Der blæser nye vinde over Cahors. Vinområdet, der i mange år var berygtet for deres stramme, syrlige, tanniske vine, har moderniseret vinstilen til i langt højere grad at matche det, forbrugerne ønsker: Nemlig vine, der er nemmere at drikke, også som unge. De bedste vine er i dag kraftfulde men frugtigt intense og fyldige med god, frisk frugtsyre.

Cahors er en lille by i det sydvestlige Frankrig, 240 km øst for Bordeaux. Området er kendt for sine tanninrige vine på malbec (kendt lokalt som både côt og auxerrois) samt mindre for vine på tannat og merlot. Mere interessant er det, at Cahors er det eneste rødvinsområde i det sydvestlige Frankrig, som ikke bruger cabernet sauvignon eller cabernet franc. Den typiske Cahors-vin er nærmest sort i farven og har animalske, krydderurtede aromaer med hints af sorte kirsebær og cedertræ. Strammere og slankere end den rige, overdådige malbec stil, der fremstilles i Argentina. Og netop Argentina er lidt Cahors’ akilleshæl, når man spørger de lokale. Som XX fra Château de Cedre siger, så er Cahors jo malbecs fødested; men Mendoza området, som er løbet med al omtalen.

Cahors ligger 250 km fra både Atlanterhavskysten (mod vest) og Middelhavskysten (mod sydøst). Som følge heraf er klimaet udsat for både kontinentale, maritime og Middelhavspåvirkninger klimatisk. Atlanterhavspåvirkningen er ofte størst om vinteren og foråret, hvor vinden står i vest, mens Middelhavsklimaet slår igennem fra maj, hvor vinden går mere i sydøst. Sommerdagene er varmere end i Bordeaux, hvilket gør det nemt at opnå fuld fenolisk modenhed i druerne. Nedbøren er også betydeligt lavere end på Atlanterhavskysten (700 mm om året, sammenlignet med 950 mm i Bordeaux). Derfor er risikoen for svampeproblemer i Cahors vinmarker ret lav, hvilket minimerer mængden af ​​sygdomsforebyggende sprøjtning, der kræves. Det tørre klima betyder også, at vinstokkene kan få vandstress, hvilket tvinger dem til at grave dybt og dermed få stærkere rodsystemer.

Cahors har en fascinerende men noget turbulent historie. Vinmarkerne var blandt de først plantede i Frankrig af de romerske kejsere for mere end totusind år siden. Men da imperiet voksede, blev det nødvendigt at øge hvedeproduktionen for at kunne brødføde de voksende masser. I det tredje århundrede besluttede Kejser Probus, at nok var nok, og det var tid at genopfinde den flotte rødvin. Han er stadig en meget berømt figur i Cahors, og et fremtrædende slot har taget hans navn. Den store renæssance af Cahors rødvin var begyndt, og det skulle siden blive en af de mest eftertragtede franske vine. De russiske tsarer elskede den. Peter den Store insisterede på, at de tanninholdige vine kunne helbrede hans sår og hjalp hans delikate mave. Med ofte 15% alkohol var Cahors vinene både sorte og kraftige vine.

Pave Johannes XXII var født i Cahors og gjorde meget for at fremme vinen i det 14. århundrede. På dette tidspunkt var der næsten 40.000 hektarer med vinmarker i området, hvilket er 10 gange større end i dag. Og det var også på det tidspunkt, at interessen i Bordeaux begyndte for naboen. Da deres egne rødvine blev mere og mere populære i det 17., 18. og 19. århundrede, fik Cahors vinene mere en rolle som andenviolin og brugt til at give Bordeaux vinen dybde og farve. Sagt på en anden måde var Cahors metoden til at redde og gøre vinene fra Bordeaux mere attraktive.

I slutningen af ​​det 19. århundrede opstod en absolut katastrofe. Alle Cahors’ vinmarker blev udslettet af vinlusen, og de dyrebare vinstokke gik tabt. Man genplantede en del af vinstokkene, men det var svære tider, mens man måtte vente på, at vinstokkene igen kunne producere druer. Området var på den tid så fattigt, at mange flyttede væk. De få, som blev tilbage, måtte leve af jagt og det, som kunne dyrkes på sletten. Men tålmodigheden og ressourcerne til at dyrke vin var der ikke.

1956 var igen et skæbnesvangert år i Cahors, hvor ekstrem kulde ramte, og store dele af vinstokkene ikke kunne modstå frosten og døde. De eneste kendte vinmarker, der overlevede, var ved Clos de Gamot nær Prayssac. Endnu engang måtte man i gang med at genplante vinmarkerne. Efter 1956 anslås det, at der kun var små 200 hektarer med vinstokke, mindre end 20 gange det man ser i dag.

Den franske regering besluttede i 1971 at tildele Cahors AOC status. En status, hvor udelukkende rødvine med minimum 85% malbec er tilladt, og tannat og merlot kan bruges som andre druer. Hvidvine og rosévine skal derfor klassificeres som Vin de Pays. Der er kun omkring 4.500 hektarer med vin i området, og det kan derfor være svært at finde Cahors vine på markedet. At området i Danmark er forholdsvis kendt skyldes alene Prins Henrik og Château de Cayx, som op igennem 1980’erne og frem fik sat Cahors på landkortet hos almindelige danskere. Dog med blandede meninger om vinene.

Cahors’ vine kan groft opdelt i to kategorier: Dels de vine, der er lavet på kalkstensplateauerne typisk i 200-300 meters højde. Temperaturerne er varmere her, og resultatet er her mere fyldige og tanniske vine, som har en meget lang levetid. Den anden type er dyrket på skråninger med grus mellem plateauerne og floderne. Man kalder dem terrasser og har inddelt dem i tre niveauer, hvor de bedste er tættest på floden. De giver som udgangspunkt mere tilgængelige og mere frugtige vine.

Cahors vinmarker strækker sig over 40 km langs floden Lot. Floden starter i Massif Centrale og løber vestover, før den mødes med Garonne-floden og fortsætter til Bordeaux. Netop adgangen og nærheden til Bordeaux var engang af vital økonomisk betydning for Cahors’ vinproducenter. Det var nemt at transportere og få adgang til vinkøbmændene i Bordeaux, som på det tidspunkt havde kontakter over hele verden.

Vinfremstillingen er traditionel, hvilket vil sige: Alle stilke fjernes, druerne sorteres for defekte bær, gæring under temperaturkontrol i rustfrit stål, cement eller for de bedre vine større træfade. Sammenstikning af den endelige vin sker oftest i januar, modning i 12-24 måneder på enten cement eller oftest træfade i mange størrelser, klaring med æggehvider og en let filtrering i forbindelse med aftapningen. Mange producenter arbejder med minimal svovltilsætning, og overraskende mange vine falder under kategorien naturvin. For 10-15 år siden var vinene svære at nyde som unge og meget tanniske— på nibbet til det rustikke. Men der er sket meget siden. Det skyldes især den nye generation, som er bedre uddannede vinmagere, og som ikke som udgangspunkt laver vine, som skal gemmes 20 år, før de kan drikkes. Man er derfor mere opmærksom på, hvordan tanninerne styres både i vinmarken og i kælderen. Det betyder bl.a. et større fokus på at sikre den rigtige modning i markerne ved blandt andet at sikre et større bladdække af druerne. I kælderen er man meget opmærksom på renhed samt ikke at ekstrahere druerne for meget under fermenteringen. Endvidere er den massive brug af fade, som man så i 1990’erne, nedtonet, så større fade og en mindre andel af nye egetræsfade bliver brugt.

Der er masser af smukke slotte i området, som sælger ved døren og giver mulighed for at smage vinene. Godt 350 avlere af druer findes der i området, hvoraf de godt 200 producerer vin under eget navn. Resten sælger til det lokale kooperativ.

Kom til Italiensk vinfestival 18+19 september – læs mere her.

10 fremragende Cahors vine

Cosse et Maisonneuve La Marguerite 2015.

Rosforth & Rosforth | 540 kr.

Vin lavet fra massal selection af stokkene. Intenst floral i udtrykket, især masser af violer. Sorte kirsebær, jordbær, lakrids og peber i smagen. 50% nye fade men så velintegreret, at de ikke fornemmes. En stor og spændende vin. 95

 

Fabien Jouves Les Acacias 2016.

Vinhacker.dk | 240 kr.

Kølig og frisk i stilen. Fra 40 år gamle stokke, 22 måneders modning på større fade. En frugtig, meget imødekommende vin med jordbær, blomme, peber, lakrids og violer i smagen. En yderst vellavet vin med en lang, saftig afslutning. 93

 

Combel-la-Serre Le Lac Aux Cochons 2016

Husted vine | 290 kr.

Lavet på rødt ler og jernholdig jordbund. Kraftig, nærmest sort med sorte blommer, mokka, chokolade og toast i smagen. Yderst velbalanceret med en lang, rund afslutning. 93

 

Château Haute-Serre 2016

Løgismose | 189 kr.

Flot, mørk, krydret vin i udtrykket. Blommer, mokka, blyant og vanilje i smagen. Klassisk eksempel på, hvor Cahors er i dag. Lang og krydret afslutning. 92

 

Château Haute-Serre Icone Wow 2014

Løgismose | ukendt pris

Dette er virkelig en wow vin! Helt sort med masser af koncentration men stadig pakket ind af en flot syre. Bliver aldrig for voldsom men fremstår nærmest perfekt. En ikonisk vin, som i dén grad viser malbecs potentiale. 98

 

Crocus La Roche Mer 2014

Bichel | 595 kr.

24 måneder på nye franske fade. Sort med intenst krydrede noter i duften. Blommer, mineralitet og krydderier. Koncentreret med intenst fadpræg. Vellavet og spændende vin med en lang afslutning. 94

 

Château Lagrezette Le Pigionnier 2015

AK Vine | ukendt pris

Fra en enkelt mark på små 3 hektarer primært med grus og småsten. 22 måneder på nye fade. Sort i farven med et kraftigt udtryk i smagen. Blommer, lakrids, sort peber, mynte og vanilje i smagen. Flot balanceret med en lang, krydret afslutning. Meget moderne i stilen. 93

Château du Cedre Grand Cuvee 2015 2014

Sigurd Müller Vinhandel | ukendt pris.

30 måneder på primært nye 500-liters fade. En mørk og koncentreret vin, stadigt med masser af elegance. Sorte bærnoter, krydderier, sort peber, lakrids og toast i smagen. Flot længde og en yderst flot og seriøs vin. 94

 

Château de Cayx Cuvee Majesty 2014

Vinspecialisten | ukendt pris.

Pæn koncentration. Masser af fadpræg men velbalanceret. Blommer, brombær, lakrids, tobak og vanilje i smagen. Pæn intensitet og længde. 93