I dette nummer tester vi 19 grain og rye whiskyer fra lige så forskellige lande som Irland, Danmark, USA, Japan og Skotland.

 

Sådan gjorde vi

Alle whiskyer blev testet blindt og vurderet ud fra OIV’s (International Organisation of Vine and Wine) kriterier. Denne metodik benyttes i de største internationale konkurrencer, hvor spiritus vurderes. Først vurderes det visuelle udtryk, herunder klarhed, intensitet og farven. Herefter renheden i duften, intensiteten, udviklingen og aroma karakteristika. Smagens intensitet, syre, alkoholens integration, sødme og afslutningen. Endelig konkluderes der på balancen, koncentrationen, kompleksiteten og længden. Hvert element giver et vis antal point, og sammenlagt ender vurderingen mellem 50 og 100 point.  Alle whiskyer i denne test er derfor, på baggrund af denne metodik, blevet vurderet efter 100 point skalaen.

Alle priser er enten oplyst af importøren eller fundet gennem ledende forhandlere.

 

Thomas Rydberg. + foto

Thomas Rydberg er redaktør og ejer af Whisky & Rom Magasinet samt Din VinGuide. Han er endvidere vin- og spiritusskribent på Ekstra Bladet, og han har som en af de få herhjemme en diplomuddannelse fra WSET (Wine & Spirit Education Trust) i London og dømmer i en række internationale vin- og spirituskonkurrencer rundt omkring i verdenen.

 

Cambus 40-årig. 52,7 %. Diageo. Pris: 10.999 kr.

Lys. Intense, sødmefulde toner i duften. Vanilje, ananas og kandiseret frugt. I smagen saltet karamel, hvid peber, nedfaldspærer og ingefærnoter. Masser af fadnoter, velbalanceret om end man fornemmer den højere alkohol. Vauw dette er sublimt. 98

 

Haig Club. 40 %. Diageo. Pris: 419 kr.

Grain whisky som har David Bechham som frontfigur. Meget sødlig i smagen. Korn, let krydret og med honning i smagen. Ganske blid og ligefrem. Velintegreret alkohol. 85

 

Ladyburn 1973. Grants. Pris: ca. 6.000 kr.

En yderst elegant malt med krydrede toner, orange, orangeskal og vanilje i smagen. Elegant med en lang vedvarende eftersmag. Det er kræs, men det er dyrt. 93

 

Teeling Single Grain Wine Cask, Irland. 46 %. Juuls. Pris: 389 kr.

Sødlig duft af korn. Blød dram med honning, fersken, krydderier og vanilje i smagen. Let brændende i smagen med en lang sødlig afslutning. 89

 

Girvan Patent Still 30 år Single Grain Scotch Whisky. 42 %. Hans Just. Pris: 3499 kr.

Destilleret i den oprindelige patent kolonnekedel og lagret 30 år. Intens duft af honning og ingefær. I smagen vanilje, ristede krydderier, honning og karamelliseret frugt. Rund, yderst elegant. Lang eftersmag. 94

 

Girvan Patent Still No. 4. 42 %. Hans Just. Pris: 499 kr.

Lys i farven med intense, søde blomstertoner i duften. I smagen honning, abrikos, karamel og vanilje. Balanceret med alkoholen. Lidt kort i afslutningen.  88

 

 

Girvan Patent Still 25 år Single Grain Scotch Whisky. 42 %. Hans Just. Pris: 2499 kr.

Destilleret i den oprindelige patent kolonnekedel og lagret 25 år. Intens duft af honning, toffee og vanilje med krydderier, let sødme og karamelliseret frugt. Blød og yderst elegant. 93

 

Ailsa Bay. 48,9 %. Hans Just. Pris: 800 kr.

Røget i duften, og man kommer til at tænke på en klassisk Islay. En ppm på 21 gør den også ganske røget. Krydrede toner, honning, lakrids og blomster i smagen. Den høje alkohol er yderst velintegreret med en kort bid i afslutningen. Røg og sødme i en skøn forening. 92

 

Loch Lomond Single Grain Whisky. 46 %. Conaxess Trade. Pris: xx  kr.

Karakterfuld i duften med korn og sødmefulde noter. I smagen krydrede toner, orange, honning og vanilje. Pæn dybde og kompleksitet. Lang afslutning. 91

 

Compass Box Hedonism Blended Grain Whisky, Skotland. 43 %. Juuls. Pris: 749 kr.

Blended Grain Whiskies fra Cameron Bridge, Carsebridge og Cambus. Kompleks i næsen med lette orange og vanilje toner. I smagen småkager, orangeskal, lette krydderier og vanilje. Blød og forførende i udtrykket. Lang afslutning. 93

 

Nikka Coffey Grain Whisky, Japan. 45 %. Juuls. Pris: 519 kr.

Intense frugtige toner i næsen. Den frugtige stil fortsætter i smagen med mandarin, krydderier og vaniljenoter. Meget ren i stilen med en mellemlang afslutning. 90

 

Bernheim Original Kentucky Straight Wheat Whiskey 7 års. 45 %. Interbrands. Pris: 575  kr.

Diskret i næsen med lette krydrede toner. En rund og blød dram med frugtige toner, varme krydderier, honning og vanilje. Velbalanceret med en mellemlang afslutning. 87

Rye whisky

 

Bulleit 95 Rye. 45 %. Diageo. Pris: 299 kr.

95 % byg. Mere spids i næsen med citrus og i smagen brød, kanel, røde æbler og vaniljetoner. Alkoholen er mere dominerende, men en spændende og vellavet rye whiskey med en anelse sødme i afslutningen. 89

 

 

Rittenhouse Straight Rye Whisky – bottled under bond. 50 %. Interbrands. Pris: 349 kr.

Vingummi i duften. Mynte, tørrede frugter, krydderier i smagen. En klassisk flot rye, hvor den høje alkohol er velintegreret. 91

 

Jim Beam Rye. 40 %. Edrington. Pris: 299 kr.

4 års lagring. Sødlige nøddetoner i duften. Orange, korn, tørrede frugter og vanilje i smagen. Blød og venlig i stilen. Lidt kort i afslutningen. 87

 

Hudson Manhattan Rye. 46 %. Hans Just. Pris: 475 kr.

Intens duft af korn. En sødlig smag af honningkage, kanel og vanilje. Ganske blød og behagelig rye whiskey. Lang vedvarende eftersmag. 90

 

Millstone 100 Rye, USA. 50 %. Juuls. Pris: 629 kr.

Lagret 100 mdr. på fad, deraf navnet. Intense orangetoner i duften. Den høje alkohol fornemmes, men står godt til de massive smagsindtryk fra især fadet. Meget lang afslutning. 91

 

Koval Single Barrel Rye, USA. 50 %. Juuls. Pris: 429 kr.

Fra Chicago. Mørke toner i duften. En fyldig dram med orange, rugbrød og krydderier i smagen. Ikke så dyb, men velbalanceret. Mellemlang afslutning. 88

 

Woodford Reserve Rye, USA. 45,2 %. Just drinks. Pris: 399 kr.

Fra Kentucky. Sødmefuld i duften. Frugtig i smagen og meget krydret. Pænt balanceret alkohol. Let bitre noter i afslutningen. 88

 

Stauning Young Rye, Danmark. 50 %. Stauning. Pris: 495 kr.

Produceret på en stor andel maltet rug. I duften nybagt rugbrød og i smagen finder man karamel, kanel, vanilje, og tørret frugt. Man fornemmer, den er ung, men alkoholen er velintegreret og fadet har fået godt fat. 88

 

Pikesville Straight Rye. 55 %. Interbrands. Pris: xx  kr.

Krydrede noter i duften. Alkoholen er meget massiv i smagen. Bag den abrikos, korn, krydderier og vanilje. Savner en bedre balance. Lang brændende afslutning. 86