Skal det nu være en videnskab at smage på vin – det er vel bare ned i ganen med den?

Man kunne foranlediges til at give læseren ret, men omvendt kan man få en endnu større oplevelse, hvis man bruger lidt tid på den vin, man har fået i sit glas. Som en del af kup!s nye vinskole vil vi i en række artikler gennemgå, hvordan man opbevarer og smager på vinen, hvor vigtigt det er, at den har den rette temperatur, hvilken vin der går til hvilken mad og meget mere.

Og hvorfor ikke starte med det vigtigste – nemlig hvordan smager man på vinen så, at man får en bedre oplevelse.

Kig nøje på vinen
– Hold på glasset ved foden – ikke midt på selve glasset. For udover at man så ikke kan se på vinen, vil varmen fra din hånd få temperaturen til at stige, og det har en effekt på smagsoplevelsen.

– Vip glasset i en vinkel på ca. 45 grader og betragt indholdet mod en hvid baggrund. Nu kan vinens farve og klarhed vurderes.

– Er der en ensartet farve, er vinen klar eller uklar? Husk at nogle gode vine kan være aftappet ufiltreret.

– Er den lys eller mørk? Som regel bliver rødvine lyser med alderen, mens hvidvine bliver mørkere.

– Er der gardiner på glasset fra vinen når den slynges rundt? Nogle vine klæber til glassets sider, når den slynges rundt, mens andre virker tyndere. Det har normalt ingen betydning for vinens kvalitet, men er et tegn på en høje mængde af alkohol.

Så skal der lugtes
– Næste trin er at aktivere lugtesansen.

– Begynd helt enkelt med at lugte til vinen.

– Slyng herefter vinen godt rundt i glasset; hold på stilken og kør glasset rundt i små cirkler. Prøv så at lugte til vinen igen. Nu er der skruet op for duften, fordi rotationen af glasset hjælper til at frigøre aromaerne.

– Det kan være meget vanskeligt at beskrive en duft, men hindbær, kaffe, krydderi, svampe er eksempler på positive beskrivelser. Komødding, brændt gummi, våd hund er mindre positive.

– En ting er at kunne skelne mellem de forskellig aromaer, noget andet er at kunne sætte ord på, så andre forstår, hvad man mener.

– Det kræver stor koncentration og seriøsitet at bedømme og skelne mellem vin. Og der findes et arsenal af blomstrende tillægsord til at beskrive vin – de fleste er meget subjektive. Måske er det derfor, vinsmagning har fået et lidt snobbet, selvoptaget omdømme.

Har vinen prop
– Omkring 5 pct. af alle vine er ‘syge’ – eller har ‘prop’, hvis proppen er af kork.

– Propsyge skyldes nogle mikroorganismer, som findes i korken. Der skal kun meget lidt til, at vinens smag påvirkes, og man kan være uheldig at få en vin med mere eller mindre propsyge.

– Typisk forbinder man duften med sur karklud eller våde sække. Har vinen meget propsyge, er man ikke i tvivl, og duften og smagen er så dårlig, at den er udrikkelig.

– Det er straks sværere, hvis den kun er lidt ramt. Typisk forsvinder frugtduften og smagen – vinen får ligesom en bismag. Men det kan være svært, og en stor del af den vin, der er ramt, drikkes da også uden at det bemærkes.

– Andre fejl kan være en oxideret – iltet – vin således, at vinen får lidt eddikepræg. Endelig kan den også være eftergæret, hvilket især ses på ældre vine. Da bliver smagen lidt sur og stikkende.

Endelig skal der smages
– Mund og næse er forbundet, men munden kan ikke rumme det samme antal aromaer som næsen. Det, man smager, er faktisk kun en forsimplet udgave af det, man lugter. Men man kan smage vinens struktur; krop, syre, garvesyre og alkohol.

– Krop er en betegnelse for vinens tyngde – følelsen i munden. Er vinen let som en tår vand eller tung som mælk?

– Herefter vurderes syren i vinen. Syren registreres på siderne af tungen, og oplevelsen beskrives ofte som ’spids’. Garvesyre (tannin) stammer fra drueskaller, druesten og stilke. Hvis munden ligesom tørrer ud især omkring gummerne, er det oftest et tegn på meget gavesyre. Garvesyre giver vinen struktur og gør den i stand til at trænge igennem fed mad og rødt kød. Balancen mellem frugt på den ene side og syre, garvesyre, alkohol og egetræ på den anden side er meget vigtig.

– Man tager en lille tår og skyller munden med vinen. Mens man holder vinen i munden, skal man derefter suge lidt luft ind og holde den i et par sekunder.

Det lyder svært, men det er ligesom at fløjte, man skal blot suge lidt luft ind mellem læberne i stedet for at puste. Processen med at give vinen luft fremhæver smagen.

– Derefter skyller man vinen lidt rundt i munden. Når man synker vinen, bør man lægge mærke til, hvordan den føles i munden. Hvor på tungen rammer aromaen? Smager den syrligt? Udtørrer vinen munden? Hvor lang er eftersmagen?

– Det anbefales at smage på vinen to-tre gange, da det er svært at få alle nuancer med på en gang.

– Nu burde man have fået et grundigt indtryk af vinen og kan med ro i sindet nyde den.