– er med til at skabe den gode smag og stemning i irsk whiskey fra Dublin Liberties Distillery
Bag en smuk fabriksfacade fra 1700-tallet, der oprindelig husede en mølle og senere et garveri i Dublins gamle industrikvarter, ligger Dublin Liberties Distillery. De fremstiller flere whiskey-brands som The Dubliner, Dead Rabbit og deres flagskib The Liberties Whiskey, hvor de har fyldt deres whiskeys med irsk malt, irsk byg og kuriøse irske historier fra området “The Liberties” guldalder i 1700- og 1800-tallet.
Dublin Liberties Distillery i den lille gade Mill St. er en af de mange whiskey-destillerier, der er dukket op i Dublin i de seneste 5-10 år. De åbnede for besøgende i 2019 men havde whiskeyproduktion før. Destilleriet ligger klods op af Teeling Distillery, som startede den irske “whiskey revival” i starten af dette århundrede, i det område i The Liberties, som man i whiskeykredse kalder “the golden triangle”, da det i 1800-tallet var her alle destillerier, bryggerier, bødkere og mange andre håndværks- og industrivirksomheder lå.
Det er Stephanie Shen, der er global brand ambassador for Dead Rabbit Whiskey, der farverigt fortæller om Dublin Liberties Distillery, deres forskellige whiskey-brands og ikke mindst de kuriøse historier fra området. “Vi fremstiller 700.000 liter whiskey om året med triple destillering i vores første “wash still” på 10.000 liter og de to efterfølgende pot still på hver 6.000 liter. Alt malt og byg er dyrket i Irland, og vandet kommer fra vores egen kilde 50 meter under destilleriet fra et reservoir med regnvand, der er 10.000 år gammelt. Vi har en speciel gærstamme, som kræver længere gæring, men vi er overbevist om, at alle disse elementer er med til at lave den bedste irske whiskey,” siger Stephanie foran de tre smukke kobber-pot still.
Lokale historier som ekstra krydderi
Ingredienserne til at fremstille glimrende whiskey er til rådighed, men hos Dublin Liberties Distillery tilsætter de tillige historier fra området, som er med til at give smag og stemning til deres typiske Dublin-whiskeys. I den lange bar på Dublin Liberties Distillery smager vi de tre forskellige brands The Dubliner, Dead Rabbit samt tre whiskeys i deres The Liberties-range: Copper Alley, Murder Lane og Keepers Coin, mens Stephanie levende fortæller om de særprægede navne.
The Dubliner er en typisk Dublin-whiskey, som man forestiller sig, den har været for 100 år siden. Krydret med den typiske irske whiskeysmag, og i nye varianter tillige i en “smoked stout cask” og en helt ny “Old Fashioned”, der er lagret i red ale-fade for ekstra “spice”. En glimrende start på de efterfølgende whiskeys, hvor de vidtløftige historier virkeligt folder sig ud: “Whiskey makes people talk”, som irerne så rigtigt siger.
Dead Rabbit — irsk whiskey med amerikansk accent
Dead Rabbit er et usædvanligt navn til en whiskey, men det er bestemt ikke smagen, der beskrives. Den er inspireret af to irere, Jack McGarry og Sean Muldoon, der i 2013 startede en succesfuld bar på Manhattan, “Dead Rabbit Grocery & Grog”. De er kendt for at lave de bedste cocktails med “measure with attitude”, hvor de ønskede en irsk whiskey med “amerikansk ”accent. Det blev Dead Rabbit, der er lagret fem år i bourbon-fade og herefter yderligere modnet i virgin amerikansk eg.
Dead Rabbit er sandsynligvis opkaldt efter et bandemedlem New York, der i 1800-tallet stoppede ophedede diskussioner ved at smide en død kanin ind i forsamlingen. “The dead rabbit” betød “loads of rubbish” i betydningen “masser af vrøvl” — med irsk accent. Navnet blev herefter taget i brug af en af de utallige irske bander i NYC, som altid lå i krig med nabobanden Butcher Boys. I 1857, på USA’s uafhængighedsdag 4. juli, stødte Dead Rabbits sammen med Butcher Boys, efter at Dead Rabbits have tømt hele spirituslagret i klubhuset hos Butcher Boys. Meget forudsigeligt blev Butcher Boys lidt pikerede over dette “overgreb”, så det førte til voldsomme uroligheder med op til 5.000 slagsbrødre, og da politiet ikke turde gribe ind, fik kampen lov til at vare over to dage.
“Det er da en lang og værdig historie for en irsk whiskey med amerikansk accent”, griner Stephanie, hvorefter vi går over til deres whiskey-flagskibe The Liberties.
Copper Alley — single malt forankret i lokalsamfundet
Den første, som vi smager, er The Liberties Copper Alley, som er en 10 års single malt på 46%, double-destilleret og lagret på bourbon- og oloroso-fade, der giver en fin sødme til malten. Copper Alley var omkring 1900 den bedst kendte bordelgade i Europa, som lå ved siden af Christchurch Cathedral. Man kaldte en spadseretur i området for “a journey between Heaven and Hell”, og gaden er ofte beskrevet i irske romaner og film. En af de bedst kendt bordel-muttere var Darkey Kelly, som en glimrende pub i dag har taget navn efter. “Follow the copper…”, som var Stephanies opfordring til at drikke ud.
Murder Lane — en smøge, som findes den dag i dag
The Liberties Murder Lane 13 års single malt er triple-destilleret og lagret på bourbon og Tokaj-fade, der giver en fløjlsblød smag. Murder Lane er en lille trappesmøge i The Liberties, som siden 1600-tallet blev berygtet for en stor risiko for at blive myrdet her. Folk gik langsomt op og ned af trapperne, og der var mørkt og masser af gemmesteder, så det var et perfekt sted til et overfald og røveri, ofte med døden til følge. De lokale snakkede om “…40 steps to Hell”, så smøgen var simpelthen navngivet Murder Lane af befolkningen.
Historierne fortsatte helt op til slutningen af 1800-tallet, hvor byrådet af imagemæssige årsager besluttede at ændre navn på gaden. Et historieløst byrådsmedlem foreslog Oliver Cromwell Lane, men det var om noget et endnu værre navn, så i dag er smøgen kendt som “Unmarked Alley”.
Keepers Coin — smugkroer under Christchurch Cathedral
Den sidste whiskey i The Liberties-triologien, som vi smagte, er Keepers Coin, som er en 16 års single malt, triple-destilleret og lagret på de gode PX-sherry-fade. Fyldig smag af julekage og historien om Keepers Coin. I krypterne under den meget ærværdige Christchurch Cathedral fra 1100-tallet havde man i 1600-1700-tallet utallige smugkroer, som både fremstillede og solgte illegal poiteen (irsk newmake) og whiskey. For at få adgang til krypterne skulle man have en speciel mønt, en “Keepers Coin”, som man viste frem til de sikkert ikke særligt imødekommende dørfolk.
Hvis man har besøgt krypterne, kan man levende forestille sig den leben og gevalt, der har været i smugkroerne under kirken om natten. En meget irsk historie, der fortæller en del om irernes mentalitet med ikke at bøje sig for autoriteter og at se muligheder alle steder. Det skal dog siges, at der i dag ikke findes smugkroer under Christchurch om natten i Dublin— så vidt vi ved… Whiskey smager bare bedre, når den krydres med kuriøse historier fra lokalområdet, så man fornemmer atmosfæren og stemningen. Her fornægter irsk whiskey og irsk kultur sig ikke.
Ånden fra The Liberties genopstår
Overalt i Dublin Liberties Distillery har man den distinkte duft af mashbills og gæring, som sammen med varmen fra kobberkedlerne giver den trygge følelse af at være på et destilleri. Og det er faktisk en duft, som man stadigt oftere kan mærke også i gaderne i The Liberties, da det er her, hvor de nye irske whiskey-destillerier popper op i Dublin. Og overalt bygges der: Nye boliger og nye virksomheder, bl.a. inden for drikkevarer som øl, gin, cider m.v. The Liberties er på vej til en genoplivning af “the golden triangle”, hvor området var synonymt med ægte Dublin-whiskey. Og præcist som for 100-200 år siden, så er befolkningen præget af stort sammenhold og deres helt egen “Liberties-mentalitet”, da de netop var “uden for” bymurene— og i en vis grad også uden for de gængse regler og normer. Her havde man sine egne regler og fungerede som et samfund i sig selv.
“Vi er en del af lokalsamfundet her i The Liberties, som whiskey-destillerierne også har været det i 1700- og 1800-tallet,” slutter Stephanie Shen fra Dublin Liberties Distillery. “Vi ser de andre whiskey-destillerier, Teeling, Pearse Lyons og Roe & Co, som vores “familie”, da vi alle er med til at udvikle området. Og ikke mindst udvikle irsk whiskey tilbage til den førerposition på verdensplan, som irsk whiskey havde før 1920’erne”.
