ForsideNyhederAustralsk høst på laveste niveau i 25 år

Australsk høst på laveste niveau i 25 år

Australiens vinindustri er hårdt ramt. Den seneste høstrapport viser, at 2026‑høsten er den mindste i 25 år, presset af både svigtende global efterspørgsel og ekstremt vejr. Ifølge Wine Australia faldt den samlede mængde til 1,27 mio. ton, et fald på 19 % fra 2025 og omkring 25 % under 10‑års‑gennemsnittet .

Trods den lille høst fortsætter druepriserne med at falde, hvilket understreger de økonomiske udfordringer for producenterne. Værdien af årets høst styrtdykkede med 26% til 3.8 mia kr. Det er især rødvin, der tager skraldet: 80% af nedgangen skyldes røde sorter, mens hvide kun faldt 9 % og for første gang i mange år udgjorde hovedparten af den nationale høst.

Ekstremt vejr fra sen frost til hedebølger og oversvømmelser har yderligere presset udbyttet og forværret situationen for mange vinbønder. Ifølge Wine Australia peger fire små årgange i træk på en dybere strukturel ændring i den globale efterspørgsel efter australsk vin, især rødvin. Branchen står dermed over for en markant og langvarig omstilling.