En lidt afdæmpet uge med kun få gode køb. En masse meget ligefrem gennemsnitlige vine som det er svært at sætte en finger på og giver en det man forventer. Men det er jo netop de vine som stikker ud og hvor man føler man får lidt mere som gør vinverdenen så spændende. En Bordeaux stak dog hovedet over gennemsnittet og viser at når de vil kan de godt også til en fornuftig pris. Bedste vin blev en klassisk men yderst vellavet australsk shiraz.
Fratelli Barbera d’Asti Superiore 2017, Italien. 4 stjerner
Sorte bær i duften. Animalske noter, sorte bær og mørke krydderier. Pæn syre og en medium koncentration. Let tør afslutning. Meget klassisk barbera. 88
Alkoholprocent: 14%
Set hos Otto Suenson til 89 kr. tilbudspris
Slingshot Cabernet Sauvignon 2017, Californien. 4 stjerner
Solbær i duften. Pæn koncentration og intensitet med solbær, tobak, varme krydderier og vanilje. Meget klassisk i udtrykket. Pæn krydret afslutning. 89
Alkoholprocent: 14,5%
Set hos Gallovini til 129 kr. tilbudspris
Whistler Pinot Noir 2018, Californien. 5 stjerner
Danske Stig Hansen laver vin i det nordlige Sonoma og gør det rigtig godt. Den nye 2018 er en flot og intens vin i den kølige stil med jordbær, hindbær, lyse krydderier og vanilje. Men mere Burgundisk end hvad man ellers finder i Californien. Flot balanceret med en lang frugtig afslutning. 92
Alkoholprocent: 13,9%
Set hos Erik Sørensen til 275 kr. tilbudspris
Ramon Bilbao Edicion Limitada 2017, Spanien. 4 stjerner
Masser af vanilje i duften. Meget klassisk Rioja med brombær, tobak, krydderier og masser af toastpræg i smagen. Pæn balance hvor fadet fylder meget, men hvor frugten stadig er tilstede. 89
Alkoholprocent: 14%
Set hos MENY til 110 kr. tilbudspris
Saint Desirat Saint Joseph Rouge 2018, Frankrig. 4 stjerner
Masser af sorte bær i duft og smag. Kølige krydderier, sort peber, violer og vanilje yderligere i smagen. Pæn struktur med en let tørhed i eftersmagen. Pæn ligefrem nord-rhone syrah. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos MENY til 125 kr. tilbudspris
Caiarossa Pergolaia 2015, Italien. 5 stjerner
Varme krydrede noter i næsen. Pæn struktur og klassisk sangiovese fra Toscana drevet af kirsebærnoter, vilde krydderier og strejf vanilje. Pæn krydret afslutning. 90
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Winefamly til 135 kr. tilbudspris
Chateau de la Charriere Bourgogne Hautes-Cotes de Beaune 2018, Frankrig. 4 stjerner
Lyse røde bær i duften. Jordbær, ribs, lyse krydderier i smagen. Meget let og frugtig Bourgogne. Blød og venlig men ikke særlig dyb. Frugtig afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Skjold Burne til 150 kr. tilbudspris
Bricco deo Guazzi Albarossa 2017, Italien. 5 stjerner
Nebbiolo og barbera fra Piemonte. Sort med masser af bærintensitet i duften. Flot struktur og en spændende vellavet vin. Koncentreret med masser af sorte kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Lang afslutning. 90
Alkoholprocent.: 15,5%
Set hos Supermarco til 125 kr. tilbudspris
Calvet Sancerre 2018, Frankrig. 3 stjerner
Stenet næse. Meget stringent og mineralsk i udtrykket. Anelse spinkel med stikkelsbær, citrus i smagen. Savner lidt mere prisen taget i betragtning. Kort sprød afslutning. 86
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Føtex til 150 kr. tilbudspris
The Hidden Sea Chardonnay 2019, Australien. 3 stjerner
Diskret næse. Anelse vandig i smagen med fersken, citrus og lette blomsternoter. Savner mere frugt og dybde. Kort afslutning. 84
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Skovgaard Vine til 90 kr. tilbudspris
Pound Cake Chardonnay 2018, Californien. 4 stjerner
Masser af vanilje i duften. Meget fyldig med moden stenfrugt, tropiske noter og vanilje i smagen. Lidt for overdreven i stilen synes jeg, men for dem som holder af meget fad vækker den sikkert begejstring. Lang afslutning. 87
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Gallovini til 89 kr. tilbudspris
Chevalier De Fauvert Chardonnay 2019, Frankrig. 2 stjerner
Lette citrusnoter i næsen. Spinkel og meget syrlig i smagen. Citrus, umoden fersken og lette tørre krydrede noter. Ikke meget den har at byde på. Kort bitter afslutning. 82
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Lidl til 45 kr. tilbudspris
Sipp Mack Riesling VV 2017, Frankrig. 4 stjerner
Tæt varm rieslingnæse. Masser af røde æbler, blomster og limefrugt noter i smagen. Flot koncentration og balance. Medium syre og en let krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Jysk Vin til 125 kr. tilbudspris
Mark Haisma Saint Romain 2018, Frankrig. 4 stjerner
Fersken og vanilje i duften. Pæn koncentration og velbalanceret vin med fad og syre. Solmoden stenfrugt, citrus og strejf vanilje. Frugtig sprød afslutning. 90
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Laudrup Vin til 289 kr. tilbudspris
Jean-Paul Dubost Coteaux Bourguignons 2018, Frankrig. 4 stjerner
Lyse røde bærnoter i duften. Medium koncentration med skovbær og krydderier. Simpel med en anelse bitterhed og tørhed i eftersmagen. 86
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Theis Vine til 80 kr. tilbudspris
Villa Antinori 2017, Italien. 4 stjerner
Jordbær i duften. Fyldig med noget tørre noter i smagen. Kirsebær, tobak og vanilje. Slutter lidt kort og tørt. 87
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Vinspecialisten til 129 kr. tilbudspris
Francois Xavier Borie Pauillac 2013, Frankrig. 4 stjerner
Moden i duften. Medium koncentration og alderen fornægter sig ikke. Anelse grøn og urtet med solbær, tobak og vanilje. Meget klassisk Bordeaux men årgangen fornægter sig ikke. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Domaine Brandis til 199 kr. tilbudspris
La Tarasque Cotes du Rhone 2019, Frankrig. 2 stjerner
Lette røde bær i duften. Pæn koncentration men noget bitter frugt i smagen. Virker som en lidt for hård presning af druerne. Tær kort afslutning. 82
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Fakta til 50 kr. tilbudspris
Domaine de Mutellus Nuits Saint Georges 2017, Frankrig. 4 stjerner
Frisk og syrlig næse. Ikke specielt koncentreret men pæne røde bær, roser, lette krydderier og vanilje i smagen. En klassisk vellavet Bourgogne – måske ikke med den største dybde. 90
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Supervin til 350 kr. tilbudspris
Bottega Vinai Pinot Nero 2017, Italien. 4 stjerner
Frugtig meget ligefrem pinot fra Trentino. Lys med røde let krydrede bærnoter. Ikke voldsom intens med fin smag af røde kirsebær og lyse krydderier. Mellemlang afslutning. 88
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Holte vinlager til 120 kr. tilbudspris
The Leopards Tale Shiraz Mouvedre 2016, Sydafrika. 3 stjerner
Urtede noter i næsen. Medium koncentration med brombær, grøn peber, lakrids og strejf vanilje i smagen. Simpel ligefrem men det grønne forstyrrer. 85
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Bjerre Vin til 100 kr. tilbudspris
Chateau Gramet 2015, Frankrig. 4 stjerner
Diskret i næsen. Meget jævn Bordeaux vin med solbær, tobak og strejf vanilje. Ikke specielt intens og lang i smagen. Omvendt vellavet og ligefrem. 86
Alkoholprocent.: 13%
Set hos AMKA til 70 kr. tilbudspris
Pago Casa Gran Casa Benasal Elegant 2017, Spanien. 4 stjerner
Blend fra Valancia. Mørke krydrede noter i duften. Pæn intensitet med brombær, lakrids, violer og varme krydderier i smagen. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 14%
Set hos Sprit & Co til 129 kr. tilbudspris
Camille de Labrie 2018, Frankrig. 5 stjerner UGENS BEDSTE KØB
Masser af sorte bær i næsen. Pæn koncentration og en venlig blød Bordeaux som til prisen er et ganske flot køb. Flot balanceret med modne druenoter og en pæn krydret afslutning. 89
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos Philipson Wine til 70 kr. tilbudspris
Tosalet 2018, Spanien. 4 stjerner
Fra Priorat en kraftig vin men noget diskret i næsen. I smagen modne krydrede bær, varme krydderier og vanilje. Pæn lang afslutning. Slutter bedre end den starter. 88
Alkoholprocent.: 15%
Set hos Irma, VinCooperativet.dk til 80 kr. tilbudspris
Truchard Zinfandel 2017, Californien. 4 stjerner
Parfumerede noter i duften. Pæn struktur med jordbær, kirsebær, sød lakrids og vanilje i smagen. Fadet ikke helt integreret. Krydret afslutning. 88
Alkoholprocent.: 14,2%
Set hos Scandinavian Wine & Chocolate til 115 kr. tilbudspris
Emiliano Signos de Origin Cabernet Sauvignon 2018, Chile. 5 stjerner
Masser af solbær i duft og smag. Flot koncentration og masser af solmodne bærnoter i smagen. Pæn intensitet og længde. Flot vellavet vin, især til prisen. 89
Alkoholprocent.: 13,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 89 kr. tilbudspris
Longview The Piece Shiraz 2016, Australien. 5 stjerner UGENS BEDSTE VIN
Masser af sorte bær i duften. Intens i smagen med sorte kirsebær, sort peber, violer og vanilje. På trods af den høje alkohol ganske elegant og meget vellykket. Lang afslutning. 93
Alkoholprocent.: 14,5%
Set hos AndrupVin til 299 kr. tilbudspris
Barros Almeida 10 års tawny, Portugal. 5 stjerner GODT KØB
Flot intens i duften med tørrede frugtnoter. I smagen svesker, sød lakrids, julekrydderier og vanilje. Noget sødmefuld. Pæn syre og afslutning. 89
Alkoholprocent.: 19,5%
Set hos Kvickly, Superbrugsen til 99 kr. tilbudspris
Melanie Pfister Riesling Grand Cru Engelberg 2016, Frankrig. 5 stjerner
Flot ren riesling næse. Masser af grønne æbler, mineralitet, citrus og blomster i smagen. Flot intensitet og en sprød lang afslutning. Flot og overbevisende vin fra en af de nye unge fra Alsace. 92
Alkoholprocent.: 13%
Set hos Propperiet til 287 kr. tilbudspris
Franzen Quarzit Schiefter Riesling 2019, Tyskland. 4 stjerner
Tør spinkel Mosel riesling med grønne æbler, citrus og lette blomsternoter. Meget let og drevet af syren. Sprød afslutning. 88
Alkoholprocent.: 12%
Set hos Mr. Ruby til 99 kr. tilbudspris
The Leopards Tale Sauvignon Blanc 2019, Sydafrika. 4 stjerner
Stikkelsbær i duften. Medium koncentration med æble, limefrugt og let tropiske noter i smagen. Vellavet meget ligefrem med en sprød afslutning. 88
Alkoholprocent.: 12,5%
Set hos Bjerre Vin til 100 kr. tilbudspris