Myten om den dårlige “pap-vin” kan godt aflives. Før i tiden var vin der ikke var på flaske, synonym med dårlig kvalitet og garanteret hovedpine dagen efter. Den kunne til nød bruges til madlavning, blandes i sommerbowler eller lignende. Bag-in-box vine er derimod praktiske og ofte gode køb. Typisk slipper man for at slæbe de tunge glasflasker hjem og man har altid et glas ved hånden uden at skulle åbne en hel flaske og sidst, men ikke mindst, er der en besparelse på 30-40 % sammenlignet med flaskepriser.

Holdbarheden på en bag-in-box vin er man ofte ikke helt enig i og afhænger også af vinen. Når hanens banderole brydes holder vinen sig frisk i op til seks uger, siger de fleste. Mine egne erfaringer er, at hvidvine helst ikke skal stå mere end 3-4 uger mens røde godt kan stå noget længere. Og des kraftigere én vin des længere holder den smagen. Til gengæld skal man ikke købe vinene og gemme dem i årevis. Typisk skal en vin drikkes inden for 1 år og oftest står der udløbsdato på boksen. Man skal dog være opmærksom på at der er tilsat mere svovl til vinene end normalt for at forbedre holdbarheden. Det kan gøre vinene en smule mere rå i stilen og det anbefales derfor at hælde vinen op i en karaffel før den serveres.

Udsalgspriserne kan varierer i forhold til hvornår de er på tilbud.


The Yankee Bag Zinfandel B-i-B, Californien.  4 stjerner
Jordbær i duften. Let sødmefuld i smagen med varme røde bær, krydderier og strejf vanilje. Meget klassisk med en fin balance og længde. 87
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos MENY, SPAR til 163 kr. (3 l)


Santa Rita 120 Cabernet Sauvignon B-i-B, Chile.  5 stjerner GODT KØB
Intens krydret i duften. Masser af solbær, tobak, bagte krydderier i smagen. Klassisk oversøisk i stilen med solmoden frugt. Fint balanceret og ret intens i smagen. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos MENY, SPAR til 150 kr. (3 l)


Les fumées blanches Sauvignon Blanc B-i-B, Frankrig.  5 stjerner   BEDSTE HVIDVIN
Mørk og intens i duften med stenfrugt noter. I smagen syrlig med stikkelsbær, citrus og blomsternoter. Pæn intensitet og længde. 89
Alkoholprocent.: 11,5%
Set hos MENY til 190 kr. (3 l)


Les fumées blanches Gris de Sauvignon Rosé B-i-B, Frankrig.  5 stjerner BEDSTE ROSÈ
Lys frugtig rosé. Let i udtrykket med ribs, hindbær og limefrugt i smagen. Fint balanceret og især syren står flot. Pæn afslutning. 89
Alkoholprocent.: 12%
Set hos MENY til 190 kr. (3 l)


The Flag Red Blend B-i-B, Californien.  4 stjerner
Solmodne røde bær i duften. Medium koncentration, anelse sødme og tørhed i smagen. Starter bedre end den slutter men pæn ligefrem rødvin. 85
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Fakta til 99 kr. (3 l)


Outlaw Zinfandel B-i-B, Californien.  5 stjerner GODT KØB
Krydret i duften. Flot imødekommende krydret vin med masser af solmoden frugt. Fin balance og krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 139 kr. (3 l)


The Blue Zinfandel B-i-B, Californien.  5 stjerner GODT KØB
Mørke sorte bær i duften. Pæn intensitet i smagen med modne jordbær, hindbær og vaniljenoter. Pæn balance og længde. Ganske pæn vin. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos MENY til 180 kr. (3 l)


The Big Atlas Organic Red B-i-B, Spanien.  3 stjerner
Blend af monastrell og cabernet sauvignon fra Valencia. Lidt lukket i duften. Anelse parfumeret i smagen med solbær, brombær, krydderier og vanilje. Synes ikke helt den er balanceret og savner mere frugt intensitet. 85
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos nemlig.com til 209 kr. (3 l)


Gosa Monastrell Organic B-i-B, Spanien.  5 stjerner GODT KØB
Intense mørke bær i duften. Pæn fyldig og krydret vin med masser af sorte bærnoter i smagen. Fint balanceret med en pæn længde. 88
Alkoholprocent.: 14%
Set hos AMKA til 169 kr. (3 l)


Giovanni Rosso Barbera B-i-B 2019, Italien.  4 stjerner
Sorte bær i duften. Pæn intensitet med blomme, mørke krydderier men også noget bitterhed i smagen. Tør ikke så lang afslutning. 86
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos MENY til 250 kr. (3 l)


Leone Marrone B-i-B, Italien.  4 stjerner
Bitre røde bær i næsen. Meget frugtig og ligefrem vin. Pænt balanceret og med en rimelig intensitet og længde. 87
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY til 140 kr. (3 l)


Everyday Wine Tempranillo B-i-B, Spanien.  5 stjerner GODT KØB
Varmt krydret næse. Blød og imødekommende i udtrykket med jordbær og andre røde bærnoter i smagen. Vellavet og en ganske fin vin, især til prisen. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos MENY til 140 kr. (3 l)


Domaine la Réméjeanne Cotes du Rhône B-i-B, Frankrig.  5 stjerner GODT KØB
Masser af røde bær i næsen. Flot imødekommende og klassisk Rhônevin med sorte bær, sort peber og vilde krydrede noter. Lang krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Bichel til 425 kr. (5 l)


Vaucluse Rouge Montmirail B-i-B, Frankrig.  4 stjerner
Mørk krydret næse. Pæn koncentration og domineret af sorte bær og vilde krydderier. Anelse tørhed men ellers ganske pæn ligefrem vin. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Holte vinlager til 229 kr. (3 l)


Tabiso Red Blend B-i-B, Sydafrika.  4 stjerner
Røde bær og krydderier i duften. Pæn ligefrem vin med masser af sorte bær og varme krydderier. Krydret afslutning. 87
Alkoholprocent.: 15%
Set hos MENY, SPAR til 160 kr. (3 l)


Piqueras Organic Blanco B-i-B 2019, Spanien.  5 stjerner GODT KØB
Vin på verdejo og sauvignon blanc. Masser af melon og fersken i duften. Imødekommende frugtig i udtrykket pakket ind af en fin syre. Pæn intensitet og længde. 88
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Erik Sørensen til 150 kr. (3 l)


Tabiso Chenin Blanc Chardonnay B-i-B, Sydafrika.  4 stjerner
Frugtig og umiddelbar i udtrykket med fersken, tropisk frugt og blomstgernoter i smagen. Fint balanceret med en frugtig mellemlang afslutning. 87
Alkoholprocent.: 13%
Set hos MENY, SPAR til 160 kr. (3 l)


Romagnoli Bianco di Famiglia B-i-B, Italien.  3 stjerner
Diskret i duften. Solmoden frugt med sødmefulde noter og en syrlig note. Ikke helt balanceret og noget kort i smagen. 84
Alkoholprocent.: 12%
Set hos MENY til 140 kr. (3 l)


Villiersdorp Slow van der stel White B-i-B, Sydafrika.  4 stjerner
Viognier og chenin blanc. Tropiske frugtnoter i duften. Meget frugtig og ligefrem med abrikos, blomster og limefrugt i smagen. Meget ligefrem med en fin frugtig afslutning. 87
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Holte vinlager til 169 kr. (3 l)


The Big Atlas Organic White B-i-B, Spanien.  4 stjerner
Blend af macabeo og viognier fra Valencia. Citrusnoter i duften. En meget sprød vin med æble- og blomsternoter i smagen. Syrerig og på nippet til ikke at være helt moden i frugten. Kort sprød afslutning. 86
Alkoholprocent.: 12%
Set hos nemlig.com til 209 kr. (3 l)


Tabiso Rosé B-i-B 2020, Sydafrika.  3 stjerner
Tung og krydret duft. Noget klodset i udtrykket med solmodne røde bærnoter og krydderier i smagen. Savner lidt i syren og ender kort. 83
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY, SPAR til 160 kr. (3 l)


Camarosa Zinfandel Rosé B-i-B, Californien.  4 stjerner
Sødmefuld krydret duft. Meget sødmefuld med hindbær, jordbær og blomsternoter i smagen. Fin syre og meget imødekommende hvis man er til den sødmefulde roséstil. Men simpel og lidt saftevandsagtig. 85
Alkoholprocent.: 11%
Set hos Lidl til 99 kr. (3 l)


Villiersdorp Slow Bossieveld Red B-i-B, Sydafrika.  5 stjerner GODT KØB
Blend af merlot, cabernet og syrah. Varm krydret næse. Mørke noter i smagen med solbær, brombær og varme krydderier. Fin balance og en imødekommende vin, god til grillmad. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Holte vinlager til 169 kr. (3 l)


Tabiso Shiraz Grenache B-i-B 2020, Sydafrika.  4 stjerner
Varm krydret næse. Meget solmoden i frugten og alkoholen mærkes tydeligt. Krydret og intens i smagen. Savner lidt i syren. 85
Alkoholprocent.: 14%
Set hos MENY, SPAR til 160 kr. (3 l)


Robertson Cabernet Sauvignon B-i-B, Sydafrika.  5 stjerner GODT KØB
Intense solbærnoter i duften. Fyldig og ganske intens med masser af sorte bær, tobak, varme krydderier og vanilje. Pænt lavet med en fin lang afslutning. Man får meget vin for pengene her. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos MENY til 145 kr. (3 l)


Augustina Organic Tempranillo B-i-B, Spanien.  3 stjerner
Ikke megen duft. Fyldig med let bitre sorte bær og varme krydderier. Alkoholen lidt påtrængende. Noget simpel og lidt kort i smagen. 84
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos MENY, SPAR til 130 kr. (3 l)


American Vintage Zinfandel B-i-B, Californien.  3 stjerner
Diskret i duften. Fyldig og sødmefuld i smagen med brombær, syltede kirsebær og bagte krydderier. Sødmen for ubalanceret for mig. Tør krydret afslutning. 84
Alkoholprocent.: 14%
Set hos MENY, SPAR til 140 kr. (3 l)


American Vintage Zinfandel Blush B-i-B, Californien.  4 stjerner
Syntetisk i duften. Meget sødmefuld i smagen med søde jordbær, hindbær og blomster i smagen. Pæn rund og frugtig afslutning. Savner lidt mere syre ellers en pæn terrassebasker. 86
Alkoholprocent.: 11%
Set hos MENY, SPAR til 140 kr. (3 l)


American Vintage Chardonnay B-i-B, Californien.  2 stjerner
Solmoden fersken i duften. Rimelig koncentration og intensitet men med bitre noter og syrlig i smagen. Jeg synes ikke balancen er der.  82
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY, SPAR til 140 kr. (3 l)

 

Rocca del Re Toscana Rosso B-i-B, Italien.  5 stjerner BEDSTE RØDVIN
Fyldig intens næse. Masser af Sorte kirsebær, lakrids, tobak og krydderier i smagen. En vellavet og ganske flot vin med masser af intensitet og en fin lang afslutning. 89
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Supermarco til 250 kr. (3 l)


Løgismose Rosé B-i-B, Frankrig.  5 stjerner GODT KØB
Meget lys rosé med hindbær og ribs i duften. Pæn balance med et spinkelt syrligt udtryk. En let terrasse rosé som fungerer ganske flot. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Netto til 139 kr. (2,25 l)


Appassinero Bianco B-i-B, Italien.  4 stjerner
Lyse lette bærnoter i duften. Pæn koncentration med melon, fersken og citrus i smagen. Let bitter og ikke så lang i afslutningen. 86
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos MENY til 120 kr. (3 l)


Robertson Chardonnay B-i-B, Sydafrika.  5 stjerner GODT KØB
Pæne fersken og abrikosnoter i duften. Vellavet og fyldig med masser af stenfrugt og snert vanilje. Flot intensitet og længde. Ganske flot vin til prisen. 88
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos MENY til 145 kr. (3 l)


Sonnenfenster Grüner Veltliner B-i-B 2020, Østrig.  4 stjerner
Frisk citrusnæse. Spinkel og noget umoden i smagen. Grønne æbler, citrus og hvid peber. Savner mere frugt og fylde. Sprød afslutning. 85
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Føtex, Bilka til 169 kr. (3 l)


Rocca del Re Toscana Bianco B-i-B, Italien.  4 stjerner
Citrus i næsen. Pæn ligefrem og frugtigt udtryk. Fyldig med melon, fersken og blomsternoter i smagen. Pæn balance og frugtig afslutning. 87
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Supermarco til 250 kr. (3 l)