Som et af verdens ældste vinlande kunne man med rette forvente, at den græske vinindustri havde udviklet sig i takt med den øvrige vinindustri. Men ak, Grækenland er på mange områder en novice i den store vinverden og kæmper stadig med at få fodfæste på det internationale marked. Grækenlands vinindustri led et gevaldigt knæk under den Osmanniske besættelse og kom først tilbage på vinsporet, da man etablerede det græske vininstitut i 1937 og senere i 1971 etablerede den første græske vinlov. Det var dog først med medlemskabet i EU, at grækerne var tvunget ud i optimering af vinavl og produktion med en helt ny kvalitetsbevidsthed.
De største udfordringer for grækerne hidtil har nok mest af alt været mangel på teknisk viden og manglende økonomiske muligheder, nogle vil endda mene, at lige dele sløvsind omend fortabthed over for udvikling har spillet en væsentlig rolle. Uanset led vinkvaliteten enormt under dette og de fleste ikke-grækere er derfor oftest stødt på masseproduceret retsina og en let branket frugt-træt rødvin på deres ferier til landet. Dette billede er efterhånden forældet, for gennem de seneste to-tre årtier er nye energiske kræfter kommet til, og det giver pote!
Den nyere vinhistorie
Udviklingen i kvalitet så man først på hvidvinssiden, men nu følger de røde trop. Under moderniseringen i 1980’erne og 1990’erne forsøgte grækerne, ligesom mange andre steder i verden, at tilpasse sig den nye “verdensorden” med brug af internationale druesorter og især ivrig brug af franske barriques til lagring. Man havde jo brug for at bliver anerkendt på den store vinscene og få gang i eksporten— men var det vejen frem?
På den korte bane måske, men resultatet var vine, som vi bl.a. kender det fra Italien, overekstraherede og faddominerede, tunge vine, og de manglede i den grad autencitet. Desværre led også vinindustrien et stort knæk ved det økonomiske krak omkring 2010, og det satte udviklingen på pause for flere, hvis de da desværre ikke knækkede helt. I dag ser vinene dog ganske anderledes ud. Man har lært af skade og fundet tiltro til sig selv og egen vinstil.
Know-how og gamle dyder i brug
Generelt består vinindustrien af mindre, familieejede vinhuse med flere generationer bag. Man dyrker selv sine druer og tilkøber sig eventuelt druer til porteføljen, men ellers er alt håndarbejde på traditionel vis, både i mark og vineri.
Nye generationer er i fuld gang med at sætte deres præg på den græske vinscene. Flere har været udenlands og dygtiggjort sig med teknisk viden og masser af erfaring med højkvalitetsvine. Fokus er skiftet til en mere rank vinstil med identitet og brug af originale sorter både til enkeltsortsvine og blends.
Trenden i dag bevæger sig desuden henimod de gamle dyder fra antikken med bl.a. vine lavet så naturligt som muligt. De såkaldte naturvine, som mange fejlagtigt tror er en nyfortolket fremstillingsmetode, kan dateres tilbage til det antikke Grækenland.
Naturvins klima
Klimaet i Grækenland er varmt middelhavsklima, med sommerdage på mere end 30 grader. Kølende havvinde balancerer temperaturen i de kystnære områder, og flere steder når vinden så langt som 100 km ind i landet med sin kølende effekt. Patras i det nordlige Peloponnes nyder bl.a. godt af vinde fra både øst og vest, hvilket giver området et helt unikt klima, og man dyrker her i op til 1.000 meters højde enkelte steder.
Der er dog visse steder, hvor tørkeproblemer kan opstå, men oftest vil den vinterlige nedbør sørge for nok vandreservoirs til at afhjælpe dette. Den tørre vækstsæson mindsker derimod problemer med fugt og svampesygdomme, hvorfor man kan arbejde med minimal sprøjtning i markerne. Mange dyrker derfor deres marker økologisk og også biodynamisk. Generelt er lav intervention i vindyrkningen og fremstillingen et meget udbredt fænomen i Grækenland, ligesom gæring med skallerne og lagring i gamle terracotta amforaer er det.
De nationale druesorter
Med brug af de originale, gamle druesorter ses vine med personlighed og karakterer, som vi ikke er vant til at smage. Det er helt sikkert noget, grækerne skal udnytte, men der ligger bestemt også et hårdt arbejde foran. Der er et væld af spændende vinoplevelser, som bare ligger og venter på os, nu hvor kvaliteterne er der. Druesorter som de grønne robolo og roditis vinder enormt frem i disse år, og der laves utroligt spændende vine med frisk stenfrugt, citrus og stringent syre, som passer perfekt til meget af vores sommermad. På samme måde laver de to mest fremherskende blå sorter arghiorgitiko og xinomavro vine, som vi kan relatere til, men alligevel med eget udtryk. Aghiorgitiko er med sin bløde, frugtdrevne stil en herligt forfriskende rødvin til lettere retter; den kan minde lidt om gamay. Mens xinomavro er en tanninstram sag, ofte sammenlignet med nebbiolo fra Piemonte (hvis man da skal sammenligne) med rød bærfrugt, læder, florale noter og jordbund. Særdeles lagringsegnet. Man skal ikke glemme de søde vine, her præsterer Grækenland nogle fornemme af slagsen, især på øerne.
Det viser sig at de antikke sorter egner sig specielt godt til det varme klima i landet, og med de seneste års klimaændringer kan det med al tydelighed ses, at druerne er langt mere varmeresistente end f.eks. cabernet sauvignon og merlot. Udfordringer med tørke har derfor været medvirkende til et større fokus på egne sorter, ligesom udnyttelse af højderne til dyrkning under køligere forhold for forlængelse af modningsprocessen og syrebalance i druerne er blevet normalen.
Manglende opbakning
En vækst i eksport kræver transparens og velvilje for at åbne døre i helt simple arbejdsgange, så samarbejdspartnere i udlandet kan se muligheder og fordele i at handle med græske vinhuse. Helt simpelt er selve papirgangene og kommunikationen ofte så træg og uigennemskuelig (og kun på græsk), at flere importører desværre giver op.
I Grækenland mangler man den struktur til promovering og salg af vine til udlandet, som vi finder i mange andre vinlande. Hvor andre ofte har eget handelskammer/konsortium for varetagelse af markedsføring af en regions vine, er det i Grækenland mere op til den enkelte vingård at forestå dette, og her står udfordringerne i kø og spænder ben.
Den græske kvalitetsudvikling er derfor ikke kommet frem i dagens lys hos den danske forbruger (og vi er ikke de eneste). Markedet er stadig relativt lille herhjemme, og man skal ud at lede efter vinene. Til gengæld er udvalget generelt af utrolig flot kvalitet, og pris og kvalitet kan konkurrere på lige fod med mere kendte vinlande.
Vær nysgerrig— der er så meget godt i vente!
Som nybegynder i græsk vin kan det være svært at se, hvor man skal starte— ja, bare det at nævne druesorterne er jo lidt af en udfordring. Ikke desto mindre vil jeg anbefale jer at kaste jer ud i det. Kvaliteterne er der. Glem alt om kedelig ferievin fra din seneste tur til Grækenland, selv grækerne erkender, at alt for mange restauranter i feriebyerne serverer de masseproducerede og uinteressante varianter. Desværre en utroligt dårlig måde at promovere sine vine på. Vinene er her, de skal bare findes.
De fem produktionszoner
Det nordlige Grækenland
Fastlandsområdet, der grænser op mod Bulgarien og Nordmakedonien, også kaldet Macedonia-regionen efter sidstnævnte. Området er bjergrigt, og de bedste marker dyrkes i højderne. Det er her, vi finder et af de største og mest kendte områder Naoussa, der er kendt for deres røde xinomavro vine dyrket i op til 400 meters højde. Også PDO Goumenissa vinder frem på samme druesort, blandet med minimum 20% negoska, der giver en blødere stil til vinen.
Centrale Grækenland og Attika
Her findes både bjergrige og flade landskaber. Et mindre udviklet vinområde, men med fint potentiale i de højere beliggende dele. Især omkring Thessaloniki trives den grønne rhoditis til tørre vine, og rødvinsdruerne debina og aghiorgitiko er populære.
Peloponnes og De ioniske øer
Peloponnes er den store græske halvø sydvest for Athen. Landets største PDO Nemea ligger her, hvor agiorgitiko kan give flotte og intense vine. Vinmarkerne ligger i en højde mellem 230-900 meter, og de bedste er dem, der ligger i mellemlejet. I Patras i den nordlige del laves bl.a. vine på rhoditis i forskellige tørhedsgrader. Her er udviklingen og en nysgerrig tilgang til vin slået an. Mange dyrker biodynamisk, laver orangevin og anvender amfora for bare at nævne et udpluk af tilgange. De ioniske øer tæller Kefalonia, hvor druerne robolo, mavrodaphne (her til sød forstærket vin og ikke samme klon som i PDO Mavrodaphne Patras) og muscat har egne PDO’er. Robolo trives bedst på tynd ekstrem fattig jordbund og kaldes derfor lokalt vino di sasso, “stenvin”.
Kreta
Mest kendt for sine søde vine lavet på delvist tørrede malvasia eller assyrtiko druer, blandet med øvrige lokale grønne sorter, samt forstærkede søde vine. Druerne dyrkes i den varme sol i 300-700 meters højde.
De ægæiske øer
Alle de græske øer producerer vin, og den store variation i klima og geologi gør, at typerne er mange. Især fremhæves Santorini, som i mange år leverede den eneste græske vin, der er slået igennem rent internationalt på deres lokale assyrtiko drue. Den citrusprægede vin med høj syre spejler den vulkanske jordbund på fornem vis. Druen, som for øvrigt i dag dyrkes i stort set hele landet, viser sig at egne sig utroligt godt i kalkstens- og lerjorde i de nordlige områder, hvilket yder et mere eksotisk stenfrugtsudtryk.
Kvalitetsmæssigt er det primært de søde vine, der dominerer på øerne, som for eksempel Samos og Rhodos.
Producenter i fokus
Sclavos Wines
Evriviadis Sclavos har siden 1996 sat et stærkt non-interventionistisk fokus på vingården fra Lixouri på Kefalonia. Fra begyndelsen har markerne været dyrket økologisk og biodynamisk. “Det er en livsfilosofi – ikke en modetrend,” som han understreger.
Evriviadis’ vine har sit helt eget præg, alle vine er frembragt naturligt på de lokale druesorter robola, mavropdaphne, tsaousi og vostilidi fra fire forskellige beliggenheder på øen med meget kalkrige jorder. Sclavos ejer selv omkring otte hektarer og køber derudover druer fra dyrkere på langtidskontrakter, så der er fuld kontrol med kvaliteten. Sclavos vinene er internationalt højt anerkendte men meget svære at få fat i, da mængderne har været små, bl.a. pga. et kæmpe jordskælv på øen, sidst oplevet i 2014, som nærmest gjorde det af med vingården.
Tetramythos Wines
Panayiotis Papagiannopoulos er manden bag vinene fra Tetramythos Wines i de græske alper på Peloponnes.
Panayiotis er kendt for sin innovative tilgang og store ydmyghed over for bevaring af det traditonelle på samme tid. Han har været foregangsmand for at bevare flere næsten uddøde sorter i Grækenland, og han arbejder ivrigt med de historiske aspekter i, hvordan man anvendte amfora for hundreder af år siden. Disse studier bruger han selv aktivt i sin nye fortolkning af retsina og hans orange naturvin på roditis.
Alle vinene er certificerede økologiske og kommer fra egne marker i 800 meters højde i det vindblæste bjergområde Kalavryta, som ud over vinmarker, skovområder og små floder også er kendt som Grækenlands største skiområde.
Iliana Mahilin
Up-coming star på den græske vinscene. Iliana er en ung kvinde, der med sit personlige præg og omhyggelighed formår at lave vine, der er gennemsyret af godt håndværk. Produktionen er yderst begrænset og bestemt værd at kigge efter.
Iliana er oprindeligt ønolog og har etableret sin vingård på gamle stenterrasser i Melampés i det sydlige Retymnon på Kreta. Fokus er på den lokale druesort vidiano, som hun har været med til at give en revival. Der anvendes kun ståltanke i produktionen, ligesom naturligt gær er en selvfølge for Iliana.
Udvalgte græske vine
Hvide
Hatzidakis Winery Santorini Familia, Pyrgos, Santorini 2020 92
OINOFILIA ǀ 359 KR.
Rank og aromatisk assyrtiko med de klassiske citrus- og vulkanske mineralnoter. Frisk og liflig i munden med en saltet undertone, der spiller virkelig flot sammen med det lille blomster hint. Meget vellavet vin. Alk.: 14%
Economou Estate Assyrtiko, Sitia, Kreta 2014 94
OINOFILIA ǀ 499 KR.
Indbydende intensitet og fylde, masser af gul stenfrugt og moden citrus. Den høje syre er elegant balanceret med en let fedmefuld mundfylde. Super spændende smagskompleksitet og lang, velsmagende finish. Flot vin. Alk.: 13,5%
Kontozisis Organic Vineyards Orange A-Grafo Assyrtiko Kanalia, Thessalien 2021 92
OINOFILIA ǀ 289 KR.
Atypiske blomsternoter blandet med grønne urter og citrus. Tørrer munden godt ud og viser en herligt frisk citrusnote i en let olieret tekstur. Spændende vin. Alk.: 14%
Sclavos Winery Vino di Sasso (Robola), Lixouri, Kefalonia 2020 91
OINOFILIA ǀ 249 KR.
Yderst stringent og rank i strukturen. Aroma af stenjord, friske pærer og citrus. Knastør vin med et let saltet præg og intens syrlighed, der slutter vinen stramt af i munden. Alk.: 12,5%
Tetramythos Wines Roditis Nature, Peloponnes 2020 90
OINOFILIA ǀ 139 KR.
Frisk og liflig roditis med saftige gule æbler og pærer, eksotisk præg af hvide ferskner og melon. Fin friskhed og syreniveau i vinen. Meget anvendelig både uden og med mad. En vin for de fleste. Alk.: 12%
Tetramythos Wines Retsina Amphorae Nature, Peloponnes 2020 91
OINOFILIA ǀ 139 KR.
Komplekst niveau af retsina. Flot frugtighed med elegant integreret pinjekarakter. Spændende vin især til mad med dybde og intensitet. Alk.: 11,5%
Iliana Malihin Vidiano old vines PGI Rethymno, Melampes, Kreta 2020 93
OINOFILIA ǀ 479 KR.
Ståltankslagret vidiano med 12 måneder på gæren viser en fin struktur og behersket fylde med abrikos, hvid fersken, modne citroner og svag bergamotte. Flot sammensat vin, der rundes fint og friskt af i sin afslutning. Alk.: 14%
Ktima Gerovassiliou White Wine, Epanomi 2017 91
UKENDT ǀ CA. 150 KR.
Blend af malagousia og assyrtiko. Intens gul farve og liflig grapearoma. Eksotisk ananas og melon, grapefrugt, orangeskal med jasminblomst. Middel intensitet og pæn, frisk syre giver god struktur i vinen. Alk.: 13,5%
Tselepos Nikteri Canava Chrissou, Santorini 2020 92
GREEK WINE ǀ 312 KR.
Pæn koncentration af æbler, pærer, ananas og saftige abrikoser. Meget imødekommende og juicy vin i læskende stil trods en relativ kompleks struktur. Velsmagende, stram finish. Alk.: 14,5%
Akriotou The Wild Mountaineer Savatiano, Plataea Boeotia 2019 91
GREEK WINE ǀ 120 KR.
Rig og eksotisk frugt, masser af sprød fersken, melon, grape og honning med svag ingefær- og jasminaroma. Relativt kompleks med flot balance og koncentration i smagen. Alk.: 12,5%
Røde
Sclavos Winery Monambeles (Mavrodaphne), Lixouri, Kefalonia 2019 91
OINOFILIA ǀ 269 KR.
En karakterfuld vin med relativ kompleks profil. Aromaer af hindbær og røde blommer med krydrede noter af tobak og kaffebønner, svagt af kanel. Bløde tanniner og forfriskende syre balancerer på fin vis. Alk.: 13%
Tetramythos Wines Aghiorgitiko Nature, Peloponnes 2020. 90
OINOFILIA ǀ 149 KR.
Relativt let frugtig vin med masser af smag. Rig på røde kirsebær og blommer med bitter slåen og viol. Frisk syre og let tannin giver en juicy mundfølelse. Associationer om natur gamay fra Beaujolais. Herligt ukompliceret og vellavet vin. Alk.: 13,5%
Thymiopoulos Vineyards Gi & Uranos (Earth & Sky) Naoussa, Makedonien 2019 92
OINOFILIA ǀ 309 KR.
Masser af både røde og mørke frugter samt Provence urter og oliven. Spændstighed og rig, moden tannin præger denne vin. Kompleks vin med et væld af anvendelsesmuligheder. Lang og behagelig finish. Alk.: 14%
Kechris Xinomavro Single Vineyard, Thessaloniki 2017 91
GREEK WINE ǀ 134 KR.
Fyldig og imødekommende næse med kirsebær og røde blommer, Provence urter og støvet jordbund, ligesom i smagen. Moden høj tannin, fint integreret og pæn kompleksitet. Alk.: 14%
Ktima Driopi Agiorgitiko Reserve, Nemea 2017 89
GREEK WINE ǀ 119 KR.
Præget af modne røde bær og vanille med en let toast. International stil med betragteligt fadbrug. Relativt ensidig i smagen, men et fint drikkevenlig glas, der er lavet pænt. Alk.: 14%
Moschopolis 18 Mavrotragano-Syrah, Thessaloniki 2019 90
GREEK WINE ǀ 150 KR.
Indbydende bærnæse. Masser af mørke bær med frisk syre og vanilie. Medium tannin, der netop strammer op, hvor den skal og giver vinen et herligt friskt udtryk. I finish tørrede krydderier og viol. Fører tankerne hen på en god Côtes du Rhône. Alk.: 14,5%
Château Porto Carras, Côtes de Meliton, Halkidiki 2012 91
GREEK WINE ǀ 140 KR.
Blend af den lokale limnio med cabernet sauvignon og cabernet franc. Lavet første gang i 1971 og den første PDO vin i Grækenland lavet med internationale sorter. 24 måneders lagring på franske barriques. Umiskendelig duft af de to kendte sorter i en meget klassisk fransk stil. Vellavet vin, der ville få de fleste på vildspor, når det kommer til oprindelsessted. Alk.: 13,5%
