Vi tester 55 rødvine fra Bordeaux

Bordeaux er en af verdens største vinregioner med over 110.000 hektarer vinmarker og over 10.000 vinbønder. Produktionen er årligt ca. 600 millioner liter vin, hvilket svarer til lige så meget vin, som der laves i hele Chile.

Bordeaux by har gennem mange hundrede år været vinbranchens centrum. Når høsten er i land og den første vin er på fadene, flokkes alverdens vinskribenter og indkøbere til Bordeaux for at vurdere årgangen.

Men Bordeaux har haft det svært de seneste mange år, og pris/kvalitet har bestemt ikke hængt sammen. Men det virker som om, man er begyndt at lave bedre vine hjulpet af en række gode årgange. Vi har derfor sat os for opgave at se, hvad man kan få, hvis man bruger mellem 100 og 300 kroner.

En smagning, som egentlig levede op til min forventning om, at der er mange rigtigt gode vine i denne prisklasse. Men også at man skal se sig for, og at en højere pris i sig selv ikke naturligt giver en bedre vin. Desuden kan man heller ikke bare gå efter det sikre som Saint-Émilion Grand Cru, Pomerol eller Margaux, dertil viste mange andre vine fra mindre kommuner, at de klarerede sig bedre. Men konklusionen må være, at man bestemt godt kan finde gode vine til under 300 kroner i Bordeaux— man skal bare se sig for.

 

Grand Vin de Château Bel-Air 2016, Cadillac BEDSTE VIN
Thewinecompany.dk | 175 kr. tilbudspris
Stor og moden næse, meget new-world-agtig med fuld skrald på frugt og fadpræg. Sødmefuld smag og megen. Lidt varmende alkohol og klart moderne stil, som vil dele vandende lidt. Men koncentrationen fornægter sig ikke.
Alk.: 15%  93


Château Deyrem Valentin 2016, Margaux
WineFamly | 194 kr. tilbudspris
Flot let krydret næse. Solbær, solbærblade, tobak, violer og vanilje i smagen. En flot og elegant vin med pæn intensitet i smagen. Lang afslutning.
Alk.: 14%  92

 

Château Fontarney 2016, Margaux
Kjær & Sommerfeldt | 249 kr. tilbudspris
Flot og frugtig næse. Imødekommende saftig med en pæn koncentration. Masser af brombær, mokka og vanilje i smagen. Lang, let krydret afslutning.
Alk.: 13%  92

 

Château La Croix Bonneau 2018, Montagny Saint-Émilion  BEDSTE KØB
Juuls | 129 kr. tilbudspris
Nærmest sort og meget koncentreret. Masser af sorte bær, animalske noter, sort peber og vanilje. En moderne og seriøs vin med en pæn afslutning.
Alk.: 14%  92

 

Château Pierrail 2016 GODT KØB
Vinspeciaisten | 149 kr. tilbudspris
Moderne udtryk i næsen, fyldt med slikket bærfrugt og bagekrydderi og med god intensitet. Smagen er intens, varmer en del og har modne tanniner, som bider fra sig. Intens og sødmefuld bærfrugt, fadpræget er vel meget tilstede.
Alk.: 14,5%  92

 

Grand Vin de Château de Ricaud 2016, Cadillac
Kjær & Sommerfeldt | 259 kr. tilbudspris
Flot næse. Elegant med noter af solbær, brombær, peber og lakrids. I Smagen er den domineret af tørre tanniner og så absolut en elegant vin med en medium+ eftersmag.
Alk.: 14%  91


Château au Pont de Guitres 2016, Lalande de Pomerol GODT KØB
MENY | 125 kr. tilbudspris
Charmerende og vegetal næse med solbærbusk, grøn peber og rød blomme. Smagen er ren og frisk med velkomponeret frugt og balanceret tannin. Til den lidt grønne side og vil nok ikke være i alles smag; men den gør det, den gør, godt.
Alk.: 14%  91


Château Piganeau 2016, Saint-Émilion Grand Cru
Holte Vinlager | 180 kr. tilbudspris
Mineralsk og dyb næse domineret af tranebær og solbær med let vegetalt præg i flot harmoni. Smagen har god balance, drevet af vinens syre men med frugtkoncentration og tannin til at spille op. Rigtigt fint sammensat.
Alk.: 14%  91


Château Bousquet 2015, Graves GODT KØB
Juuls | 149 kr. tilbudspris
Pæn, intens næse med sorte bær. Saftig, imødekommende i udtrykket med masser af bærsmag, krydderier, tobak og vanilje. Meget klassisk og vellavet vin.
Drik 2020-2026 | Alk.: 13%  91


Château Le Rey Les Rocheuses 2016, Castillon
Theis Vine | 210 kr. tilbudspris
Moden næse med noter af blommer, peber og modne solbær. I smagen er den i udmærket balance, med tørre tanniner og en syre, som gør lige nok væsen af sig til at den balancerer.
Alk.: 14%  91


Château Bellevue de Tayac 2016, Margaux
Philipson Wine | 270 kr. tilbudspris
Intens, dyb og kompleks næse. Mineralsk og kølig med mentol, solbær og grafit. Smagen er intens og med flot syre i kombination med frugt og dybde. Har både aristokratiske dyder men også indbydende frugtpræg. God længde og potentiale til mere.
Alk.: 13%  91


Château Lamothe-Bouscaut 2016, Pessac-Leognan
Holte Vinlager | 220 kr. tilbudspris
Tør lidt støvet næse. Flot i smagen med pæn koncentration. Masser af sorte bær, tobak, krydderier og vanilje. Velbalanceret med en flot lang afslutning.
Alk.: 14%  91


Château Les Cruzelles 2014, Lalande de Pomerol
Domaine Brandis | 199 kr. tilbudspris
Støvet og lettere udviklet næse, som er en smule sky. Frisk i munden med fin længde og rigtig god friskhed. Ikke stor koncentration men god balance og meget tilgivende på nuværende tidspunkt. Charmerende og slank.
Alk.: 14%  91


Château Lamothe-Cissac 2018, Haut-Médoc  GODT KØB
Philipson Wine | 130 kr. tilbudspris
Ren og åben næsen med masser af røde og mørke bær, til den let konfekterede side. Ungdommelig og veldefineret. Smagen har bidende syre og er frisk og harmonisk med moderat tanninpræg. Et let urtet præg understøtter den røde frugt. Ukompliceret men velbalanceret.
Alk.: 14%  90


Château Belles-Graves 2015, Lalande de Pomerol
Løgismose | 238 kr. tilbudspris
Flot indbydende næse. Saftig i udtrykket med masser af bærintensitet og lyse krydderier i smagen. Vellavet flot og imødekommende vin.
Drik 2020-2026 | Alk.: 14,5%  90


Le Tour de By 2016, Médoc  GODT KØB
Philipson Wine | 100 kr. tilbudspris
Kompleks og lidt lukket næse, en anelse støvet og rødfrugtet. God koncentration i smagen med veldefineret tannin og friskhed. Røde bær dominerer med en fyldig, blød krop. Simpel men fin.
Alk.: 13,5%  90


Château Lalande-Borié 2017, Saint-Julien
Erik Sørensen Vin | 295 kr. tilbudspris
Dejlig, kompleks næse, som viser nogen udvikling men også masser af spændstighed i frugten. Aristokratisk. Smagen er fyldig og har god koncentration. Solbær, brombær og et balanceret fadpræg. Varmer en smule men er ellers harmonisk.
Alk.: 13,5%  90

 

Les Croix des Vignes 2017, Saint-Estephe
Føtex, Bilka | 125 kr. tilbudspris
Flot krydret næse. Masser af solbær, solbærblade, tobak og strejf vanilje. Medium koncentration med et blød og harmonisk udtryk. Pæn saftig afslutning.
Alk.: 12,5%  90

 

Château de Panigon 2016, Médoc GODT KØB
Supervin | 120 kr. tilbudspris
Mørk og intens i næsen. Pæn koncentration med sorte bær og mørke krydderier. En anelse lukket og med lidt tørre tanniner.
rik 2020-2024 | Alk.: 13,5%  90


La Chenade 2014, Lalande de Pomerol
Domaine Brandis | 149 kr. tilbudspris
Mørk og fyldig med masser af intensitet i smagen. Brombær, lakrids, tobak og vanilje. Seriøs og vellavet vin, dog stadig ung.
Drik 2020-2024 | Alk.: 13,5%  90

 

Château Fleur De Jean Gué 2018, Lalande de Pomerol
Skjold Burne | 180 kr. tilbudspris
Intense røde bær i næsen. Frugtig i udtrykket med masser af røde bær, tobak og vilde krydderier. Feminin i udtrykket med en flot, elegant og imødekommende afslutning.
Alk.: 14,5%  90


Château Surrain Newsdrinker 2019 GODT KØB
Supervin | 120 kr. tilbudspris
Fin næse med en duft, der domineres af popcorn! Men også med toner af solbær og lidt ribs. I smagen er den elegant, med fine tanniner og en medium længde. Klassisk er den ikke, men jeg kan faktisk godt lide den elegance. En omend lille så udmærket Bordeaux.
Alk.: 14,5%  90


Château Surrain Popcorn 2016 GODT KØB
Supervin | 110 kr. tilbudspris
Rigtig fin næse. Elegant med noter af solbær, lakrids og peber. Meget elegant, med en fin balance og nogle velintegrerede tanniner, som understøtter den medium + lange eftersmag. En lidt brændt note til sidst, som forstyrrer en vin, der ellers er i flot balance med sig selv.
Alk.: 14,5%  90


Château Brun-Despagne 2015 GODT KØB
Juuls | 129 kr. tilbudspris
Fin og lidt varm næse, med en ekspressiv duft af blomme, solbær og lette noter af peber. God dybde. I smagen understøttes den godt af syren. Modne, tørre tanniner samt en god frugt. Lidt enkel i sit udtryk men en ganske god vin.
Alk.: 14,5%  90


Chateau Ferreyres Bellevue 2016 GODT KØB
Thewinecompany.dk | 100 kr. tilbudspris
Flot koncentration med masser af solbær, brombær, mocca, tobak og vanilje. Klassisk kølig i stilen med en fin lang afslutning.
Alk.: 14,5%  90


Château Saint Michel 2015 GODT KØB
Erik Sørensen Vin | 100 kr. tilbudspris
Endelig! Flot næse med masser af sommerbær såsom solbær og ribs og også peber og lakrids er at finde. Flot balance i eftersmagen, som måske er lidt til den korte side; og med modne tanniner, der understøtter frugten flot. Det her kan jeg godt lide.
Alk.: 14%  90

 


Château Le Pape 2014, Pessac-Léognan
Domaine Brandis | 249 kr. tilbudspris
Fin balancerede næse, som er meget bærdomineret med kirsebær, brombær og lidt peber. I smagen er den i fin balance og klassisk med markerede tanniner og en medium+ eftersmag.
Alk.: 13%  89


Château Tour Bayard 2016, Montagne-Saint-Émilion
MENY | 125 kr. tilbudspris
Lettere oxideret og grynet mørk bærfrugt og blommeskind dominerer duften. Med lidt iltning kommer grafit og chokolade i spil. Smagen har god intensitet med dominerende tannin og modent udtryk. Syren er lidt i baggrunden, og vinen behøver tid.
Alk.: 14,5%  89


Château Tour de Grenet 2015, Lussac-Saint-Emilion
Holte vinlager | 130 kr. tilbudspris
Frisk, let krydret næse. Medium koncentration men en pæn intensitet med sorte bær, tobak og vaniljestrejf. Saftig og flot afslutning.
Alk.: 14%  89


Le Plantier de Meric 2016, Médoc
Supervin | 140 kr. tilbudspris
Koncentreret og kompakt næse, mørk blommefrugt, brombær, ristet kaffe og cedertræ. Kroppen er fyldig med et fint modspil i tanninen. Ung i sit udtryk, mangler at folde smagen ud men god koncentration og længde.
Alk.: 13%  89


Château Surrain Newsdrinker 2020
Supervin | 120 kr. tilbudspris
Animalske noter i duften. Flot koncentration men savner mere intensitet i smagen. En vin uden svovl og det lukke for mig lidt af for smagen. Men spændende og vellavet vin.
Alk.: 14,5%  89


Croix Canon 2014, Saint-Émilion Grand Cru
Sigurd Müller Vinhandel | 299 kr. tilbudspris
Næsen åbner op lettere animalsk men smider den med lidt iltning i glasset. Herefter mørk blommefrugt og en snert af grafit. Smagen er fyldig men sødmefuld, moden frugt og fin syre. En anelse kort men velkomponeret.
Alk.: 14%  89


Château Lamothe-Bouscaut 2016, Pessac-Léognan
Holte vinlager | 220 kr. tilbudspris
Fin næse med god balance i frugten, brombær, solbær, blommer, og krydderier såsom nellike og peber. I smagen er den flot balanceret med dejlige, modne tanniner og en fin syrestruktur.
Alk.: 14%  89


Château L’Escart Omar Khayam 2003
Vinspecialisten | 249 kr. tilbudspris
Modne noter men stadig fin frugt, omend de tertiære noter som tobak, læder og svampe dominerer. Pæn syre og balance— men skal nydes snart.
Drik 2020-2023 | Alk.: 13,5%  89


Château Marsau 2016
Erik Sørensen Vin | 225 kr. tilbudspris
Pæn intensitet med mocca og sorte modne bær. Merlot drevet med brombær, mørk chokolade, tobak og vanilje. Anelse tørhed i eftersmagen. Pæn ligefrem vin, dog uden at hæve sig nævneværdigt.
Alk.: 14,5%  89


Château Mirebeau 2014, Pessac-Léognan
Bichel | 200 kr. tilbudspris
Let moden i duften. Brombær, tobak og vanilje. Medium koncentration. Tørt tanninbid og tør, mellemlang afslutning.
Alk.: 13,5%  89


Château Tour Calon 2015, Montagny-Saint-Emilion  GODT KØB
Skjold Burne | 100 kr. tilbudspris
Flot krydret næse. Syrlig i udtrykket med en medium koncentration. Rimelig intensitet men savner lidt mere frugt. Mellemlang afslutning.
Alk.: 13,5%  89


Château Surrain Popcorn 2018
Supervin | 110 kr. tilbudspris
Mørk og meget frugtig med brombær, krydderier og strejf vanilje. En frugtbombe med en flot koncentration og længde.
Alk.: 15%  89


Château Haut-Fourat 2016 GODT KØB
Strandgaarden | 100 kr. tilbudspris
Let moden, krydrede noter i næsen. Flot struktur og meget klassisk Bordeaux. Medium koncentration, flot intensitet og saftig afslutning.
Alk.: 13%  89


Domaine des Mimosas 2018
Erik Sørensen Vin | 150 kr. tilbudspris
Tæt næse med noter af solbær, brombær og lidt anis til sidst. I smagen fremstår den moden med masser af tørre, modne tanniner. Udmærket frugt og en medium+ længde på eftersmagen.
Alk.: 14%  89


Château Bernadotte 2016, Haut-Médoc
Thewinecompany.dk | 159 kr. tilbudspris
Ren og ungdommelig næse med masser af bærfrugt, både rød og blå og lettere konfekteret. Smagen er simpel, med en lidt påsat syre og en snert adstringens i tanninen. Ellers ren og fin længde.
Alk.: 13,5%  89


Château La Tour de Mons 2016, Margaux
Erik Sørensen Vin | 250 kr. tilbudspris
I næsen noter af lakrids, solbær, brombær samt lette noter af grøn peber. I smagen virker den klassisk med fine tanniner, som virker lidt grønne.
Alk.: 14,5%  88


Château Roullet 2012, Canon-Fronsac
DenGodeVino | 145 kr. tilbudspris
Elegant næse med fine noter af sveskeblomme og ganske lidt solbær. I smagen er den lidt tyndbenede med tørre tanniner, som virker lidt last legs. En lille Bordeaux, som ikke gør meget væsen af sig.
Alk.: 13,5%  88


Château Sorbey 2012, Haut-Médoc
Supervin | 130 kr. tilbudspris
Moden og krydret næse. Pæn koncentration med en kødfuld smag af sorte bær, lakrids, krydderier og vanilje. Pæn balance og afslutning.
Alk.: 13%  88


Heritage de la Couspaude 2014, Castillon
Supervin | 130 kr. tilbudspris
Tør og krydret næse. Medium koncentration. Ikke megen intensitet i smagen. Lette røde bær og en anelse parfumeret. Kort og vandig afslutning.
Alk.: 13%  88


Château Caroline 2012, Moulis-en-Médoc
Skjold Burne | 120 kr. tilbudspris
Sødmefuld, krydret næse. Klassisk i smagen med brombær, tobak, lyse krydderier og vanilje. Vellavet med en saftig afslutning.
Alk.: 13%  88


Moulin de Duhart 2017, Pauillac
Skjold Burne | 300 kr. tilbudspris
Masser af røde bær i duften. Klassisk i udtrykket med solbær, tobak og strejf af vanilje. Medium koncentration og rimelig længde.
Alk.: 13%  88


Château Bel-Air 2016, Cadillac
Thewinecompany.dk | 100 kr. Tilbudspris
Næsen er modnet, med cedertræ, moden bærfrugt og et vegetalt udtryk, dog i fin harmoni. Smagen er anderledes fyldig og cremet med en tannin, som spiller godt op. Lidt skizofren, hvor næsen er grøn, og kroppen varmer mere. Old school.
Alk.: 14,5%  88


Château Petit Mangot 2017, Saint-Émilion Grand Cru
Amalie Vinimport | 129 kr. tilbudspris
Udviklet, lettere indelukket næse, animalsk og syrnet frugt, lettere svampet. Smagen er slank og ren uden voldsom koncentration men fin syre. Meget drikkevenlig og i fin balance. Lys i sit udtryk.
Alk.: 13%  88

 

Château Lamothe Vincent 2018
AndrupVin | 125 kr. tilbudspris
Pæn koncentration med sorte bær, tobak og vanilje i smagen. Fin intensitet med en dog lidt tør afslutning.
Alk.: 14,5%  88

 

Château du Moulin 2016, Haut-Médoc
Erik Sørensen Vin | 225 kr. tilbudspris
Mørk koncentreret med sorte bær i duften. Pæn intensitet med brombær, lakrids og vanilje i smagen. Krydret afslutning.
Alk.: 13%  88


Château Vieux-Guinot 2015, Saint-Émilion Grand Cru
Kjær & Sommerfeldt | 189 kr. tilbudspris
Klassisk næse med lyse krydderier og pibetobak. Medium koncentration. Lidt flygtig syre. Savner lidt mere frugt.
Alk.: 14%  88


Fleur de Pédesclaux 2016, Pauillac
Kjær & Sommerfeldt | 269 kr. tilbudspris
Masser af røde bær i duften. Klassisk udtryk med solbær, tobak og vanilje i smagen. Let tørhed i afslutningen.
Alk.: 13%  88


Château Reysson 2017, Haut-Medoc
Theis Vine | 150 kr. tilbudspris
Flot indbydende næse med røde bærnoter. Medium koncentration og anelse bitterhed og tørhed i smagen. Brombær, tobak og strejf vanilje. Savner lidt mere især i smagen.
Alk.: 13%  88


Château Caronne Ste Gemme 2013, Haut-Médoc
VinCooperativet | 129 kr. tilbudspris
Lettere uren og støvet i duften. Frugtprofilen er domineret af modne og udviklede røde bær. Smagen er frisk og slank med god længde. Lidt syrnet præg som frisker fint op. Simpel.
Alk.: 13%  88


Château Belles-Cimes 2017, Saint-Émilion
Vinoble | 249 kr. tilbudspris
Mørk og dyb næse med noter af solbær, peber og lidt kandiserede violer. Lidt kort smag, som munder ud i en forstyrrende syre, som virker lidt volatil. Ikke rigtigt i balance.
Alk.: 13,5%  87


Château Reysson 2016, Haut-Médoc
Theis Vine | 150 kr. tilbudspris
Lidt udefineret næse med moden rød frugt. Smagen er også lidt sky, fin balance men mangler definition. Tanninen tørrer lidt også. Let og simpel.
Alk.: 13,5%  87


Château de Fonbel 2016, Saint-Emilion Grand Cru
Theis Vine | 220 kr. tilbudspris
Duften er indesluttet med syrlige røde bær, tranebær især. Paletten både varmer og frisker op på samme tid. Let i kroppen men i udmærket balance.
Alk.: 13,5%  87


Dulong Prestige Margaux 2017, Margaux
Theis Vine | 149 kr. tilbudspris
Lidt kort næse, som virker moden, med primærfrugt og ikke så meget andet. I smagen har den en lidt grøn syre, som ikke helt bæres igennem af dens tanniner. Ikke helt korrekt.
Alk.: 13%  87


Grand Vin de Saint Julien 2016, Saint Julien
Føtex, Bilka | 188 kr. tilbudspris
Meget moden næse med noter af mørk lakrids, lidt sveske og mørke kirsebær. Syren ligger lidt langt fremme og dominerer vinen lidt for meget til, at det er rigtigt godt. Måske til mad, men solo virker den meget ude af balance.
Alk.: 13,5%  87


Château Moncets 2016, Lalande de Pomerol
Masterwines | 130 kr. tilbudspris
Sorte bær i næsen. Tør og fyldig vin med brombær, solbær, tobak og vanilje i smagen. Lidt tilbageholden og kort i smagen.
Alk.: 14%  87


Château Plantey de Lieujean 2018, Haut-Médoc
Erik Sørensen Vin | 110 kr. tilbudspris
Frugtren næse, til den lidt simple og modne side. Smagen er simpel og vander lidt, slutter på en udtørrende tannin.
Alk.: 13,5%  87


Château Tour Prignac 2017, Medoc
AMKA | 123 kr. tilbudspris
Urtede noter i duften. Pæn koncentration med solbær, tobak, grøn peber og vanilje i smagen. Meget klassisk Bordeaux med en fin balance, men også lige til den grønne side for mig.
Alk.: 13,5%  87


Château Martinet 2018, Saint-Emilion Grand Cru
Skjold Burne | 240 kr. tilbudspris
Klassisk Bordeaux med lette røde bærnoter i duften. Anelse stram og bitter i smagen med brombær, tobak og vanilje. Lidt uforløst og meget tør i afslutningen.
Alk.: 14,5%  87


Château Maledan 2016
Holte Vinlager | 100 kr. tilbudspris
Støvet i næsen. Pæn koncentration med brombær, mocca og strejf vanilje. Simpel ligefrem vin med en let krydret afslutning.
Alk.: 14%  87


Château La Tonnelle 2018, Haut-Médoc
Philipson Wine | 130 kr. tilbudspris
Lidt tilbageholdende i næsen med ganske diskrete noter af solbær, anis og lidt peber. Smagen er spinkel med tørre tanniner og en medium+ syre, som dominerer smagen en smule for meget. Mangler struktur for rigtigt at gøre sig gældende.
Alk.: 14%  87


Château L’Escart Omar Khayam 2004
Vinspecialisten | 249 kr. tilbudspris
Har vist haft sin storhedstid. Meget oxideret i stilen med brune, krydrede noter, svampe og tobak. Har set bedre tider.
Alk.: 13,5%  85