Vi tester 94 gamay vine fra Beaujolais

I Beaujolais er det druen gamay, som er kongen, i modsætning til pinot noir og chardonnay i Bourgogne. Området er desuden især kendt for at benytte maceration carbonique. Det betyder, man ikke afstilker druerne men lægger dem direkte i tanken sammen med kuldioxid (CO2), hvilket får dem til at gære inde i druen. Efter godt to uger presses druerne, og mosten gæres færdig. Det giver et meget frugtigt udtryk i vinene, men også en typisk duft og smag af tyggegummi og banan vil nogle sige. En metode, som især benyttes i Beaujolais og Beaujolais Villages-vinene, mens man hos producenterne i cru-områderne i højere grad ser en klassisk vinfremstilling som i Bourgogne.

Generelt pænt niveau og rigtigt mange gode køb. Og med så mange andre test så hænger pris og kvalitet ikke altid sammen. Et par håndfulde vine imponerende stort. Der var stor forskel på cru-vinene og de almindelige Beaujolais vine, førstnævnte havde mere koncentration og struktur. Så i min optik kan det godt betale sig at betale lidt mere for dette.


Château du Moulin à Vent Couvent des Thorins 2019 TESTVINDER
Vinens Verden | 179 kr. tilbudspris
Flot og elegant vin med modne bærnoter, tobak og vanilje. Pæn intensitet og yderst velbalanceret. Flot længde. Alkoholprocent: 13%  94

 

Domaine Mee Godard Morgon Cote du Py 2020
Otto Suenson | 299 kr. tilbudspris
Flot og elegant Morgon med masser af sorte bærnoter, mørke krydderier og strejf vanilje. Flot dybde og en flot lang kompleks afslutning.
Alkoholprocent: 14%  94

 

Château Thivin Côte de Brouilly Cuvée Zaccharie 2019 
Vin&Vin | 369 kr. tilbudspris
Flot næse med egetræ, cigarkasse og modne røde frugter. Dejligt balanceret struktur med fylde og dybde. Vinens smag følger næsen med en flot kompleksitet. Alkoholprocent: 13,5%  93


Heritiers Loron Château de Fleuries 2020  GODT KØB
Le Club | 105 kr. tilbudspris
Fyldig vin med masser af bærintensitet. En anelse bitterhed og tørhed. Intenst krydret med en fin men også tør afslutning. Alkoholprocent: 13%  92

 

Chateau des Jacques Morgon 2020
Kjær & Sommerfeldt | 172 kr. tilbudspris
Flot koncentration og ganske intens i smagen med masser af sorte bær, urter, krydderier og vanilje. Flot lang afslutning.
Alkoholprocent: 14%  92

 

Château Thivin Brouilly Reverdon 2020
Vin&Vin | 179 kr. tilbudspris
Dejlig aromastruktur med egetræ, umodne røde frugter og sød lakrids. Vinen har en god balance mellem fad, frugt og tanniner. Alkoholprocent: 13%  92

 

Château de Chanzé Beaujolais 2019  BEDSTE KØB
Juuls | 99 kr. tilbudspris
Let med masser af røde bær i smagen. Flot balanceret med en fin syre og saftigt udtryk. Køligt udtryk med en pæn intensitet og længde. Alkoholprocent: 12,5%  92

 

Domaine de Corelette Moulin à Vent Le Mont 2020
Jysk Vin | 145 kr. tilbudspris
Sorte bærnoter i næsen. Banannoter og kødfuld i udtrykket med blåbær, lakrids og et strejf vanilje. Pæn koncentration og krydret afslutning. Alkoholprocent: 13%  92


Coudert Clos de la Roilette Beaujolais Cuvee Tardive 2020
Vinova | 155 kr. tilbudspris
Sorte bærnoter i næsen. Banannoter og kødfuld i udtrykket med blåbær, lakrids og et strejf vanilje. Pæn koncentration og krydret afslutning. Alkoholprocent: 14%  92


Dupré Goujon Côte de Brouilly 2018
Sprit & co | 230 kr. tilbudspris
Næsen byder på syntetiske røde bær, marc, kærnemælk og lakrids. Afstemt tannin og syre med en god balance i frugten. Alkoholprocent: 14%  92


Domaine des Souchons Morgon Côte du Py 2018
Løgismose | 299 kr. tilbudspris
Masser af sorte bær i næsen. Fin koncentration og en vin med masser af dybde og komplekse skovnoter. Velbalanceret med en flot og saftig afslutning. Alkoholprocent: 13%  92


Franck Chavy Morgon Le Granite Roses 2019
Løgismose | 159 kr. tilbudspris
Masser af røde bær. Saftigt udtryk med røde kirsebær, jordbær og florale noter. Den høje alkohol velbalanceret. Flot og lang afslutning. Alkoholprocent: 15%  91


Louis Jadot Poncereau Fleurie 2020
Kjær & Sommerfeldt | 189 kr. tilbudspris
Flot, stringent og klassisk i udtrykket. Flot frugtintensitet med sorte bær, violer og strejf af vanilje. Balanceret med en flot længde. Meget elegant vin. Alkoholprocent: 13,5%  91


Jean Paul Brun L’Ancien Beaujolais 2020  GODT KØB
Mansted Vin | 119 kr. tilbudspris
Dejlig næse med skovbær og rødgrød, den bedste indtil nu. I munden næsten opulent for kategorien, men med en meget fin balance og elegance. Med lidt mere koncentration kunne scoren være højere. Alkoholprocent: 12,5%  91


Joseph Drouhin Fleurie 2020
Vinspecialisten | 199 kr.
Flot intensitet med masser af sorte bær, krydderier og strejf vanilje i smagen. Flot ren frugt og en vellavet flot vin.
Alkoholprocent: 13%  91


Stephane Aviron Fleurie 2019  GODT KØB
Theis Vine | 120 kr. tilbudspris
Moden og lidt svampet næse. Flot balanceret vin med en fin koncentration. Dyb med flere lag og en flot, lang og krydret afslutning. Alkoholprocent: 13%  91


Stephane Aviron Morgon Côte du Py 2019  GODT KØB
Theis Vine | 125 kr. tilbudspris
Flot frugtintensitet. Saftig, imødekommende stil med masser af røde bær og florale noter. Flot længde. Alkoholprocent: 13%  91


Jacques Dépagneux Fleurie VV Cuveé Marcel 2019  GODT KØB
Holte Vinlager | 80 kr. tilbudspris
Flot koncentration i duft og smag. Dejlig bærprofil. På én gang subtil og blød men også ganske potent. Dejlig vin. Alkoholprocent: 13%  91


Jean Paul & Charly Thevenet Morgon Tradition 2019
Sauer Wine | 198 kr. tilbudspris
Flot næse med røde bær. Masser af intensitet i smagen med ribs og jordbærnoter. Flot balance og en lang, saftig afslutning. Alkoholprocent: 13,5%  91


Jean-Etienne Chermette Fleurie 2020
Erik Sørensen Vin | 150 kr. tilbudspris
Imødekommende i næsen med masser af sorte bær. En let og frugtig vin med masser af karakter og en fin dybde. Flot balanceret med en frugtig lang afslutning.
Alkoholprocent: 13,5%  91


Chapel Beaujolais Villages 2021
Laudrup Vin | 169 kr. tilbudspris
Elegant og imødekommende Beaujolais med masser af friske røde bærnoter, banan og strejf vanilje. Flot balanceret med en fin lang sprød afslutning.
Alkoholprocent: 11,5%  90


Domaine de Cristaux Beaujolais-Lantignié 2019  GODT KØB
Kjær & Sommerfeldt | 109 kr. tilbudspris
Lidt diskret i næsen men kommer bedre efter det i smagen med røde skovbær, violer og krydderier. Imødekommende med en fin, let krydret afslutning. Alkoholprocent: 14%  90


Sophie et Guillaume Joney La Trad’ Nature Regnie 2015
Vinguruen | 180 kr. tilbudspris
Naturvin med masser af bærkarakter. Lidt neutral i duften men kommer bedre efter det i smagen med skovbær og mørke, krydrede noter. Pæn balance og fint krydret, moden afslutning. Alkoholprocent: 13%  90


Domaine Anita Fleurie 2018
Supervin | 140 kr. tilbudspris
Vinen har modne bærnoter med trænebær, solbær og hindbær som de dominerende. God smag med en let bitterhed afslutningsvist. Alkoholprocent: 13,5%  90


Château Grand Grange Fleurie Clos La Madone 2018  GODT KØB
Nemlig.com | 110 kr. tilbudspris
Popkorn, egetræ og brombær i næsen. God struktur og afstemt medium-høje tanniner. Frugt med næsten modne bær— tranebær, solbær, jordbær og modne hindbær. Alkoholprocent: 13,5%  90


Arnaud Aucæur Moulin A Vent 2019  GODT KØB
VinsdeVinde | 108 kr. tilbudspris
Pæn næse og smag af banan, røde bær og laktiske nuancer. Frugtigt udtryk med en pæn længde. Alkoholprocent: 13%  90


Jean-Etienne Chermette Morgon Les Micouds 2020
Erik Sørensen Vin | 175 kr. tilbudspris
Syntetiske røde frugter i næsen samt blandt andet banan og rosmarin. Syre og frugt hænger godt sammen. Alkoholprocent: 13,5%  90


Domaine de Fa Fleurie 2019
Bichel | 175 kr. tilbudspris
Kan en vin hørme af Fleurie? Hvis ja, så gør denne! Smagen bliver desværre lidt slikken, og syren bliver ikke forløst. Alkoholprocent: 13,5% 90


Domaine Pauline Passat Grille Midi Chiroubles 2019
Vinos Vinhandel | 209 kr. tilbudspris
Flot og frugtig ren næse. Velbalanceret med en pæn dyb og masser af friske røde bærnoter. Kompleks og fin eftersmag. Alkoholprocent: 13%  90


Domaine de la Pirolette Saint Amour 2018
Rufus Vin | 129 kr. tilbudspris
Spændende duft med brombær og boysenbær. I munden en meget seriøs vin, som man nok ikke ville gå gamay på blindt. Flot koncentration og stor velsmag. Alkoholprocent: 14,5%  90


Château de Durette Moulin à Vent Cuvee Les Gimarets 2019
Vin&Vin | 169 kr. tilbudspris
Næsen har modne røde bær, brombær og kirsebær, og sød lakrids, sød tobak efterfulgt af laktiske nuancer. Flot syre med lave tanniner og en god eftersmag. Alkoholprocent: 14%  90


Georges Dubaeuf Fleurie 2020
Netto | 119 kr. tilbudspris
Masser af røde bærnoter i duft og smag. Blød, rund og vellavet med blomme, banan og kølige krydrede noter. Meget klassisk gamay.
Alkoholprocent: 14%  90


Domaine de Corcelette Morgon VV 2020
Jysk Vin | 179 kr. tilbudspris
Fin næse med lidt ribs og jordbær. Smagen også domineret af skovbær, og vinen har en behagelig finale og en fin balance. Alkoholprocent: 14%  90


Château Thivin Côte de Brouilly Le Sept Vignes 2020
Vin&Vin | 219 kr. tilbudspris
Nydelig næse med lidt hyldebær. Dejlig smag med røde bær, urter og en anelse lakrids. Høj drinkability. Alkoholprocent: 13,5%  90


Domaine de Foudres Moulin à Vent 2019  GODT KØB
MENY | 125 kr. tilbudspris
Enkelt, frugtig, ikke specielt koncentreret. Pæn balance men savner lidt mere dybde og længde. Alkoholprocent: 13%  90


Domaine Lathuiliere Gravallon Brouilly 2019
Skovgaard Vine | 157 kr. tilbudspris
Ikke meget i næsen først men åbner sig så lidt. I munden først ret easy going, men langsomt folder der sig en mere serøs vin ud med et solidt bundtræk. Alkoholprocent: 13%  90


Hospices de Beaujeu Gamay 2020 GODT KØB
MENY | 90 kr. tilbudspris
Frugtig næse med en pæn dybde, som fortsætter i smagen med røde bær, tobak, violer og et strejf vanilje. Flot intensitet og længde. Elegant vin. Alkoholprocent: 13%  89

  1. tramier & Fils Côte de Brouilly 2018

d-wine.dk | 149 kr. tilbudspris
For kategorien en ret ekspressiv næse. I munden meget straight forward med røde bær og en ok syre. Lige over middel. Alkoholprocent: 13,5%  89


La Reine de l’Arenite Fleurie 2020  GODT KØB
MENY | 90 kr. tilbudspris
Lidt mørke bær i næsen men også violer. Fint saftig i smagen med en mørk kerne. Moderne og vellavet Beaujolais. Alkoholprocent: 13,5%  89


Cave du Château de Chénas Las des Crus 2020
Husted Vin | 169 kr. tilbudspris
En meget ærlig og ligefrem vin med masser af røde bærnoter pakket ind af en fin syre. Medium koncentration og meget imødekommende.
Alkoholprocent: 13,5%  89


Château Grand Grange Beaujolais Le Perréon La Cascade 2020  GODT KØB
Nemlig.com | 70 kr. tilbudspris
Sort peber, urter og modne røde frugter. God sammenhæng mellem syre, frugt og tanniner. Klassisk Beaujolais med lidt mere kant og dybde. Alkoholprocent: 13,5%  89


Bret Brothers Julienas Climat La Bottiere 2020
Philipson Wine | 230 kr. tilbudspris
Tyggegumminæse. Medium koncentration og pæn intensitet med røde bær pakket ind af en høj syre. Meget ligefrem og ikke så lang i smagen. Alkoholprocent: 12,5%  89


Arnaud Aucæur Morgon 2019
VinsdeVinde | 108 kr. tilbudspris
Vinen er baseret på røde bær med en umoden nuance og et let urtet hint. Afstemt syre og kort eftersmag. Alkoholprocent: 13%  89


Château de Durette Côte de Brouilly Cuvee Les Fournelles 2020
Vin&Vin | 159 kr. tilbudspris
Umodne røde bær i form af hindbær, jordbær og kirsebær med en laktisk nuance. Vinen er nem at drikke med lave tanniner og afstemt syre. Alkoholprocent: 13%  89


Selection de la Hante Beaujolais-Villages 2017  GODT KØB
Supervin | 60 kr. tilbudspris
Næsen har nuancer af bark, røde frugter og blyant. Syren er relativt høj med medium tanniner, som hænger ved. Alkoholprocent: 13%  89


Domaine Anita Coer de Vigneronne Moulin à Vent 2018
Supervin | 130 kr. tilbudspris
Lidt laktisk i næsen. I munden langt mere kompleksitet med røde bær og lidt franske krydderurter.
Alkoholprocent: 13%  89


Château Grand Grange Beaujolais Le Perréon La Cascade 2018  GODT KØB
Nemlig.com | 70 kr. tilbudspris
Svampede noter i duften. Lette urter og modne røde frugter. Pænt balanceret og ganske imødekommende. Pæn vin til især prisen. Alkoholprocent: 13%  89


Jean-Marc Burgaud Morgon Les Charmes 2019
thewinecompany | 115 kr. tilbudspris
Nærmest ingen duft— det, der kommer op af glasset, er umodne bær og kærnemælk. Endimensionel vin kun med umodne røde bær. Alkoholprocent: 13%  89


Domaine Lathuiliere Gravallon Fleurie 2020
Skovgaard Vine | 130 kr. tilbudspris
Fin næse med et urtet strejf. I munden ganske moden med røde bær og en rigtig flot balance og finesserig afslutning. Høj drinkability. Alkoholprocent: 13%  89


Jean Marc Lafon Via Romana Morgon 2020
UnoVino | 140 kr. Tilbudspris
Pæn og ligefrem frugt. Imødekommende og vellavet vin drevet af frugten. Måske ikke så dyb, men den fungerer. Alkoholprocent: 13,5%  89


Domaine Chapel Chiroubles 2020
Laudrup | 199 kr. tilbudspris
Tydelig naturnæse. Rimelig tvild og en 3’er ud af 4 på funkiness-skalaen. Ikke helt min stil men ikke forbi skiven. Alkoholprocent: 14%  89


Domaine Bertrand Broilly Vuril 2020  GODT KØB
Scandinavian Wine & Chocolate | 90 kr. tilbudspris
Syntetisk rød frugt, jordbær, creme fraiche, tutti frutti tyggegummi. Nem at drikke, nærmest ingen tanniner og en afstemt syre. Alkoholprocent: 14%  89


Jean-Etienne Chermette Beaujolais Le Clos VV 2020
Erik Sørensen Vin | 120 kr. tilbudspris
Nydelig næse med masser af skovbær. Ganske koncentreret bærprofil, nærmest lidt cassis. Egentlig ok men sætter sig lidt mellem to stole. Alkoholprocent: 14,5%  89


Domaine Lathuiliere Gravallon Morgon VV 2018
Skovgaard Vine | 170 kr. tilbudspris
Kærnemælk, røde frugter og lys chokolade i næsen. Flot balance mellem frugt, tannin og syre. Vinen er medium intens og er god at drikke nu. Alkoholprocent: 13%  89


Philippe Deschamps Brouilly 2019  GODT KØB
Klubvin.dk | 99 kr. tilbudspris
Kardemomme, oregano og timian i næsen. God fylde og afstemt kraft i forhold til tanninerne. Frugten holder flot ved i eftersmagen. Alkoholprocent: 13%  89


Philippe Deschamps Morgon 2020  GODT KØB
Klubvin.dk | 99 kr. tilbudspris
Textbook Beaujolais hele vejen i gennem, altså på den gode måde. Ikke kompleks men velllavet. Alkoholprocent: 13%  89


Domaine Richard Rottiers Moulin à Vent 2020
Philipson Wine | 190 kr. tilbudspris
Flot næse med modne røde bær, sød lakrids og sød tobak. Lidt voldsomme tanniner med en ret udtørrende effekt, som hænger ved. Alkoholprocent: 14%  89


Laurent Perrachon Beaujolais Villages 2020
Skjold Burne | 110 kr.
Pæn koncentration med mørke bærnoter, krydderier og lette banan noter i smagen. Pæn dybde og længde.
Alkoholprocent: 13%  89


Domaine Grosse Pierre Morgon Douby 2018
Vinos Vinhandel | 125 kr. tilbudspris
Pæn og meget ligefrem og frugtig vin. Røde bær, tobak og krydderier i smagen. Vellavet med en fin afslutning. Alkoholprocent: 12,5%  89


Sophie et Guillaume Joney Morgon Bois des Lys 2018
Vinguruen | 165 kr. tilbudspris
Vinen har en intens nuance af røde bær, solbær, brombær og kirsebær med en let animalsk undertone. Den er udtørrende og lidt grøn med en vedhængende note af grøn tobak og blyantsstift. Alkoholprocent: 13%  89

 

Chateau des Jacques Fleurie 2020
Kjær & Sommerfeldt | 225 kr. tilbudspris
Flot næse med solmoden sort frugt. Pæn koncentration. Anelse varm i frugten og savner lidt mere syre og friskhed. Men pæn ligefrem med en fin afslutning.
Alkoholprocent: 14%  89

 

Sophie et Guillaume Joney Côte de Brouilly Volcan 2019
Vinguruen | 145 kr. tilbudspris
Vinen har røde frugter, laktiske undertoner og en bitterhed, som kommer til kraftigt udtryk. Alkoholprocent: 13%  88

 

Sophie et Guillaume Joney Chiroubles Les Roches 2018
Vinguruen | 155 kr. Tilbudspris
Ikke så markant næse med røde bær. I munden først en frisk syre, lidt hindbær og ribs. I afslutningen bliver syre og tannin for dominerende. Alkoholprocent: 13%  88


Dominique Piron Morgon Les Charmes 2018
Vinens Verden | 189 kr. tilbudspris
Klassisk røde bær-næse. Virkeligr jordbærpræget i smagen, på kanten til det endimensionelle. Hiver dog lidt mere hjem i finishen, som giver et point mere. Alkoholprocent: 13%  88


Stephane Aviron Beaujolais Villages 2020
Theis Vine | 100 kr. tilbudspris
Saftig, let krydret udtryk. Masser af røde bær og lyse krydderier. Pæn balance og længde.
Alkoholprocent: 14%  88


Vignoble Charmet Beaujolais 2020
Degustation | 99 kr. tilbudspris
Intense tutti frutti-toner i næsen. Sødmefuld, masser af umiddelbar frugt. Meget simpel men fungerer. Alkoholprocent: 13%  88


Arnaud Aucæur Fleurie 2019
VinsdeVinde | 108 kr. tilbudspris
Jævn næse med umodne røde frugter. Lidt kedelig smag med umodne røde bær og en bitterhed i eftersmagen. Alkoholprocent: 13%  88


Blain Côte de Brouilly Pierre Bleu 2019
Philipson Wine | 180 kr. tilbudspris
En anelse mørkere i duften med lidt brombær og solbær. Fin intensitet og balance i smagen. Stadig ungdommelig, vil vinde med lidt alder. Alkoholprocent: 14%  88


Stephane Aviron Julienas 2019
Theis Vine | 115 kr. tilbudspris
Rustikt udtryk med hengemt frugt, tobak og vanilje i smagen. En anelse tørhed og virker lidt træt. Alkoholprocent: 13%  88


Jacques Dépagneux Beaujolais VV 2018
Holte Vinlager | 80 kr. tilbudspris
Stille næse med banan, røde bær og en laktisk nuance. Endimensionel, kedelig. Alkoholprocent: 12,5%  88


Château de Durette Exception Régnié 2019
Vin&Vin | 149 kr. tilbudspris
Flot og let krydret næse. Pæn koncentration med et modent udtryk. Masser af røde bær og krydrede noter. Fin længde. Alkoholprocent: 13%  88


Château de Durette Morgon Cuvee Les Charmes 2020
Vin&Vin | 129 kr. tilbudspris
Umodne røde bær, laktisk aroma, våd jordbund og let urtet. Stille og rolig standard Beaujolais. Syre og frugt spiller godt sammen. Alkoholprocent: 13,5%  88


Domaine Madone Beaujolais Villages 2019
Supervin | 80 kr. tilbudspris
Afstemt næse med urter; rosmarin, oregano og røde frugter. Der er en god balance mellem frugt og tannin, med en afsluttende våd jordbund. Alkoholprocent: 13%  88


Domaine Anita Reine de Nuit 2019
Supervin | 116 kr. tilbudspris
Intens næse med syntetisk frugt-nuance og rosenblade. Smagen er lidt kedelig, med medium-høje tanniner, som gør vinen let ubalanceret. Alkoholprocent: 13,5%  88


Jean Paul Brun L’Ancien Le Buissy Beaujolais 2018
Mansted Vin | 169 kr. tilbudspris
Interessant næse med kardemomme, nelliker, råt kød og røde frugter. Smagen følger næsen men med en voldsomt udtørrende effekt.  Alkoholprocent: 12,5%  88


Jacques Dépagneux Morgon Côte du Py 2020
Holte Vinlager | 120 kr. tilbudspris
Røde bær i næsen. I munden først en lidt anstrengende syre, men den forløses lidt bedre i eftersmagen. Alkoholprocent: 13,5%  88


Domaine des Marrans Chiroubles Aux Côtes VV 2018
Otto Suenson | 139 kr. tilbudspris
Fyldig og intens gamay med solmoden frugt, krydderier og strejf vanilje. Pænt balanceret om end en smule tung i udtrykket. Fin afslutning.
Alkoholprocent: 14%  88


Domaine Lathuiliere Morgon Corcelette 2019
Skovgaard Vine | 125 kr. tilbudspris
Banannoter i duften. Klassisk i udtrykket med tyggegummi og røde bær. Simpel og ligefrem vin. Alkoholprocent: 13%  88


Domaine des Marrans Beaujolais VV 2020
Otto Suenson | 109 kr. tilbudspris
Pæn koncentration med sorte solmodne bær, krydderier, banan og vanilje i smagen. Imødekommende i udtrykket med lidt kort i smagen.
Alkoholprocent: 14%  88


Domaine Anita Morgon 2019
Supervin | 120 kr. tilbudspris
Noget tør og diskret i udtrykket. Bitter og lukket med mørke bær og krydderier. Kort i smagen. Alkoholprocent: 13,5%  87


Coudert Clos de la Roilette Fleurie 2020
Vinova | 135 kr. tilbudspris
Noget urtet og bitter i udtrykket. Pæn koncentration. Let sødmefuld og solmoden. Krydret afslutning. Alkoholprocent: 14%  87


Château de Durette Fleurie En Voluet 2019
Vin&Vin | 135 kr. tilbudspris
Ok næse uden at være prangende. Simpel og primært bærdreven i smagen. Lige under middel. Alkoholprocent: 13%  87


L’Escarpe Beaujolais Villages 2018
Lidl | 59 kr. tilbudspris
Let sød tobak, modne røde frugter og banan i næsen. Medium tanniner og røde frugter. Klassisk Beaujolais. Alkoholprocent: 13%  87


Prosper Maufoux Moulin à Vent 2016
Supervin | 100 kr. tilbudspris
Jævn aromaintensitet med tranebær, hindbær og laktiske nuancer. Vinens struktur er baseret på medium tanniner og medium syre. Alkoholprocent: 12,5%  87


Domaine Metrat et Fils Fleurie La Roilette 2019
Victoria Vine | 109 kr. tilbudspris
Lidt forvirrende i næsen. Ganske tør i stilen og mangler charme og folder sig ikke ud. Alkoholprocent: 13%  87


Georges Dubaeuf Beaujolais 2021
Bilka | 45 kr. tilbudspris
Banannoter i duften. Yderst frugtig og ligefrem vin med masser af røde bærnoter og lette krydderier. Simpel men vellavet.
Alkoholprocent: 12,5%  87


Alliance de Vignerons Bourgogne Beaujolais Les Pepites Gneiss 2018
Kobaj | 93 kr. tilbudspris
Udmærket duft og smag med røde bær og et svagt laktisk strejf. Eftersmagen trækker dog lidt ned og er uforløst. Alkoholprocent: 12%  87


Cave du Château de Chénas Las des Crus 2019
Husted Vin | 159 kr. tilbudspris
En anelse uren i næsen. Koncentreret og intens med sorte bær, men savner elegancen og fremstår ret rustik. Alkoholprocent: 13,5%  86


Jean Paul Brun Fleurie Grille Midi 2018
Mansted Vin | 199 kr. tilbudspris
En del fad i næsen. Fyldig men ikke så intens og lang i smagen. Jordbær, varme krydderier og vanilje. Tør og kort afslutning. Alkoholprocent: 13%  86


Domaine de la Pirolette La Poulette 2017
Rufus Vin | 185 kr. tilbudspris
Dejlig, typisk næse. I munden dog stilket, urtet og grøn. Slutter urent. Alkoholprocent: 14,5%  86


Alliance de Vignerons Bourgogne Regnié Les 3 Madones 2020
Kobaj | 74 kr. tilbudspris
Fin og klassisk næse. Smagen rigtigt entry level med banan som det dominerende. Ikke rar. Alkoholprocent: 13%  86


Domaine Lathuiliere Gravallon Beaujolais Villages 2020
Skovgaard Vine | 100 kr. tilbudspris
Volatil i næsen. Tør og bitter i smagen. Ikke meget andet at byde på. Alkoholprocent: 13%  85


Jacques Dépagneux Moulin-á-Vent Cuveé Jean 2017
Holte Vinlager | 130 kr. tilbudspris
Simpel og ligefrem i både duft og smag. Meget tør med en stringent syre. Savner mere frugt og dybde. Alkoholprocent: 13,5%  85


Georges Dubaeuf Gamay 2021
Føtex | 56 kr. tilbudspris
Slank og lidt spids i udtrykket. Lyse røde bærnoter, lyse krydderier og en noget stram syre. Savner lidt mere frugt. Fremstår generelt meget simpel.
Alkoholprocent: 13%  85