Triple Orange – den friske
Solskinsgul og sommerfrisk. Nyd tre forskellige teksturer af appelsin med denne forfriskende citrusvariation af Gin Mare og Tonic. Fyld et stort glas med is, tilsæt alle ingredienser, afslut med tonic og rør rundt. Pynt til sidst med semitørrede appelsinskiver.
Du skal bruge følgende ingredienser:
50 ml Gin Mare
En halv teskefuld bitter appelsinmarmelade
2 skvæt orange bitters
200 ml SEVENTEEN tonic
Red Snapper – den lette
Den perfekte drink til enhver sommerbrunch eller søndagsfrokost. Tilsæt ingredienserne i et stort glas fyldt med is og rør rundt. Pynt til sidst med babygulerødder og semitørrede tomater.
Du skal bruge følgende ingredienser:
60 ml Gin Mare
200 ml SEVENTEEN Spicy Tomato
Et par skvæt tabasco, citronsaft og L&P worcestershire sauce
Mojiterranean – den krydrede
Giv den velkendte mojito et friskt middelhavstwist og imponér sommerfestens gæster med en smagsbombe af frugtige citrusnoter forstærket af aromatisk basilikum og et strejf af krydderi. Vend den friske frugt med basilikumbladene, tilsæt de øvrige ingredienser, fyld på med is og top med SEVENTEEN tonic. Pynt med soltørrede tomater og basilikum.
Du skal bruge følgende ingredienser:
50 ml Gin Mare
Hakket lime, citron og appelsin
6 basilikumblade
20 ml chipotle sirup (kan undlades, hvis man ikke ønsker den spicy)
50 ml SEVENTEEN tonic
Chipotle sirup – du skal bruge:
1 kop sukker
1 kop vand
1 tørret chipotle chili
Sådan gør du: Bring sukker, vand og chipotle i kog i en lille gryde ved medium varme. Rør til sukkeret er opløst og tag derefter gryden af og hæld siruppen i en varmefast beholder og lad afkøle. Når siruppen er afkølet, dækkes den godt til og opbevares i køleskabet i minimum 48 timer inden brug.
Mare Collins – den avancerede
Inspireret af den klassiske Tom Collins, er Mare Collins en sprudlende sommerdrink med en sød og frugtig smag. Drinken skal shakes og giver dermed rig mulighed for at imponere gæster med dine evner som bartender. Fyld cocktailshakeren med is, kom alle ingredienser i, ryst godt og si til sidst drinken over i et højt glas med isterninger i. Top med sodavand eller danskvand og pynt med en basilikumkvist og hindbær.
Du skal bruge følgende ingredienser:
50 ml Gin Mare
15 ml hindbærsirup (Tip: Du kan faktisk ret nemt koge din egen hindbærsirup)
10 ml sukkersirup
20 ml citronsaft
4 basilikumblade
Sodavand eller danskvand