Vi har set nærmere på 123 Barolo fra 2017

Barolo siges at være vinenes konge og kongernes vin! Større kan det vist ikke blive.
Barolo vinene kommer fra marker omkring den mindre landsby Barolo i Piemonte. Druen er altid og kun nebbiolo, og ofte er vinene som unge lukkede og præget af barske tanniner. Men allerede efter et par år begynder de at åbne sig med meget komplekse duft- og smagsindtryk.

Der er fem kommuner med hver sin Barolo-stil: La Morra med sine elegante og lettere vine. Vinene fra Barolo by, som minder om La Morra, men ofte har lidt mere struktur og kraft. Castiglione Falletto, som er meget holdbare og mere fyldige vine. Montforte d’Alba med sine meget kraftfulde og lagringsværdige vine og endeligt vinene fra Serralunga d’Alba, som er de mest kraftige og tanninrige. Men spørger man de lokale, vil flere sige, at man skal gemme en Barolo mindst 10 år, før man begynder at overveje at drikke den. Og det er ikke ualmindeligt, at hvis skal man ud at spise med en af de lokale, så ringer de ned om morgen og får vinene åbnet, så de er klar til om aftenen.

Men freden har lagt sig igen. Flere af modernisterne er begyndt at begrænse brugen af især nye barriques, og en række af traditionalisterne er begyndt at lagre i brugte barriques. Så lige så langsomt nærmer man sig hinanden igen; og resultatet er, at kvaliteten måske aldrig har været set højere end netop nu.

Hovedparten af producenterne laver under 10.000 flasker årligt, og der er kun ganske få helt store. Så oftest er det familier, som flasker under deres eget navn og har gjort det gennem årtier. Nye generationer kommer til, og især de senere år har man set et generationsskifte i en del af de kendte familier. Et skifte, som også varsler nye tider for området.

2017-årgangen
Det er 2017-årgangen, som senest er præsenteret. Vinteren var mild, og det fortsatte ind i foråret, hvilket betød, at knopskydningen og blomstringen skete tidligere end normalen. I april kom der en kølig periode, og i dalbunden havde man frost, som havde effekt på de lavere beliggende vinmarker. Sommeren var varm og tør, hvilket betød, at vinstokkene lukkede ned i perioder. Regn i slutningen af august var vital for årgangen, og man begyndte høsten allerede i midten af september, to uger før normalen. Men da man oplevede mere normale dagtemperaturer i september og forholdsvist kølige nætter, endte den fenoliske modning med at blive ganske pæn. På trods af udfordringer og bekymringer for årgangen endte det godt, omend den måske ikke har samme kvalitet som 2015 og 2016. En varm og tør årgang vil man givet karakteriserer den som.

Vinene var generelt meget klassiske i udtrykket med et rimeligt tannin- og syrebid. Man kan godt fornemme, det var en varm årgang, og gennemgående var koncentrationen høj men balancen også flot. De gode vine har en intens, flot næse med violer, som fortsætter med en høj kompleksitet med mange lag i smagen. Mange har det med at bruge en del fad, hvilket kunne mærkes på de unge vine. På en række af vinene tror jeg nok, at fadet skal integreres sig med tiden, men igen var der også en del, hvor fadet stak for meget ud. 2017 er en årgang, hvor jeg vil anbefale, at man ser sig godt for og måske er mere varsom overfor i forhold til kælderkøb. Omvendt er der også nogle rigtigt flotte vine imellem, men her skal man kende sin producent.

Fremragende

Luigi Einaudi Barolo Bussia 2017
Philipson Wine | 330 kr. tilbudspris
Masser af røde bær i næsen. Elegant og flot balanceret, burgundisk med en flot, lang og floral afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  95


Cerretto Barolo 2017
Theis Vine | 430 kr.
Meget floral i næsen. Elegant med kirsebær, violer, rosenblade, tobak og snert toast. Kompleks med et pæn tanninbid. Flot balanceret og en lang smag.
Alkoholprocent: 14,5%  95


Alessandria Barolo San Giovanni 2017
Intense noter af tjære og roser i duften. Flot balanceret med masser af intensitet men også en pæn friskhed. Flot tanninstruktur og en meget lang afslutning.
Adriat Vinimport | 465 kr.
Alkoholprocent: 14,5%  94


Pio Cesare Barolo 2017
Laudrup Vin | 449 kr. tilbudspris
Lidt tung stil med tæt frugtsødme i kernen. Savner tæthed og præcision men er i ok balance. Alkoholprocent: 14,5%  94

 

Francesco Rinaldi Barolo 2017
Celeste Vin | 369 kr.
Lys og bærdrevet vin med stram men balanceret tannin. Let sødmefuld kerne og en smule kort. Alkoholprocent: 14,5%  94


Francesco Rinaldi Barolo Brunate 2017
Celeste Vin | 461 kr.
Pæn tæthed med let sødmefuld frugtkerne. Lidt grov tannin, der knapt bakkes op af koncentrationen. Alkoholprocent: 14,5%  94

 

Borgogno Barolo Liste 2017
WineFamly | ukendt pris
Forholdsvis moden i farven med røde bærnoter i duften. Masser af intensitet i smagen og en yderst vellavet vin med masser af kompleksitet og dybde.
Alkoholprocent: 14,5%  94

 

Luigi Einaudi Barolo Cannubi 2017
Philipson Wine | 300 kr. tilbudspris
Meget umiddelbar men tanninerne kommer krybende. Pæn rød frugt og struktur. En anelse tørhed i afslutningen. Alkoholprocent: 14,5%  94

 

Pio Cesare Barolo Mosconi 2017
Laudrup Vin | 999 kr. tilbudspris
Slank og stram vin med rød, moden bærtone og krydret touch. Pænt balanceret tannin. Alkoholprocent: 14,5%  94


Sandrone Barolo Le Vigne 2017
Bichel | 749 kr.
Mørke krydrede bær. Fyldig i udtrykket med masser af bærintensitet. Fin tanninstruktur og en lang afslutning.
Alkoholprocent: 14,5% 94


D. Vajra Barolo Coste di Rose 2017
Vinspecialisten | 559 kr. tilbudspris
Elegant og imødekommende. Flot frugt og runde, velintegrerede tanniner. Flot, lang afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  94


D. Vajra Barolo Bricco delle Viole 2017
Vinspecialisten | 649 kr. tilbudspris
Medicinske noter. Tanninrig og koncentreret. Flot frugt og balance. Lang afslutning. Alkoholprocent: 15%  93


D. Vajra Barolo Albe 2017
Vinspecialisten | 339 kr. tilbudspris
Slank og stram vin med let sødme i den røde bærfrugt. Lidt kamfer og lakrids. Savner lidt længde. Alkoholprocent: 14,5%  93


D. Vajra Barolo Ravera 2017
Vinspecialisten | 639 kr. tilbudspris
Slank, rank og frisk vin med tætte men modne tanniner. Saftig, rødfrugtet kerne. Alkoholprocent: 14,5%  93

 

Mauro Sebaste Barolo Trésûri 2017
Winefriends | 229 kr.
Meget klassisk i udtrykket. En vellavet vin med sorte bær og fin tanninstruktur. Alkoholprocent: 14,5%  93

 

Pio Cesare Barolo Ornato 2017
Laudrup Vin | 899 kr. tilbudspris
Tilknappet, ung; men veldisponeret og vil vise sig om nogle år. God balance og flot dybde, som er lidt svær at bedømme nu. Alkoholprocent: 14,5%  93

 

Luigi Einaudi Barolo 2017
Philipson Wine | 190 kr. tilbudspris
Medicinske noter i duften. Flot balance med masser af røde bær og violer i smagen. Pæn og lidt tør afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  93

 

Livia Fontana Barolo Villero 2017
IlVino | 365 kr.
Roser i næsen. Frugtig, ganske flot og balanceret vin. Imødekommende og feminin i udtrykket domineret af røde bær og florale noter. Flot balance og længde.
Alkoholprocent: 14,5% 93

 

Fratelli Serio & Battista Borgogno Barolo Cannubi 2017
Philipson Wine | 270 kr. tilbudspris
Tanninerne er en lille smule grønne, god syre og flot frugt, men den mangler den sidste harmoni for rigtigt at gå højt. Alkoholprocent: 14%  93

 

Brovia Barolo 2017
Kjær & Sommerfeldt | 375 kr.
Elegant floral næse. Yderst flot balance og meget elegant i udtrykket. Overraskende klar allerede nu med en flot dybde og kompleks smag.
Alkoholprocent: 14,5%  93

 

Sandrone Barolo Aleste 2017
Bichel | 900 kr.
Floral i duften. Tæt og tanninrig med en flot intensitet af skovbær, tobak, vilde krydderier og vanilje. Flot lang men også tør afslutning. Alkoholprocent: 14,5% 93

 

Roberto Voerzio Barolo Rocche dell’Annunziata 2017
Adriat Vinimport | 2.250 kr.
Imødekommende næse og rigtigt flot balanceret syre, samt veldisponerede tanniner. Mangler måske lidt længde i eftersmagen men er ellers flot. Alkoholprocent: 14%  93

 

Sordo Barolo Gabutti 2017
Stradadelvino | 269 kr.
Flot balance. Fine noter af kirsebær og lidt lakrids. Klassisk og med masser af race. Alkoholprocent: 14,5%  93

 

Pira Barolo 2017
Adriat vinimport | 340 kr.
Tanninrig med en pæn koncentration. Bitre sorte bærnoter. Noget tør nu men klart potentiale. Alkoholprocent: 14,5%  93


Prunotto Barolo 2017
Vinspecialisten | 375 kr. tilbudspris
Masser af røde bær i duften. Elegant og frugtig, nærmest burgundisk. Rund og blød. Flot og lang afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  93


La Spinetta Barolo Garretti 2017
Løgismose | 545 kr.
Flot næse. Elegant i udtrykket med flot struktur. Fin koncentration og en pæn, lang afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  93


Ellena Barolo La Morra 2017
thewinecompany | 175 kr. tilbudspris
Flot næse med kakao og roser langt fremme, velstruktureret og godt sat, med en fin længde. Masser af tanniner, som kommer frem i eftersmagen. Alkoholprocent: 14,5%  93


Pira Barolo Vigna Rionda 2017
Adriat Vinimport | 775 kr.
Tanninrig men flot koncentration. Masser af sorte bær og tobaknoter. Flot struktur og længde. Men bør gemmes. Alkoholprocent: 14,5%  93


Luigi Baudana Barolo Baudana 2017
Vinspecialisten | 669 kr. tilbudspris
Flot slank vin med frisk, lys bærtone, let sødme i finishen, god balance. Alkoholprocent: 14,5%  93


BelColle Barolo Monvigliero 2017
Ukendt | ukendt pris
Slank og saftig vin med rød bærfrugt og stram men velbalanceret tannin. God balance, savner lidt mere tæthed. Alkoholprocent: 14,5%  93


Bruna Grimaldi Barolo Camilla 2017
Sprit & Co | 299 kr.
Vin med moden frugtsødme og god tæthed. En smule fadpræget og mangler friskhed i en ret kort finish. Alkoholprocent: 15%  93


Viberti Barolo Monvigliero 2017
Best Selection | 500 kr.
Violer i duften. Flot intens og ganske elegant samtidig med den også har et pænt tanningrip og bestemt mange år foran sig. Men domineret af røde bær, florale noter og let toastpræg i smagen. Flot lang let parfumeret eftersmag.
Alkoholprocent: 14%  93


Aurelio Settimo Barolo 2017
Juuls | 429 kr.
Fin dybde i næsen, tanninerne sidder som de skal, og der er en udmærket friskhed i syren. Alkoholprocent: 14,5%  93


Borgogno Barolo Cannubi 2017
WineFamly | 705 kr.
Flot lys i farven med masser af røde bærnoter i duften. Vellavet og stringent i udtrykket med en flot dybde og længde.
Alkoholprocent: 14,5%  93


Casa e.di Mirafiori Barolo Lazzarito 2017
HP Vine | ukendt pris
Lys med tørre lidt tjæreagtige noter i duften. I smagen bitre sorte kirsebær, lakrids, tobak og vanilje. En traditionel og klassisk Barolo med en flot lang afslutning.
Alkoholprocent: 14%  92


Umberto Fracassi Ratti Mentone Barolo Mantoetto 2017
Vinkonsulatet | 429 kr.
Fin intensitet, gode tanniner og også en fin friskhed i syren. Rigtig god balance med noter af krydderier og friske kirsebær. Alkoholprocent: 14,5%  92


Gianfranco Alessandria Barolo 2017
Adriat vinimport | 299 kr.
Ganske frugtig men også seriøs Barolo med en flot tanninstruktur. Sorte bær, kamfer, lakrids og vanilje. Lang i smagen med en lang krydret og let tør afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%  92


Pira Barolo Serralunga 2017
Adriat vinimport | 330 kr.
Lys med violer i duften. Tanninrig med en flot struktur og pæn intensitet af røde bær, kamfer og florale noter. Stram, ung nu men potentiale.
Alkoholprocent: 14,5%  92


Francesco Rinaldi Barolo Cannubi 2017
Celeste Vin | 520 kr.
Slank og saftig vin med modne jordbær og kamfer. Ung og stram men i god balance. Savner sidste dybde. Alkoholprocent: 14,5%  92


Fontanafredda Barolo La Rosa 2017
Coop | ukendt pris
Lys og elegant med rosennoter i duften. Flot balanceret med røde kirsebær, tobak, violer i smagen. Medium koncentration. Pæn dybde og længde.
Alkoholprocent: 14,5%  92


Fontanafredda Barolo Proprietà in Fontanafredda 2017
Coop | ukendt pris
Lys og frugtig i duften. Røde kirsebær, tobak, violer og vanilje i smagen. Medium koncentration og ganske elegant. Flot lang smag og længde.
Alkoholprocent: 14%  92


Luigi Baudana Barolo Cerretta 2017
Vinspecialisten | 669 kr. tilbudspris
Meget frugtig og umiddelbar. Bagved pæne tanniner og en let bitter afslutning. Alkoholprocent: 15%  92


Marcarini Barolo La Serra 2017
Vinspecialisten | 449 kr. tilbudspris
Lys, krydret næse. Pæne, tørre tanniner. Fin intensitet og længde. Meget klassisk. Alkoholprocent: 14%  92


Barale Fratelli Barolo 2017
Laudrup Vin | 249 kr.
Jordbærnoter. Imødekommende med en flot struktur og intensitet. Flot og gennemført vin. Alkoholprocent: 14%  92


Pira Barolo Marenca 2017
Adriat vinimport | 535 kr.
Noget tør i udtrykket. Pæn koncentration med en pæn frugt. Fin længde. Mangler tid. Alkoholprocent: 14,5%  92

 

Mauro Sebaste Barolo Cerretta 2017
Winefriends | 339 kr.
Veldisponeret, med en fin frugt og en god friskhed i syren. Noter af kirsebær og violer dominerer. Alkoholprocent: 14,5%  92


Luigi Einaudi Barolo Terlo 2017
Philipson Wine | 280 kr. tilbudspris
Lidt brændt på tanninerne, men syren redder det lige, før frugten kommer ind over. Fair vin. Alkoholprocent: 14,5%  92


Mauro Veglio Barolo Aroborina 2017
Adriat vinimport | 450 kr.

Flot balance, rigtigt god syre og friskhed. Ualmindeligt godt sat sammen. Frugten er klart til stede, og vinen viser masser af race. Alkoholprocent: 14,5% 92


Mauro Veglio Barolo Castelletto 2017
Adriat vinimport | 450 kr.
Lyse frugttoner men stram og mandhaftig tannin. Let fadpræg men velstyret. Savner syrekant. Alkoholprocent: 14,5%  92


Bruna Grimaldi Barolo Badarina 2017
Sprit & Co | 419 kr.
Slank vin med jordbær, sten og orangeskal. Let i stilen men godt tanninbid og friskhed i finishen. Alkoholprocent: 15% 92


Reverdito Barolo Badarina 2017
Erik Sørensen Vin | 500 kr.
Flot næse og en god koncentration i smagen. Gode, modne tanniner, som understøtter vinen og giver en god balance i sit samspil med frugten. En god vin. Alkoholprocent: 14,5%  92


Reverdito Barolo Bricco Cogni 2017
Erik Sørensen Vin | 425 kr.
Klassisk, passer egentlig godt ind i årgangen, hvor den med sin friskhed er taget på det rigtige tidspunkt. Fin frugt og en medium eftersmag. Alkoholprocent: 14,5%  92


Castello di Verduno Barolo Massara 2017
Vinova | 475 kr.
Udmærket friskhed, med en fin syrestruktur, og dog en smule bitterhed i tanninerne. Noter af violer og roser. Alkoholprocent: 14,5%  92


Rivetto Barolo Serrealuna DAlba 2017
Kjær & Sommerfeldt | 438 kr. tilbudspris
Den her har noget på hjerte. Masser af tanniner, som sidder virkeligt flot. God syre og en eftersmag, som bare vil en del. Alkoholprocent: 14%  92


Domenico Clerico Barolo Aeroplanservaj 2017
Gallovini | ukendt pris
Mørk i stilen med masser af frugtige noter. Noget fad fornemmes. Pæn mre moderne i stilen. Alkoholprocent: 14,5%  92


Cavallotto Barolo Bricco Boschis 2017
Otto Suenson | 584 kr. tilbudspris
Meget tør men samtidigt med en pæn og ren rød frugtdominans. Vellavet med en fin afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  92


Castello di Verduno Barolo 2017
Vinova | 375 kr.
Pæn, ligefrem og velbalanceret med masser af rød frugt. Pæne, runde tanniner og en fin længde. Alkoholprocent: 14,5%  92


Ellena Barolo Ascheri 2017
thewinecompany | 249 kr. Tilbudspris
Masser af tørstof og tanniner. God syre, og frugten er klart til stede. Masser af typicitet, en god og klassisk vin. Alkoholprocent: 14,5%  91


Ratti Barolo Marcenasco 2017
Philipson Wine | 300 kr. tilbudspris
Kokos dominerer næsen, hvilket tyder lidt på nyt amerikansk eg. Udmærkede tanniner og en fin friskhed i vinen. God frugt. Alkoholprocent: 14,5%  91


Pira Barolo Margheria 2017
Adriat Vinimport | 435 kr.
En smule tung i stilen med moden frugt og lidt grove tanniner. Savner mere friskhed og balance. Alkoholprocent: 14,5%  91


Sergio Barale Barolo Bussia 2017
Laudrup Vin | 449 kr.
Violer i duften. Nogen tørhed men pæn koncentration. En anelse bitterhed, og tørheden er fremtrædende i afslutningen. Alkoholprocent: 14%  91


Marcarini Barolo La Morra 2017
Vinspecialisten | 429 kr. tilbudspris
Rød frugttone med sødmefuld kerne, god balance men savner lidt syre og kant. Alkoholprocent: 14%  91


Sordo Barolo Monvigliero 2017
Stradadelvino | 269 kr.
Slank og frugtdrevet vin med sødmefuld kerne. Frisk stil, let bitter finish. Alkoholprocent: 14,5%  91


Fratelli Serio & Battista Borgogno Barolo 2017
Philipson Wine | 230 kr. tilbudspris
Let og frugtdrevet vin med velbalanceret tannin. Nogen sødme i kernen og savner lidt præcision. Alkoholprocent: 14% 91


Trediberri Barolo 2017
Philipson Wine | 250 kr. tilbudspris
Lettere udviklet. Sødmefuld rød frugt med animalsk strejf. Pæn balance. Alkoholprocent: 14%  91


Domenico Clerico Barolo Ciabot Mentin 2017
Gallovini | 599 kr.
Korrekte tanniner, der ligger lidt til den tørre side. Frugten kan ikke helt følge det op, og bitterstofferne tager lidt over i eftersmagen. Alkoholprocent: 14,5%  91


Antico Monastero Barolo 2017
Vinens Verden | 199 kr.
Solmoden frugt. En anelse tørhed og på sin vis meget klassisk. Rimelig dybde og længde. Alkoholprocent: 14%  91


Bergadano Barolo 2017
Vinguruen | 285 kr.
Røde bærnoter i duften. Medium koncentration, fin tanninstruktur. Klassisk udtryk med lidt varm frugt dog. Pæn lang afslutning.
Alkoholprocent: 14,5% 91


Camparo Barolo Boiolo 2017
Skjold Burne | 450 kr.
Frugtig med en pæn koncentration. Pæn struktur med lidt varm frugt dog. Sødmefuld afslutning. Alkoholprocent: 15%  91


Franco Conterno Barolo Pietrin 2017
Unique Wines | 209 kr.
Frugtig og imødekommende. Pæn struktur og rimelig dybde. Velintegrerede tanniner. Alkoholprocent: 14,5%  91


Franco Conterno Barolo Bussia 2017
Unique Wines | 345 kr.
Medicinske noter i duften. Stringent i udtrykket, pakket ind af en fin syre. Tør afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  91


Fabio Oberto Barolo 2017
Gallovini | 149 kr. tilbudspris
Tillukket næse. Meget og mange tørre tanniner, udmærket syre. Frugten ligger langt tilbage, kommer den frem. Måske! Alkoholprocent: 15%  91


Fabio Oberto Barolo La Morra 2017
Gallovini | 169 kr. tilbudspris
Meget ung og rå, men med tiden vil den vise, at den gemmer på lag. Udmærket disponeret, hvor syren lige ligger og balancerer. Alkoholprocent: 15%  91


Mauro Veglio Barolo Paiagallo 2017
Adriat vinimport | 599 kr.
Imødekommende med masser af røde bær. En vellavet og meget ligefrem Barolo drevet af bær og krydderier i smagen. Fin længde. Alkoholprocent: 14,5%  91


Reverdito Barolo Ascheri 2017
Erik Sørensen Vin | 300 kr.
Ristet og let animalsk tone. Ok tæthed men savner præcision og frugt. En smule kort. Alkoholprocent: 14%  91


Viberti Barolo Buon Padre 2017
Best Selection | 339 kr.
Roser og syltede sorte kirsebær i duft og smag. Pæn koncentration og jeg synes den har en flot og befriende friskhed. Ganske imødekommende af en ung Barolo. Lang men lidt tør afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%  91


Cogno Barolo Ravera 2017
thewinecompany | 499 kr.
Lys og svævende næse med kommen, jordbær og jern. Pæn balance og ok tæthed. Savner dog lidt dybde og kant. Alkoholprocent: 14,5%  91


Azelia Barolo 2017
Supermarco | 299 kr.
Krydret I udtrykket med let bitre kirsebær, kamfer, tobak og vanilje. Imødekommende med en fin krydret kant. Balanceret og afslutter ganske pænt.
Alkoholprocent: 14,5%  91


Marziano Abbona Barolo 2017
Kjær & Sommerfeldt | 199 kr.
Lys meget ligefrem i udtrykket med bitre røde bærnoter, tobak pakket ind af fine tanniner. Ikke voldsom dyb men ganske vellavet. Pæn længde.
Alkoholprocent: 14,5%  91


Mauro Molino Barolo 2017
Theis Vine | 250 kr.
Syren er der bestemt, og vinen besidder en vis elegance. En god repræsentant for årgangen. Alkoholprocent: 14,5%  91


Mauro Molino Barolo Conca 2017
Theis Vine | 570 kr.
Let sødmefuld bærtone med lakridsstrejf. Pæn balance men savner kant og syre. Sødmefuld finish. Alkoholprocent: 14,5%  91


Sordo Barolo Rocche di Castiglione 2017
Stradadelvino | 269 kr.
Korrekte tanniner, der ligger lidt til den tørre side. Frugten kan ikke helt følge det op,  og bitterstofferne tager lidt over i eftersmagen. Alkoholprocent: 14,5%  91


Mauro Molino Barolo Bricco Luciani 2017
Theis Vine | 340 kr. tilbudspris
Sødmefuld jordbærtone med let slikket fadpræg. Pæn balance men savner syre og præcision. Alkoholprocent: 14,5%  91


Mirafiora Barolo Paiagallo 2017
Ukendt | ukendt pris
Meget frugtig og ligefrem med rosen noter i duften. Røde kirsebær, tobak, flint, og grillede krydderurter. Vellavet og meget imødekommende allerede nu. Fint let tanninbid i afslutningen.
Alkoholprocent: 14%  91


Fontanafredda Barolo 2017, Italien.  5 stjerner
Violer og mørke syltede bær i duften. Klassisk Barolo med tørre tanniner og i smagen sorte bær, tobak, kamfer og vaniljenoter. Fin balance med en let tør krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 139 kr. tilbudspris


Batasiolo Barolo 2017
Skjold Burne | 300 kr.
Sorte kirsebær i duften. En del tannin og derfor noget stram med en medium koncentration. Pæn ren i frugten med mørke krydrede noter og violer. Pæn balance og længde.
Alkoholprocent: 14,5%  90


Fratelli Antonio & Raimondo Barolo 2017
Otto Suenson | 229 kr.
Saftig og imødekommende med varme lidt brændte krydrede noter. Pæn balance og en pæn koncentration. Tørt tanninbid specielt i afslutningen.
Alkoholprocent: 14,5%  90


Mauro Molino Barolo La Serra 2017
Theis Vine | 450 kr.
Bred, let sødmefuldt frugtpræg med let fadtone. Pæn tæthed men ret grove tanniner og stram finish. Alkoholprocent: 14,5%  90


Coppo Barolo 2017
Kjær & Sommerfeldt | 299 kr.
Anelse rustik i udtrykket med sorte kirsebærnoter, kamfer og lakrids i smagen. Pæn balance med lidt svampede noter i eftersmagen. Lidt tør afslutning.
Alkoholprocent: 14,5%  90


Cogno Barolo Cascina Nuova 2017
thewinecompany | 275 kr.
Klassisk og noget tør i udtrykket. Bitre, lidt varme frugtnoter. Tør og kort afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  90


Reverdito Barolo Castagni 2017
Erik Sørensen Vin | 225 kr.
Fint, frugtigt og elegant udtryk. Masser af røde bærnoter, tobak og fin fadintegration. Meget imødekommende! Alkoholprocent: 14%  90


Chiara Boschis Barolo Via Nuova 2017
Erik Sørensen Vin | 700 kr.
Tung i stilen med moden, sødmefuld frugt og lidt grov tannin. Alkoholen mærkes i finishen, der savner syre. Alkoholprocent: 14,5%  90


Roberto Voerzio Barolo La Serra 2017
Adriat vinimport | 2.250 kr.
Lidt til den elegante side, med en udmærket balance. En let tone af nyt fad i næsen. Den kunne nok godt bruge lidt mere dybde. Alkoholprocent: 14%  90


Roberto Voerzio Barolo La Morra 2017
Adriat vinimport | 995 kr.
Lidt volatil med en atypisk mandeltone. Slank og stram og knapt i balance. Alkoholprocent: 14%  90


Anselma Barolo 2017
Rufus Vin | 295 kr.
Let udviklet vin med moden jordbærtone og lidt ost. Ok balance men savner syrefriskhed. Slutter meget stramt. Alkoholprocent: 13,5%  90


Anselma Barolo Monforte 2017
Rufus Vin | 450 kr.
Meget brunlig med oxiderede noter. Meget tør og stram. Klassisk, men tanninerne er meget rå! Alkoholprocent: 14%  90


Marchesi di Barolo 2017
MENY | 299 kr. tilbudspris
Sødmefuld rød bærfrugt, der bakker stramme tanniner fint op. Elegant vin. Savner sidste friskhed. Alkoholprocent: 14%  90


Aurelio Settimo Barolo Rocche dell’Annunziata 2017
Juuls | 529 kr.
Bærdrevet vin med et vist saftigt præg og sødmefuldhed i kernen. Pænt tanninbid, der er godt balanceret. Savner en smule friskhed. Alkoholprocent: 14,5%  90


Domenico Clerico Barolo 2017
Gallovini | 249 kr.
Meget klassisk med masser af bitre kirsebærnoter. En anelse tørhed, især i afslutningen. Alkoholprocent: 14,5%  90


Sordo Barolo Ravera 2017
Stradadelvino | 269 kr.
Pæn koncentration. Fine tanniner omend noget tørhed i afslutningen. Pæn afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  90


Bruna Grimaldi Barolo Bricco Ambrogio 2017
Sprit & Co | 349 kr.
Ung vild, flotte, friske tanniner, god syre og god balance. Violer, roser, lidt lakrids og så lidt tørrede frugter. Flot vin. Alkoholprocent: 15%  90


Arnaldo Rivera Barolo 2017
Philipson Wine | 225 kr. Tilbudspris
Alkoholen og bitterstofferne er dominerende. På et svært stadie, mangler for mig lidt friskhed for at være i balance. Alkoholprocent: 14,5%  90


Fratelli Alessandria Barolo Monvigliero 2017
ViniPortugal | 599 kr.
Medicinsk i duften. Meget klassisk med fine let tørre tanniner, lys frugt og fin fadintegration. Alkoholprocent: 15%  90


La Spinetta Barolo Campé Virzu 2017
Løgismose | 1595 kr.
Floral og næsten parfumeret duft. Bred, let sødmefuld frugt med ferskentone. Speciel. Ok balance men savner præcision. Alkoholprocent: 14,5%  90

Gode

Anselma Barolo Bussia 2017
Rufus Vin | 535 kr.
Lidt varm og lukket i næsen, alkoholen står for langt fremme, og tørstoffet virker også dominerende. Er faldet i den klimatiske fælde. Alkoholprocent: 14%  89


Mauro Veglio Barolo 2017
Adriat vinimport | 299 kr.
Alkoholen og bitterstofferne er dominerende. På et svært stadie, mangler for mig lidt friskhed for at være i balance. Alkoholprocent: 14,5%  89


Gemma Barolo Colarej 2017
Føtex, Bilka | 135 kr.
Violer i duften. Pæn struktur med sorte bær, tobak og vanilje. Pæn modenhed med et pænt tanningrip. Fin længde.
Alkoholprocent: 14,5%  89


Mauro Molino Barolo Gallinotto 2017
Theis Vine | 300 kr.
Slank vin med en rød, moden bærtone. God balance og ok tæthed. Savner syren i finishen. Alkoholprocent: 14,5%  89


Contea di Castiglione Barolo 2017
Kjær & Sommerfeldt | 149 kr. tilbudspris
Pæn tæthed med let sødmefuld frugt. Friskere duft. Tanniner overtager lidt i finishen, der savner syre. Alkoholprocent: 14,5%  89


BelColle Barolo Simposia 2017
Ukendt | ukendt pris
Fin syre og en god tanninstruktur. Udmærket balance og en fin frugt med noter af anis og kirsebær. Alkoholprocent: 14,5%  89


Sordo Barolo Perno 2017
Stradadelvino | 269 kr.
Let animalsk duft med sødmefuld, rød bærtone. Vandig midte og savner friskhed. Ok balance. Alkoholprocent: 14,5%  89


Franco Francesco Barolo 2017
Juuls | 299 kr.
Noget udtørret i stilen. Bitre kirsebærnoter og mandel. Rimelig intensitet men tør afslutning. Alkoholprocent: 14,5%  89


Fratelli Alessandria Barolo Gramolere 2017
ViniPortugal | 489 kr.
Mangler dybde, og selv om den har både sin friskhed og en tanninstruktur, som taler for den, mangler den noget koncentration for at blive rigtig spændende. Alkoholprocent: 14,5%  89


Fratelli Alessandria Barolo San Lorenzo di Verduna 2017
ViniPortugal | 449 kr.
Animalsk i næsen, Mangler lidt race i tanninerne, som er tørre og dominerende. Alkoholprocent: 15%  88


Neirano Barolo 2017
Supervin | 130 kr.
Let udviklet vin med sødmefuld, udefineret frugttone. Vandig kerne og let bitter finish. Alkoholprocent: 14%  87


Sordo Barolo Parussi 2017
Stradadelvino | 269 kr.
Tanniner lidt til den tørre side, med noter af morelkirsebær, mynte og en frisk syre, som understøtter vinen. En udmærket vin, som dog savner den sidste nerve for at blive rigtig spændende. Alkoholprocent: 14,5%  87


Gemma Barolo 2017
Føtex, Bilka | 125 kr.
Anelse bitter og tanninrig. Pæn koncentration med tørheden generer. Sorte kirsebærnoter, lakrdis og strejf vanilje. Krydret afslutning.
Alkoholprocent: 14%  87

Skuffende

Barolo 2017

Lidl | 99 kr.
Diskret i næsen. Meget let i udtrykket og man kan diskutere om den ikke burde klassificeres som en langhe nebbiolo i stedet! Let tørt tanninbid med sorte bær, tobak og strejf vanilje. Medium intensitet og længde.
Alkoholprocent: 14%  85

 

Anselma Barolo Mosconi 2017
Rufus Vin | 435 kr.
Fadet dominerer i næsen og smagen og tager egentlig lidt livet af vinen. Ærgerligt. Alkoholprocent: 14%  84