Det lille område Pomerol, som er omkring 3×4 km stort har på trods af størrelsen gennem mange år haft et stort navn, og i dag er det for mange synonymt med store og dyre Bordeaux-vine. Et lille område, som også gennem tiden har kæmpet med sine nabo Saint-Émilion om, hvem der kunne lave de bedste vine; og dét på trods af, at Pomerol er en syvendedel af naboens størrelse.
Kun 800 hektarer
Ingen ved rigtigt, hvor navnet stammer fra, men flere gætter på, at det kommer af “pomme” for æble, da der før i tiden var megen frugtproduktion her. Pomerol består kun af 800 hektarer, beliggende på et plateau umiddelbart nordøst for byen Libourne. En række af markerne er i dag nærmest blevet en del af byen. Der er ingen by eller historiske vartegn i Pomerol men udelukkende et forvirrende netværk af smalle stier, der forbinder de omkring 150 småbesiddelser, hvoraf de fleste kun producerer et par tusinde flasker vin om året. Og så er der stort set fladt, det højeste punkt er kun omkring 20 meter højere end det laveste. Der er ingen store og fancy slotte, og mange kører lige forbi Château Petrus uden at vide, at her ligger ét af de mest ikoniske vinslotte i verden.
Historien
Man har dyrket vin her siden romertiden, men da romerne trak sig tilbage, stoppede vinproduktionen, og det var først i 1500-tallet, at man igen begyndte at producere vin. På dette tidspunkt blev Pomerol betragtet som et satellitdistrikt for Saint-Émilion, og det var først i slutningen af 1800-tallet, at vinene begyndte at blive værdsat, og da kun i Frankrig. I slutningen af 1800-tallet blev de dog kendt i Nordeuropa, især i Belgien. En række købmænd fra det fattige departement Corrèze gjorde Libourne til deres base og udviklede markeder for Pomerol i Paris, Belgien og Holland. Men det var primært hvidvine fra området, som på dette tidspunkt dominerede.
Sådan var det i mange år og det var først i 1950’erne, at briterne ‘opdagede’ Pomerol, og specielt dens mest berømte ejendom, Petrus; og i 1943 kostede Petrus stort set det samme som en anden cru vin i den nedre ende. Det har ændret sig markant siden!
Den mest succesfulde af Libournes købmænd var Jean-Pierre Moueix, som specialiserede sig netop i Pomerol. Han erhvervede sig blandt andet en række ejendomme i Pomerol som f.eks. La Fleur-Pétrus, Château Latour og Château Trotanoy samt senere Château Petrus, og sælger stadig en betydelig del af den vin, der hvert år produceres i Pomerol.
Klima og jordbund
Klimaet er stort set det samme som i resten af Bordeaux, måske en anelse mere kontinentalt end i Médoc. Det ses blandt andet ved større temperaturudsving på dagen gennem vækstsæsonen. Største udfordringer er frost under knopskydningen, dårligt vejr under blomstringen og hagl.
De bedste vine fra Pomerol produceres i den østlige del, med nabo til Saint-Émilion. Her er også den højeste del af plateauet, som overvejende er lag af grus blandet med ler. Det er også her, man finder de tre nok bedste slotte, Pétrus, Lafleur og Le Pin. Dér hvor Petrus har sine marker, er jorden også kendt som bouttonière, hvor der er omkring 20 hektarer med en blålig ler, som giver et specielt udtryk i vinene. Petrus har marker på cirka halvdelen, og ni andre slotte deler resten. Mod vest bliver det mere sandet, og vinene er her lettere.
Merlot dominerer
Det er merlot, der dominerer, og meget mere end hos naboerne Fronsac og Saint-Émilion. Det, at merlot er så dominerende, betyder også, at i år med problemer med blomstringen kan området blive hårdere ramt end andre områder, som har andre druer, de kan benytte. Bl.a. i 1984 og 1991, hvor der stort set ikke blev produceret noget vin i Pomerol. Ud over merlot benyttes også cabernet franc men sjældent over 20% i en vin. Man finder også en smule malbec og cabernet sauvignon, som også er godkendte druer. Sidstnævnte benyttes dog oftest i husenes andenvine.
Selve vinproduktionen er meget traditionel. En stor del maskinhøstes og fermenteres to-tre uger, inden de modner 18-20 måneder på egetræsfade. Der er dog to skoler: Den ene drevet af Michel Rolland, som lader druerne hænge længe, så alkoholen og koncentrationen er høj, samt modner på en stor andel af nye franske fade. Den anden skole er den mere klassiske, hvor man høster tidligere, og hvor elegance er mere i højsædet.
Ingen klassificering
Pomerol er også usædvanligt i at være den eneste af Bordeaux’s store vindistrikter, der ikke har en officiel klassificering. Det er generelt sammenlignet med nabo-distrikterne ydmyge vingårde, og det er egentligt kun Château de Sales, der har en bygning, som oser af storhed og vinmarker på over 40 hektarer Om det er dette kombineret med det forholdsvis lille område og et godt naboskab, der har gjort, at man ikke har haft behov for en egentlig klassificering, skal være usagt. Men klassificering eller ej, så er prisen på vinene stadig en god indikator for kvaliteten. De mest eftertragtede vine, afhængigt af årgangen, omfatter Château Petrus, Lafleur, Le Pin, La Conseillante, Trotanoy, Certan de May, La Fleur de Gay, L’Église-Clinet, Clinet, L’Évangile, Latour-à-Pomerol og Vieux-Château-Certan.
Især Petrus’ succes, hvis vine prismæssigt ligger langt over priserne i Médocs første cruer, afspejles af den globale efterspørgsel, specielt fra investorer. Mens det samme ikke helt sker for vinhusene Lafleur, Le Pin, L’Église-Clinet og La Fleur de Gay— på trods af, at kvaliteten her ikke er langt fra Petrus.
Ud over de mere kendte huse er der en række små vingårde, der sælger vinene lokalt og ofte til turister. Og man ved godt, hvad en Pomerol skal koste. Desværre står kvaliteten af en stor del af disse vine ikke mål med prisen. Grunden til, at disse eksisterer i stort tal skal nok også ses i lyset af, at der ikke findes kooperativer i Pomerol.
Stilen
Stilmæssigt er en stor Pomerol en vin med en moden og koncentreret frugtig bouquet med røde bær, mokka, mørk chokolade, ofte trøfler og fadnoter. En god harmoni med frugt- og garvesyre, balance med en silkeblød og smidig struktur og en god dybde i vinen. Ofte velegnet til at nyde fire-fem år efter høsten— og 10-12 år for de helst store vine.
Personligt har vinene fra Pomerol altid stået for mig som nogle af de bedste vine fra Bordeaux. Med sin fløjlsbløde elegance og duftnoter af trøffel synes jeg, at merlot-druen i dén grad kommer til sin ret. Det fik jeg til fulde bekræftet sidste forår, hvor jeg dels smagte 2020-årgangen fra Pomerol men også besøgte en række vinhuse. I november havde jeg så fået fat i en række af de bedste slottes 2018- og 2019-årgange. Vinene blev smagt blindt og med følgende resultat:
Chateau Clos Grangeneuve 2019
100% Merlot. Blød, indbydende, flot næse. En del tannin i afslutningen. 91
Chateau Saint-Pierre 2019
95% Merlot and 5% Cabernet Franc. Let urtet, medium koncentration, lidt hård men saftig afslutning. 90
Chateau Vray Croix de Gay 2019
75% Merlot og 25% Cabernet Franc. Flot duft, saftig domineret af rød frugt. Flot struktur og længde. 93
Chateau Nénin 2019
70% Merlot og 30% Cabernet Franc. Harmonisk, flot koncentration, blød og rund men alligevel tanninrig. Imødekommende, kompleks og yderst flot. 95
Chateau Clinet 2019
80% Merlot og 20% Cabernet Sauvignon. Rund med en virkelig flot struktur. Pæn koncentration. Tydeligt Cabernet præg med en del tannin. En stor vin. 96
Chateau La Pointe 2018
74% Merlot og 26% Cabernet Franc. Nye fade fornemmes, krydret og cabernet franc virker dominerende. Men generelt imødekommende med en pæn frugt. 90
Château Taillefer 2018
81% Merlot og 19% Cabernet Franc. Intens og meget mørk. Mineralsk i udtrykket med sorte bær, mokka, sort peber og toastpræg. Yderst velbalanceret med en flot, lang afslutning. 93
Chateau Clos du Clocher 2018
70% Merlot og 30% Cabernet Franc. Flot konc, mørk frugt, noget tannin, brombær. 91
Chateau Beauregard 2018
75% Merlot og 25% Cabernet Franc. Klassisk, pæn koncentration. Yderst flot struktur. Masser af potentiale. 94
Chateau Conseillante 2018.
83% Merlot og 17% Cabernet Franc. Koncentreret med en del tannin, yderst flot struktur, meget ung – stort potentiale. Kraftig men alligevel lethed. Brag af en vin! 97
2018 og 2019 er stadig meget ungt, men alligevel overraskede det mig, hvor drikkeklare mange af vinene allerede var nu. Jeg vil se frem til at gensmage disse vine om 8-10 år.
