Tager man mod vest møder man lige før Milano Italiens måske bedste mousserede vine, nemlig Franciacorta. I modsætning til Prosecco som laves ved tankmetoden (charmat) produceres vinene her på den traditionelle metode med samme druer som i Champagne. Man kan derfor godt tillade sig at sammenligne området med sin franske storebror, og priserne er da også tæt på.

Der er en række vinstile tilladt i Franciacorta. Den almindelige Franciacorta er på chardonnay og/eller pinot noir samt pinot bianco er tilladt op til max 50%. Franciacorta Satèn er områdets svar på Blanc de Blanc og her benyttes chardonnay (mest anvendt) og pinot bianco op til max 50% af vinen. Franciacorta Rosé er roséudgaven. Franciacorta Vintage Millesimato betyder, at al vinen stammer fra samme årgang. Vintage-Franciacorta laves kun i de bedste år og udvikles yderligere ved en længere flaskelagring end cuvéerne. Skal lagres mindst 37 måneder efter høst. Og endelig Franciacorta Riserva, hvor kun de absolut bedste årgange får betegnelsen.For tilmed at udtrykke deres storhed til perfektion, skal flaskerne lagres med gæren i mange år. Hele 67 måneder (fem et halvt år) går der, før vinen må frigives.

Vi har testet 22 Franciacorta


Bellavista Franciacorta La Scala. 94 6 stjerner BEDSTE VIN
VinoMio | 350 kr. tilbudspris
Flot frugtig næse. Intens og dyb i smagen med fersken, pærer og krydrede noter. Flot mousse og kompleksitet. Lang eftersmag.
Alc.: 12,5%

 

Bordo la Gallinaccia Franciacorta Brut. 92 5 stjerner BEDSTE KØB
Quist Wine | 199 kr. tilbudspris
Fin, lys farve. Nydelig næse med hvide blomster. I smagen Nashi pærer, modne æbler og et dejligt krydret touch. Harmonisk og intens eftersmag med lidt fadpræg. Kunne næsten gå for en Champagne.
Alc.: 12,5%


Berlucci 61 Franciacorta Nature 2010. 92 5 stjerner
Distinto | 399 kr. tilbudspris
Masser af intensitet i duft og smag. Nedfaldsfrugt, gærnoter og krydderier i smagen. Mange lag og en flot lang afslutning.
Alc.: 12,5%


Corte Bianca Franciacorta Saten. 92 5 stjerner
VinoMio | 275 kr. tilbudspris
Fyldig næse med gul mirabelle i næsen og smørret brioche. Høj citrus intensitet på tungen med en smule bitterskal som afslutter friskt og lidt pebret. Lækker vin.
Alc.: 12,5%


Bellavista Franciacorta Alma Brut. 92 5 stjerner
VinoMio | 220 kr. tilbudspris
Dejlig fyldig næse af brioche og toast. Toastet smag med nedfaldsæbler og bittergrape. God balance i vinen med rig fylde, som dog ikke helt viser sig i finishen som er medium længde.
Alc.: 12,5%


Bellavista Franciacorta Rosé. 91 5 stjerner
VinoMio | 369 kr. tilbudspris
Lette jordbærnoter. Frugtigt udtryk i smagen med røde bær og lette blomsternoter. En elegant fin rosé, ikke specielt dyb dog. Rimelig afslutning.
Alc.: 12,5%


Bordo la Gallinaccia Franciacorta Dosage Zero. 91 5 stjerner
Quist Wine | 219 kr. tilbudspris
Lys farve og fine bobler.  Dejlig ekspressiv i duften. Smagen er dejlig ren og raffineret. Balancerer på en knivsæg mellem finesse og elegance og endimensionalitet. Men det, der er, er godt.
Alc.: 12,5%

 

Ronco Calino Franciacorta Brut Nature 2012. 91 5 stjerner
Adriat Vinimport | 289 kr. tilbudspris
Fersken noter i duften. Knastør med citrus, fersken og fennikelnoter. Pæn mousse og rimelig længde. Savner lidt mere dybde.
Alc.: 13%


Ca’ del Bosco Franciacorta Cuvee Prestige Brut. 91 5 stjerner
Vinoble | 335 kr.
Gylden farve. Aromatisk duft af lyse blomster og en smule eksotisk frugt, som giver fylde og fin rundhed i vinen. Brød og smør noter som medbringer en lækker cremet mundfylde. Flot intensitet og finish medium. Meget behagelig og aproachable vin.
Alc.: 12,5%


Berlucci 61 Franciacorta Nature Rosé 2011. 91 5 stjerner
Distinto | 399 kr. tilbudspris
Lys rød bærfrugt med tydelig hindbær dominans i næsen. Let frugtighed med jævn fylde. Slutter en smule bittert, hvilket trækker en smule ned på en ellers behagelig frugtrig rosé.
Alc.: 12,5%


Berlucci 61 Franciacorta Brut. 90 5 stjerner
Distinto | 199 kr. tilbudspris
Let præg af stenfrugt i duften. Lidt aggressiv i moussen. Citrus og grønne æbler i smagen. Pænt balanceret men også lidt en-strenget. Frugtig afslutning.
Alc.: 12,5%


Corte Bianca Franciacorta Rosé. 90 5 stjerner
VinoMio | 265 kr. tilbudspris
Fersken farve med skummende mousse. Fin intensiv bærnæse med en syrlig solbær friskhed og høj syre. God fylde og længde. Rigtig fin og elegant rosé.
Alc.: 12,5%


Corte Bianca Franciacorta Extra Brut. 90 5 stjerner
VinoMio | 220 kr. tilbudspris
Frisk gærnæse med masser af citrus og æblenoter. I smagen kommer mere intens dybde og koncentration som ender i en meget behagelig mundfylde med flot længde der sidder længe i munden.
Alc.: 12,5%


Contadi Castaldi Franciacorta Brut. 90 5 stjerner GODT KØB
VinoMio | 160 kr. tilbudspris
Duft af grønne æbler og gær. Smagen har en frisk citrusnote med præg af lagring sur lie, og helt tydeligt en vin i meget ren stil. Vinen besidder en rig kompleksitet og er i flot balance.
Alc.: 12,5%

 

Ronco Calino Franciacorta Brut. 90 5 stjerner
Adriat Vinimport | 239 kr. tilbudspris
Æbler i næsen. Pæn mousse og sprød i smagen med citrus, blomster og grønne æbler. Mellemlang afslutning.
Alc.: 13%


Berlucci 61 Franciacorta Rosé Brut. 90 5 stjerner
Distinto | 219 kr. tilbudspris
Mørk af en rose. Hindbær og ribs i næsen. Smagen er faktisk så kraftig, som farven indikerer. Der kommer dog lidt nedfaldsfrugt i eftersmagen, der trækker lidt ned.
Alc.: 12,5%

 

Villa Crespia Cesonato Franciacorta Brut Saten. 90 5 stjerner
AndrupVin | 199 kr. tilbudspris
Mørk, pæn intensitet. Fyldig med en høj intensitet af fersken, abrikos og blomster. Moussen slutter lidt brat. Anelse rå i afslutningen. Men generelt en flot vin.
Alc.: 12,5%


Villa Crespia Miolo Franciacorta Brut. 89 4 stjerner
AndrupVin | 149 kr. tilbudspris
Diskret i næsen. Noget aggressiv i moussen. I smagen fennikel, fersken og lette kryddernoter. Savner mere intensitet og længde.
Alc.: 12,5%


Villa Crespia Mille Franciacorta Brut. 88 4 stjerner
AndrupVin | 199 kr. tilbudspris
Flot farve og tæt mousse. Lidt afdæmpet næse, som ikke giver meget fra sig.  Lettere kedelig og en anelse uharmonisk i smagen.
Alc.: 13%

 

Villa Crespia Novalia Franciacorta Brut. 88 4 stjerner
AndrupVin | 149 kr. tilbudspris
Let næse og smagen enkel i sit udtryk med noter af citrus og grape. Forholdsvis kort længde på eftersmagen.
Alc.: 12,5%


Contadi Castaldi Franciacorta Brut Rosé. 88 4 stjerner
VinoMio | 181 kr. tilbudspris
Lidt mørkere farve (laksefarvet) og pæne bobler. Intens floral næse. Bliver lige lidt kvabset i starten, men samler sig så lidt mere.
Alc.: 12,5%


Villa Crespia Cisiolo Franciacorta Dosage Zero. 87 4 stjerner
AndrupVin | 199 kr. tilbudspris
Nydelig farve og elegante bobler. Ikke så intens næse med lidt stenfrugter. Dejlig frisk, men også lidt spinkel i udtrykket. Savner mere fylde og præcision i eftersmagen.
Alc.: 13%