ForsideVinregionerVi ser nærmere på Chianti Classico Riserva 2022 & 2023

Vi ser nærmere på Chianti Classico Riserva 2022 & 2023

Den almindelige Chianti Classico er typisk en ung rødvin, der må komme på markedet 1. oktober året efter høsten. Det er en frugtig vin i stilen, og den er derfor velegnet til lette kødretter og især pastaretter. Chianti Classico Riserva er et niveau højere og er på udvalgte druer samt med en længere fadlagring (to år, heraf minimum tre måneder på flasken). Det betyder ofte, at vinene er mere koncentrerede og komplekse, og de kan derfor stå op imod kraftigere retter. Yderligere er niveauet Gran Selezione blevet introduceret i 2013. Her er der tale om en vin, der skal dyrkes på den specifikke ejendom og lagres 30 måneder inden frigivelse. Det skal dog bemærkes, at der ingen krav er til fadlagring, hvilket betyder, at det er muligt at finde både riserva-vine og gran selezione med ingen eller meget lidt fadpræg. Oftest er de lagret i større botti. Det kan gøre det svært at navigere i vinene fra Chianti, og man er derfor oftest nødt til at kende de enkelte huses stil.

2023
Året startede vådt med en hel del nedbør gennem vinteren, hvilket betød, at vandreservene blev godt fyldt op. Det fortsatte gennem foråret, hvilket betød, at flere blev udfordret med råd i markerne, og der måtte arbejdes hårdt. Men de mange bakker og vinden betød, at området ikke blev ligeså hårdt ramt som andre store vinområder rundt omkring i Europa. Juli og august var varm og tør, dog med kølige nætter, hvilket gjorde, at modningen fandt sted tilfredsstillende. Høsten var tilbage til normalen og startede 20. september og varede indtil 10. oktober. Høstudbyttet endte dog noget lavere end normalen og er det laveste de seneste ti år. Efter at have smagt godt 80 vine fra 2023 minder årgangen mig en del om 2022. Der er mange flotte vine men også en stor del, som ender med en del frugtsødme i vinen, hvilket gør dem lidt kluntede. 2023 er ikke en stor årgang men ganske habil.

2022
Et ret ukompliceret år, hvor man hverken havde frost i foråret eller hagl gennem sæsonen. Til gengæld var det et varmt år, hvor varmen startede i slutningen af maj og varede indtil august. Men lidt regn i foråret betød, at vinstokkene ikke havde stress gennem sommeren. Nætterne i løbet af sommeren var forholdsvist kølige, hvilket hjalp på modningen. I midten af august kom der regn, hvilket var et godt tidspunkt, og temperaturerne faldt tilsvarende, hvilket var godt for den endelige modning. Høsten begyndte en smule tidligere end normalt den 10. september og varede en måneds tid. Høstudbyttet var stort set som i 2021 og 2020. Hovedparten af vinene blev frigivet i år og viste med tydelighed et varmere år med fyldigere vine end i 2021. Ganske harmoniske med bløde, sødmefulde tanniner. Jeg smagte godt 110 vine fra 2022, og det er en årgang, som er rimeligt tilgængelig med solmoden, varm frugt. Flot fenolisk modning, men jeg kan godt savne lidt friskhed i nogle af vinene. En årgang, som er fint drikkelig de næste par år; men ikke en årgang, jeg vil gemme for længe for de almindelige Chianti Classico vines vedkommende. Personligt synes jeg ikke, at årgangen er helt på højde med 2021, hvor der er mere friskhed. Slet ikke i forhold til de to flotte 2019 og 2020 årgange. Så mon ikke det er en årgang, der går lidt i glemmebogen. Det samme gælder for de Riserva vine, som er frigivet. Der er fine vine, men man skal se sig godt for, da hovedparten fremstår tunge og meget solmodne.

De bedste Riserva netop frigivet fra 2023 og 2022

Castello Vicchiomaggio Chianti Classico Riserva Agostino Petri 2022 | 95

Castello di Monsanto Chianti Classico Riserva 2022 | 95

Innesto/Sofia Ricasoli Chianti Classico Riserva Innesto 2021 | 94

Ricasoli Chianti Classico Riserva Brolio 2023 | 94

Fattoria San Giusto a Rentennano Chianti Classico Riserva Le Baròncole 2023 | 94

Castello di Ama Chianti Classico Riserva Montebuoni 2022 | 94

Castello di Verrazzano Chianti Classico Riserva 2022 | 93

Riecine Chianti Classico Riserva 2023 | 93

Castello di Volpaia Chianti Classico Riserva 2023 | 93

Gagliole Chianti Classico Riserva 2022 | 93

Castellare di Castellina Chianti Classico Riserva Poggiale 2023 | 93

Vignamaggio Chianti Classico Riserva Gherardino 2022 | 93

Badia a Coltibuono Chianti Classico Riserva 2021 | 93

Castelli del Grevepesa Chianti Classico Riserva Clemente VII 2021 | 92

Nardi Viticoltori Chianti Classico Riserva 2021 | 92

Brancaia Chianti Classico Riserva 2023 | 92

Colombaio di Cencio Chianti Classico Riserva Massi del Colombaio 2021 | 92

Borgo Scopeto Chianti Classico Riserva Vigna Misciano 2021 | 92

Frescobaldi – Tenuta Perano Chianti Classico Riserva 2021 | 92

Il Molino di Grace Chianti Classico Riserva 2023 | 92

Bibbiano Chianti Classico Riserva Marzi 2022 | 92

Castello di Radda Chianti Classico Riserva 2022 | 92

Principe Corsini – Villa Le Corti Chianti Classico Riserva Cortevecchia 2022 | 92

Terra di Seta Chianti Classico Riserva 2022 | 92

Ruffino Chianti Classico Riserva Ducale 2022 | 92

Tenuta di Arceno Chianti Classico Riserva 2023 | 91

Arillo in Terrabianca Chianti Classico Riserva Poggio Croce 2021 | 91

Banfi Chianti Classico Riserva 2023 | 91

Bindi Sergardi Chianti Classico Riserva I Colli 2021 | 91

Cantalici Chianti Classico Riserva Baruffo 2022 | 91

Castagnoli Chianti Classico Riserva Terrazze 2022 | 91

Tenuta San Vincenti Chianti Classico Riserva 2022 | 91

Tenuta La Poggiona Chianti Classico Riserva M 2022 | 91

Cecchi Chianti Classico Riserva di Famiglia 2022 | 91

Dievole Chianti Classico Riserva Novecento 2022 | 91

Famiglia Zingarelli Chianti Classico Riserva Sergioveto 2023 | 91

Rocca di Castagnoli Chianti Classico Riserva Poggio a’Frati 2022 | 91

Podere la Cappella Chianti Classico Riserva Querciolo 2022 | 91

Monteraponi Chianti classico Riserva Il Campitello 2022 | 91

La Montanina Chianti Classico Riserva 2023 | 91

Cafaggio Chianti Classico Riserva 2022 | 90

Val delle Corti Chianti Classico Riserva 2022 | 90

Borgo Salcetino Chianti Classico Riserva Lucarello 2021 | 90

Ottomani Chianti Classico Riserva 2022 | 90

Villa a Sesta Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Tenuta di Nozzole Chianti Classico Riserva La Forra 2022 | 90

Querciabella Chianti Classico Riserva 2022 | 90

Castello di Meleto Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Buendonno Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Castello di Querceto Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Mons Driadalis Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Poggerino Chianti Classico Riserva Bugialla 2022 | 90

Antinori Chianti Classico Riserva Villa Antinori 2023 | 90

I Sodi Chianti Classico Riserva 2021 | 90

Rocca delle Macìe Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Tenuta Casenuove Chianti Classico Riserva 2023 | 90

Istine Chianti Classico Riserva Levigne 2022 | 90

Fattoria la Ripa Chianti Classico Riserva 2021 | 90

Podere Terreno alla Via della Volpaia Chianti Classico Riserva 2022 | 90

Villa San Andrea Chianti Classico Riserva 2023 | 90