Vi har testet 46 Pinot Noir
Det er ingen hemmelighed, at pinot noir fra New Zealand og Californien har skabt sig en position blandt de bedste pinot vine i verden. Men hvad med resten af de oversøiske lande som Chile, Sydafrika og Argentina? Vi satte os for at teste pinot noir fra disse lande for danskerne har i dén grad taget de oversøiske vine til sig. Måske ikke overraskende, når man ser på udbuddet og ikke mindst priserne. Årsagen til succesen skal findes i de optimale dyrkningsbetingelser med et mildt klima og gode jordbundsforhold. Hertil kommer meget lave lønninger, som gør det muligt at udbyde vinen til meget konkurrencedygtige priser.
En stor og pæn smagning, hvor stort set hele toppen af pinot noir fra de tre lande var repræsenteret. Og de levede bestemt op til forventninger. Flotte, vellavede vine i en kølig stil og for især det kystnære Sydafrika samt Patagonien måske det nærmeste man kommer Bourgogne uden for Frankrig! Men til helt andre priser, og det er mit indtryk, at man får virkelig meget for pengene, hvis man holder af pinot noir. Men smagningen viste også at der er mange fine men måske lidt kedelige vine i denne kategori, men ser man sig for er der guld at finde.

Baettig Seleccion de Parcelos los Primos 2023, Traiguen, Chile. 96
Bichel | 629 kr.
Fermenteret i franske fade med naturlig gæring, delvist hele klaser. Herefter 15 måneder (42% nye på 300-liters fade). Intense skovbærnoter og violer i duften. Blød og venlig på den gode måde med masser af røde bær, tobak, tebreve, roser og et hint vanilje. Yderst flot balanceret med en lang, let krydret afslutning. Meget indbydende og en stor vin der sagtnes kan konkurrere med de største Bourgognevine. Alk.: 14%
![]()
Baettig Seleccion de Parcelos los Primos 2022, Traiguén, Chile. 96
Bichel | 529 kr. Tilbudspris
Intense skovbærnoter og violer i duften. Ekspressiv, blød og venlig på den gode måde med masser af røde bær, tobak, tebreve, roser og et hint vanilje. Yderst flot balanceret med en lang, let krydret afslutning. Alk.: 13,5%
![]()
Crystallum Litigo Pinot Noir 2024, Overberg, Sydafrika. 96
SA Wineimport | 399 kr. Tilbudspris
Imponerende flot næse med florale noter og røde bær. På den ene side urtet men også solmoden i en perfekt balance. Flot struktur med masser af dybde. En virkelig vellavet flot vin. Alk.: 13,5%

Chacra Pinot Noir Cincuenta y Cinco 2022, Patagonien, Argentina. 95
Philipson Wine | 350 kr. Tilbudspris
Flot elegant næse med rosennoter. Rund, blød med en fin intensitet i smagen. Meget mineralsk med granatæblenoter bagved. Elegant og alligevel med kant. Stor vin. Alk.: 12%
![]()
Hamilton Russell Pinot Noir 2024, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 95
HJ Hansen/Vinspecialisten | 490 kr.
Spændstig kirsebærfrugt, virker ungdommelig og frisk med velintegreret, diskret fad. Superintens smag med elegant balance mellem frugtsødme og syre, flot intensitet, en vin med format. Afslutningen kommer med et lille fast tanninbid og fadkrydderi. Fremragende! Alk.: 13%
![]()
Storm Pinot Noir Vrede 2022, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 95
Laudrup Vin | 379 kr. Tilbudspris
Virkelig flot dyb næse med skovbær. Klassisk Hemel-en-Aarde stil med kølighed og alligevel en flot modenhed i frugten. Flot struktur og ikke for slikket men fine tanniner. Intens og flot ren frugt med en lang vedvarende afslutning. Alk.: 13,5%

Restless River Pinot Noir 2023, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 95
SA Wineimport | 249 kr. Tilbudspris
Indsmigrende floral næse. Flot helstøbt med fine jordbær og hindbærnoter i smagen. Flot dybde og man fornemmer både en moden frugt men samtidig en flot kølighed. Alk.: 13%

Hasher Family Wines Ernest Pinot Noir 2023, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 94
Lesedi Wines | 315 kr. Tilbudspris
Lys elegant med ribs og hindbær i duft og smag. Meget kølig stil med en flot struktur og fremstår rank og stilren. Flot vin. Alk.: 13%
![]()
Errazuriz Las Pizarras Pinot Noir 2021, Aconcagua Costa, Chile. 94
HJ Hansen/Vinspecialisten | 1000 kr.
Mørk med mocca og røde kirsebærnoter i næsen. Ganske fyldig med lette toastede noter fra fadet og masser af ribs, hindbærnoter i smagen. Flot struktur med rankhed og længde i smagen. Alk.: 13%
![]()
Kershaw Clonal Selection Pinot Noir 2021, Elgin, Sydafrika. 94
SA Wineimport | 379 kr. Tilbudspris
Kølig stil men meget ekspressiv og mineralsk i udtrykket. Fornemmer en vis modenheden men står flot med jordbær, ribs og kølige krydrede noter. Flot syre og struktur. Meget burgundisk i høj kvalitet. Alk.: 13%
![]()
Restless River Le Luc Pinot Noir 2022, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 94
SA Wineimport | 399 kr. Tilbudspris
Intens næse af skovbær. Meget kølig og ekspressiv stil med urter, ribs, jordbær i smagen. Flot rund med en flot dybde og længde. Alk.: 13%
![]()
Storm Pinot Noir Ignis 2022, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 94
Laudrup Vin | 399 kr. Tilbudspris
Helt lys med fine hindbærnoter i duft og smag. Kølig stil med en flot syre og solmodne bær i en fin kombination. Meget lang eftersmag. Alk.: 13,5%

Tesselaarsdal Pinot Noir 2023, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 94
Valuewine | 295 kr. Tilbudspris
Lys med en flot næse med roser og ribsnoter. Kølig stil med fine røde bær, lyse krydderier og saltede mineralske noter bagved. En spændende og meget vellavet vin som i den grad viser den stil man finder i de kystnære områder. Alk.: 13%
![]()
Kevin Grant Ataraxia Pinot Noir 2022, Hemel-en-Aarde, Sydafrika. 93
Vin&Vin | 329 kr. Tilbudspris
Sødmefulde jordbær i næsen. Fyldig md en fin intensitet af solmodne røde bær. Pakket ind af en flot syre. Fremstår sprød og frugtig med en flot dybde. Alk.: 13%
![]()
Radford Dale Freedom Pinot Noir 2023, Elgin, Sydafrika. 93
Vinens Verden | 349 kr.
Lys med ribsnoter i duften. Elegant kølig stil med fine hindbærnoter i smagen. Flot struktur og længde. Alk.: 13,5%

Errazuriz Aconcagua Costa Pinot Noir 2021, Aconcagua Costa, Chile. 93
HJ Hansen/Vinspecialisten | 250 kr.
En flot køligstil pinot med ribs, hindbær, urter og lyse krydrede noter i smagen. Flot syre og fremstår frisk og elegant. Alk.: 13,5%

Barda Pinot Noir 2023, Patagonien, Argentina. 93
Philipson Wine | 280 kr. Tilbudspris
Meget lys med fine røde bærnoter i duften. En let og meget elegant vin med ribs og hindbærnoter. Imødekommende med en flot syre og fin dybde. Frugtig afslutning. Alk.: 13%
![]()
Paul Cluver Seven Flags Pinot Noir 2021, Elgin, Sydafrika. 93
Valuewine | 449 kr. Tilbudspris
Jordbær og hindbær i duften. En flot helstøbt pinot i en kølig nærmest burgundisk stil. Flot stramt udtryk og en flot længde. Alk.: 13%

Baetig Los Parientes 2024, Traiguen, Chile. 93
Bichel | 210 kr. Tilbudspris
Emmer af jordbær i duften. Rund, blød med en flot kølig frugt. Yderst imødekommende vin som sagtens kan måle sig med store Bourgogne vine. Og til en yderst flot pris. Alk.: 12%
![]()
Familia Schroeder Pinot Noir 2020, Patagonien, Argentina. 93
YouandWine | 379 kr. Tilbudspris
Flot køligt udtryk med ribs, hindbær, urter og lyse krydderier. En spændende vellavet vin med en flot dybde og længde. Alk.: 14,5%
![]()
Barda Pinot Noir 2024, Patagonien, Argentina. 92
Philipson Wine | 280 kr. Tilbudspris
Flot kølig stil med fine ribs og hindbærnoter. Stringent med en flot syre og fin dybde. Frugtig afslutning. Alk.: 12%

Kershaw The Smuggler’s Boot Pinot Noir 2023, Cape South Coast, Sydafrika. 91
SA Wineimport | 199 kr. Tilbudspris
Kølig stil pinot med florale og krydrede noter i næsen. Flot struktur og fremstår stilren med en flot syre og intensitet. Lang afslutning. Alk.: 13%
![]()
Montes Outer Limit Pinot Noir 2021, Zapallar, Chile. 91
Østjysk/Vinoble | 295 kr.
Varm krydret næse. En flot intensitet både i duft og smag. Solmodne jordbær, skovnoter og vanilje i smagen. Meget krydret med sødmefulde noter i afslutningen. Alk.: 14%

Zorzal Filoso Pinot Noir 2023, Mendoza, Argentina. 91
YouandWine | 179 kr. Tilbudspris
Mørk i udtrykket med blomme noter i duften. Fyldig men velbalanceret især med syren. Rund, blød med en fin intensitet og længde. Alk.: 12,3%
![]()
Paul Cluver Estate Pinot Noir 2023, Elgin, Sydafrika. 90
Valuewine | 229 kr. Tilbudspris
Pæne røde jordbærnoter i duften. Fremstår lidt neutral og jeg savner mere intensitet i smagen. Men en vellavet fin vin. Alk.: 13,5%
![]()
Oak Valley Sounds of Silence Pinot Noir 2024, Elgin, Sydafrika. 90
Erik Sørensen Vin | 160 kr. Tilbudspris
Lys krydret næse. Klassisk oversøisk pinot med en solmodne jordbær og hindbær. Meget umiddelbar, rund og blød med en fin længde. Alk.: 13,5%

Maycas Pinot Noir 2020, Limari, Chile. 90
Kvickly, Superbrugsen | 140 kr.
Helt lys med skovbærnoter i duften. Frugtig i smagen med jordbær og lyse krydrede noter bagved. En ganske pæn og ligefrem pinot. Alk.: 13%

David Finlayson Camino Africana Pinot Noir Reserve 2023, Stellenbosch, Sydafrika. 90
SA Wineimport | 149 kr. Tilbudspris
Syltede jordbærd i næsen. Harmonisk vellavet drevet af umiddelbare røde bærnoter i smagen. Ganske fin længde. Alk.: 13,5%
![]()
Radford Dale Vinum Pinot Noir 2023, Western Cape, Sydafrika. 90
Vinens Verden | 159 kr. Tilbudspris
Let urtet næse med en fin friskhed i smagen med jordbær og ribs. Rund og meget umiddelbar med en fin frugtig afslutning. Alk.: 12,5%

Maycas Pinot Noir 2022, Limari, Chile. 89
Kvickly, Superbrugsen | 140 kr.
Jordbær i duften. Solmoden frugt med varme krydrede noter. Klassisk oversøisk med men fin frugt og længde. Ikke så dyb. Alk.: 13%

David Finlayson Pinot Noir 2022, Coastal, Sydafrika. 89
SA Wineimport | 99 kr. Tilbudspris
Frugtig næse. Fyldig i smagen med mørk solmoden frugt. Pæn intensitet og imødekommende. Savner lidt mere elegance. Alk.: 13%
![]()
La Pluma Tinta Tino Pinot Noir 2022, Chile, Sydafrika. 89
WinePoint | 150 kr. Tilbudspris
Moden let svampet næse. Fyldig med syltede røde bær og krydderier. Pæn frugt med en fin længde. Alk.: 13%
![]()
Los Riscos Pinot Noir 2024, Central Valley, Chile. 89
Vin&Vin | 65 kr. Tilbudspris
Lys krydret næse. En ganske fin lille pinot. Ikke så dyb men pæn frugt og intensitet. Imødekommende stil til en yderst fornuftig pris. Alk.: 13,5%

Casa Marin Cartagena Pinot Noir 2023, San Antonio, Chile. 89
Supervin | 85 kr. Tilbudspris
Frugtig meget umiddelbar med en let sødmefuld rød frugt i smagen. Fin intensitet og ender rund og frugtigt. Alk.: 13%
![]()
Errazuriz Max Pinot Noir 2022, Aconcagua, Chile. 89
HJ Hansen/Vinspecialisten | 155 kr.
Krydret i næsen. Solmodent udtryk men fint balanceret med jordbær og røde kirsebærnoter. Slutter lidt kort dog. Alk.: 14%

Arte Noble Pinot Noir Reserve 2024, Central Valley, Chile. 89
Vin&Vin | 85 kr. Tilbudspris
Røde bær i næsen og en meget umiddelbar frugtig stil. Rund, blød måske endda ldt for meget savner lidt mere kant. Men en pæn vin. Alk.: 13,5%
![]()
Paul Cluver Village Pinot Noir 2023, Elgin, Sydafrika. 89
Valuewine | 159 kr. Tilbudspris
Lys og meget let i udtrykket. Fine røde bærnoter i en pæn balance med syren. Ikke så dyb men en fin stille og rolig pinot. Alk.: 13%
![]()
Saurus Select Pinot Noir 2021, Patagonien, Argentina. 89
YouandWine | 149 kr. Tilbudspris
Lys og meget let med fine ribs og hindbærnoter i smagen. Medium intensitet. Fremstår elegant men savner et gear mere. Slutter lidt vandig. Alk.: 14%
![]()
Saurus Barrel Fermented Pinot Noir 2021, Patagonien, Argentina. 88
YouandWine | 199 kr. Tilbudspris
Lys med solmodne jordbærnoter. Anelse bitterhed, fadet fornemmes tydeligt og alkoholen noget brændende. Virker lidt kluntet. Alk.: 14%
![]()
Saurus Pinot Noir 2023, Patagonien, Argentina. 88
YouandWine | 125 kr. Tilbudspris
En let og meget umiddelbar frugtig vin. Fine røde bærnoter men fremstår lidt endimensionel og jeg savner mere længde. Alk.: 14%
![]()
Casa Silva Cool Coast Pinot Noir 2024, Colchagua, Chile. 88
Sigurd Muller Vinhandel | 138 kr. Tilbudspris
Meget let i udtrykket uden megen intensitet. Lyse røde bærnoter fornemmes men fremstår noget vandig og neutral. Alk.: 13,5%

Trapiche Oak Cask Pinot Noir 2024, Mendoza, Argentina. 88
Bilka, Føtex | 50 kr. Tilbudspris
Lys krydret med fine hindbærnoter i smagen. Ikke så dyb men det der er fungerer pænt. Især til prisen. Alk.: 13,5%
![]()
Errazuriz Pinot Noir Reserva 2024, Aconcagua, Chile. 88
HJ Hansen/Vinspecialisten | 110 kr. Tilbudspris
Meget intens i næsen med urtede noter. Fyldig meget frugtig stil med masser af jordbærnoter. Meget umiddelbar men ikke så dyb. Alk.: 13%

Emiliana Adobe Pinot Noir Reserve 2023, Chile. 88
Kvickly, Superbrugsen | 40 kr. Tilbudspris
Diskret i næsen men kommer bedre efter det i smagen med jordbær og hindbær noter. Simpel men til prisen et ganske flot køb. Alk.: 13,5%
![]()
Salentein Pinot Noir 2023, Valle de Uco, Argentina. 88
Bilka, Føtex | 89 kr. Tilbudspris
Lys med mørke krydrede noter i næsen. Pæn frugt med jordbærnoter men ikke dyb og lang i smagen. Slutter lidt vandigt. Alk.: 13%
![]()
Vina Requingua Toro de Piedra Grand Reserve Pinot Noir 2020, Casablanca, Chile. 87
Vin&Vin | 149 kr. Tilbudspris
Moden og lettere oxidativ i næsen. Fin intensitet med syltede røde bærnoter. En vin der topper nu og skal drikkes snart. Savner lidt mere friskhed. Alk.: 13,5%


