afslutningen. God intensitet med en anelse bitterhed, som skæmmer. Alk.: 12,5%  90


Atlantis Albariño 2021, Rias Baixas
Husted Vin | 143 kr.
Sprød vin med masser af havnoter især tang og salt. Sprød med æbler, licchi og citrus i smagen. Imødekommende vellavet vin med en pæn sprød afslutning.
Alk.: 12,5% 90


Nora Albariño 2020, Rias Baixas GODT KØB
Erik Sørensen Vin | 125 kr. Tilbudspris
Fyldig næse med ferskennoter. Pæn og ligefrem frugt men ikke så intens i smagen som i duften. Alk.: 13,5%  90


La Cana Albariño 2020, Rias Baixas
Unovino | 175 kr. Tilbudspris
Moden stenfrugtspræget næse med gule abrikoser og citron. Smagen er tør men med en moden karakter i frugten, hen ad gul melon og kandiseret citron. Fin længde og fylde. Alk.: 13,5%  90

 

Godeval Godello 2021, Valdeorres
Jysk Vin | 140 kr. Tilbudspris
Limefrugt i duften. Pæn sprød med en medium koncentration. Pænt balanceret med en fin sprød smag af lette tropiske frugter, citrus og blomster. Fin syrlig afslutning.
Alk.: 13,5%  90

 

Granbazan Etiqueta Verde Albariño 2021, Rias Baixas GODT KØB
Otto Suenson | 129 kr.
Mineralsk og indsmigrende næse. Ikke super ekspressiv men med mange lag af cirtrusfrugt, honning og hvidt krydderi. Smagen følger meget med og har en pæn eftersmag. I det hele taget flot komponeret. Alk.: 12,5%  90


La Cana Navia Albariño 2019, Rias Baixas
Unovino | 250 kr. Tilbudspris
Lyst grøngul, let perlende. Grape, blomster, lidt passionsfrugt og banan. Frisk i munden, let prikkende, høj syre, tør, citrus, blomster og lidt mineralitet. Alk.: 13,5%  90

 

Regueiro Alvarinho Barricas 2019, Vinho Verde
Vinova | 170 kr. Tilbudspris
Lyst grøngul. Ok næse med pære og citrus. Frisk med høj syre, ok fyldig med citrus, lidt grape og fin mineralitet, diskret fadpræg, mellemlang hale. Alk.: 13%  90


Leirana Albariño 2020, Rias Baixas
Jysk Vin | 149 kr. Tilbudspris
Gule æbler i næsen. Flot og fyldig vin med masser af moden stenfrugt, lime og blomsternoter. Madvin. Lang og fydlig afslutning. Alk.: 13%  90


Torroxal Albariño 2021, Rias Baixas GODT KØB
Theis Vine | 120 kr. Tilbudspris
Sprød og flot næse. Mineralsk og citrusdrevet. Slank, frisk med en pæn frugt og længde. Alk.: 12,5%  90


Arca Nova Alvarinho 2020, Minho GODT KØB
Adelino | 99 kr. Tilbudspris
Mørk og fyldig med fersken, licchi og limenoter. Flot struktur med en fin syre. Pæn lang afslutning.
Alk.: 13,5% 90


Martin Còdax Albariño 2020, Rias Baixas GODT KØB
Supervin | 80 kr. Tilbudspris
Tør i udtrykket, domineret af gule æbler. Pæn, ligefrem og vellavet med en sprød afslutning. Alk.: 12,5%  89


Mar de Viñas Albariño 2020, Rias Baixas
Løgismose | 127 kr.
Flot og ren næse med litchinoter. En pæn og fyldig vin med stenfrugt og mineralske noter. Pæn afslutning. Alk.: 13%  89


Albamar Albariño 2021, Rias Baixas
Hvaddrikkermantil.dk | 145 kr. Tilbudspris
Meget syrlig i udtrykket med citrus og grønne æbler. Synes syren er en anelse for gennemtrængende frugtens koncentration taget i betragtning. Men omvendt er det flot ren frugt og en stringent vin.
Alk.: 12,5%  89


Casa do Sol Albariño 2016, Rias Baixas
Løgismose | 189 kr.
Gulgrøn. God, moden frugt, citrus og lidt eksotisk bund. Ok i munden, lidt lav på syre men dog ikke ubalanceret, banan og moden frugt. Alk.: 13%  89


Soutomaior D. Pedro Albariño 2020, Rias Baixas
Valuewine | 129 kr.
Pæn frugt både i næse og smag. Flot balance og ganske helstøbt vin med en pæn, lang afslutning. Alk.: 12,5%  89

 

Gerardo Mendez Ferreiro Albariño 2020, Rias Baixas
Bichel | 129 kr.
Let tropisk næse, som samtidigt balancerer noget vegetalt. Modne pærer og limesaft dominerer både duft og smag. Relativt generøs på paletten men slutter knastørt med et mineralsk islæt. Alk.: 13%  89


Señorío de Rubiós Albariño 2020, Rias Baixas
d-wine | 145 kr. Tilbudspris
Fin, lidt simpel næse med pink grape og pæresaft. Smagen er let og lidt anonym men med harmonisk syre og krop og forfriskende bitterhed i afslutningen. Alk.: 13%  89


Reguengo de Melgaco Alvarinho 2018, Vinho Verde  GODT KØB
thewinecompany.dk | 95 kr. Tilbudspris
Fyldig med fersken og abrikos i duften. Pænt og ligefremt frugtigt udtryk. Madvin. Pæn afslutning. Alk.: 13%  89


Lagar de Costa Albariño 2021, Rias Baixas
Vinmonopolet | 150 kr. Tilbudspris
Flot og fyldig næse. Pæn intensitet med stenfrugt og mineralske noter. Flot balance. Lang og sprød afslutning. Alk.: 12,5%  89


Rodrigo Méndez Albariño Cies 2020, Rias Baixas
Kjær & Sommerfeldt | 209 kr. Tilbudspris
Simpel og let vegetal næse, som viser citronsaft og umodne pærer. Smagen er tør og med et let reduktivt, mineralsk islæt og en let bitterhed. Forfriskende og simpel. Alk.: 13%  89


Segrel Albariño 2021, Rias Baixas
Vinmonopolet | 150 kr. Tilbudspris
Dejlig og ekspressiv næse, pærefrugt, modne ferskner og jernurt. Smagen er frisk og tør med fin længde og god balance. Virker, har en dejligt rensende effekt med sin syre, bitterhed og sarte citrusfrugt. Alk.: 12,5%  89


Paco & Lola Albariño 2020, Rias Baixas
Jysk Vin | 129 kr. Tilbudspris
Grøngul. Frisk næse med citrus og passionsfrugt. Fin i munden, ikke så høj syre, lidt moden frugt, lidt banan. Alk.: 12%  89


Veigadares Branco dos Brancos Albariño 2018, Rias Baixas
Valuewine | 149 kr.
En del marcipannoter i duften. Anelse vandig og jeg savner mere af det hele.
Alk.: 12,5% 89


Gorro Alvarinho 2020, Minho
Adelino | 150 kr. Tilbudspris
Sart og inekspressiv næse med lidt citronsaft og let støvethen. Smagen er mere åben og har masser af grapefrugt og gule vingummier og slutter på et køligt let urtet præg.
Alk.: 13% 89


Singellus Alvarinho 2017, Minho GODT KØB
Nordjysk Vinimport | 93 kr. Tilbudspris
Udviklet og kompleks næse som viser stødt æblefrugt, bagt citron og bagekrydderi. Smagen er en anelse mere neutral med en udtalt bitterhed.
Alk.: 13% 89


Faustino Rivero Ulecia Albariño 2021, Rias Baixas
Skjold Burne | 150 kr.
Syrlig i udtrykket med citrus, havsalt, æbler og lette florale noter. Meget sprød og fint balanceret. Pæn længde.
Alk.: 12,5%  89


Regueiro Alvarinho Primitivo 2019, Vinho Verde
Vinova | 145 kr. Tilbudspris
Gulgrøn. Citrus, grape og lidt eksotisk frugt i baggrunden, floral. Frisk med citrus, grape, fin mineralitet, ok fylde og god syre samt fin hale. Et fint glas.
Alk.: 13% 89


Rodrigo Méndez Albariño Salvora 2020, Rias Baixas
Kjær & Sommerfeldt | 379 kr. Tilbudspris
Grøngul. Citrus, blomster, lidt ananas. Høj syre, citrus og lidt ananas, bitter, urtet, mineralsk, lidt kort, frisk og ukompliceret.
Alk.: 13% 89


Troupe Albariño 2019, Rias Baixas GODT KØB
Holte vinlager | 100 kr. Tilbudspris
Fyldig med en del tropiske frugtnoter i smagen. Licchi, ananas og limefrugt dominerer. Medium syre og en pæn intensitet og længde.
Alk.: 13%  89


Marieta Albariño 2021, Rias Baixas
Supervin | 110 kr. Tilbudspris
Syrlig med let sødmefuldt præg. Lette fersken og æblenoter. Flot syre.
Alk.: 11,5% 88


Lagar de Costa Vino Blanco 2020, Galicien
Vinmonopolet | 150 kr. Tilbudspris
Interessant næse med citrusfrugter, melon og skaldyrsbisque. Smagen er udtalt bitter og syren meget presserende men vinens smagsintensitet vejer op for det en smule. En udfordrende vin som kræver mad og/eller flaskelagring
Alk.: 13,5% 88

 

Eiral Albariño 2021, Rias Baixas
Vinmonopolet | 110 kr. Tilbudspris
Spinkel, syrerrig vin med lette citrus og grønne æbler. Lidt kort i smagen.
Alk.: 12,5% 88


O Deus Dionisos Albariño 2020, Rias Baixas
Valuewine | 119 kr.
Frugtigt udtryk. Masser af fersken, abrikos og lime i smagen. Pæn ligefrem vin.
Alk.: 12% 88


Paco & Lola Albariño No. 12 2021, Rias Baixas
Jysk Vin | 100 kr. Tilbudspris
Grøngul. Blomster, passsionsfrugt, citrus og lidt banan. Frisk med ok fylde, god syre, balanceret, blomster, pære, citrus og mineralitet, lidt kort hale
Alk.: 11,5% 88


Adega de Moncao Alvarinho 2021, Vinho Verde
Nordjysk Vinimport | 84 kr. Tilbudspris
Lys grøngul.  Ikke så ekspressiv næse, citrus, mineralitet, blomster. En smule prikken på tungen, fin frisk og velbalanceret, men ikke så kompleks.
Alk.: 12,5% 88


Atlantis Albariño 2020, Rias Baixas
Husted Vin | 169 kr.
Grøngul. Citrus og evt. lidt noter fra fad. Mineralsk med citrus, blomster og grape, medium fylde, ok balance.
Alk.: 13,5% 88


Pazo de San Mauro Albariño 2021, Rias Baixas
Winefriends | 129 kr.
Grøngul, ok frugt, frisk næse med lidt stenfrugt. Frisk med høj og måske lidt dominerende syre i forhold til frugten. Lidt anonym.
Alk.: 12,5% 88


Quinta da Prelada Alvarinho 2020, Douro
Adelino | 115 kr.
Lys, ret varm i stilen med fersken, lime og lette blomsternoter. Pæn syre men savner lidt mere intensitet i smagen og længde.
Alk.: 13%  88


Morra o Conto Albariño 2021, Rias Baixas
Husted Vin | 143 kr. Tilbudspris
Citrus i næsen. Sprød og syrlig vin men savner lidt mere frugt intensitet og længde. Fremstår derfor for syrlig og kort i smagen.
Alk.: 12,5% 87


Santiago Ruiz Albariño 2020, Rias Baixas
Best Selection | 169 kr.
Grøngul, fint skær. Ikke så ekspressiv, citrus, lidt fersken. Ligefrem og frisk med mineralitet, citrus, en smule eksotisk frugt i baggrund, fin hale med syresvip.
Alk.: 12,5% 87