Richard Maysons ”The Wines of Portugal” er udkommet i ny udgave
Lad det være sagt med det samme. Interesserer man sig for portugisisk vin, er engelske Richard Maysons bog ”The Wines of Portugal” et must. En ny, revideret og længere udgave er nyligt udkommet, og bogen bringer både læseren et historisk overblik, viden om de mange druesorter og vinregioner samt en introduktion til et solidt udvalg af producenter.
Bogens opbygning er den samme som første udgave. En personlig introduktion, hvor Mayson trækker på sin egen tid i Portugal som skribent og årene, hvor han selv forsøgte sig som producent i Alentejo. Derefter et historisk afsnit og et faktabaseret kapitel om appellationer og druesorter, hvorefter følger en beskrivelse af de forskellige regioner med udvalgte producenter.
Richard Mayson opdeler ganske fornuftigt regionerne i fire store klimatisk bestemte hovedoverskrifter. Atlantic Wines med de kystnære regioner Vinho Verde, Bairrada, Lisboa og Algarve. Mountain Wines med de bjergrige regioner Douro, Trás-os-Montes, Dão og Beira Interior. Wines of the Plains, som dækker det indre lavland, hvilket vil sige Tejo,
