Hvidvine

Sermann Aus den Tälern 2024, Tyskland. 93
Mr. Ruby | 299 kr. Tilbudspris
Pinot blanc og chardonnay blend. Frisk, aromatisk og krystalklar, med duft af hvide blomster, citrus, grønne æbler og et strejf af urter. Smagen er sprød, let og elegant, båret af levende syre og en tydelig stenet mineralitet. Afslutningen er ren, saftig og vibrerende, med et lille saltet nip, der giver ekstra finesse. Alk.: 12%
![]()
Gabel Bisserheim Steig Weisserburgunder 2024, Pfalz, Tyskland. 93
Juuls | 259 kr. Tilbudspris
Duften åbner med hvid fersken, pære og et strejf af citrusblomst. Smagen er slank og kølig med fin, moden frugt, let cremet tekstur og en diskret nøddeagtig undertone. Frisk syre og en kalket mineralitet giver et rent, stramt afslutningsbid, der holder vinen elegant og tør. Flot og spændende vin. Alk.: 13%
![]()
Zehn Morgen Pastorei Chardonnay 2021, Nahe, Tyskland. 92
Otto Suenson | 300 kr. Tilbudspris
Citrus, grønne æbler, hvide blomster og et strejf af ristet nød. Smagen er rank, kølig og præcis, med fin tekstur, diskret fad og en tydelig kalket og en saltet mineralitet. Afslutningen er lang, ren og elegant, med et lille bittert nip, der giver dybde og fokus. Alk.: 12,5%

Nik Weis Riesling 2025, Mosel, Tyskland. 90
Kjær & Sommerfeldt | 99 kr. Tilbudspris
Klar, aromatisk med citron, lime, grønne æbler og et strejf af hvid blomst i næsen. Smagen er slank, sprød og livlig med kølig frugt, høj syre og en let salt mineralitet, der giver et præcist og vibrerende afslutningsbid. En frisk, elegant og meget drikkevenlig Moselvin. Alk.: 11,5%

Robert Weil Riesling Trocken 2025, Rheingau, Tyskland. 89
Jysk Vin | 100 kr. Tilbudspris
Citron, lime, grønne æbler og et strejf af hvide blomster i næsen. Smagen er slank og vibrerende med høj, præcis syre, kølig frugt og en kalket mineralitet, der giver et stramt og elegant afslutningsbid. En helt ren, fokuseret og meget drikkevenlig tør og sprød Riesling. Alk.: 11,5%
![]()
Theo Cattin Pinot Gris 2024, Alsace, Frankrig. 88
Superbrugsen | 79 kr. Tilbudspris
I næsen pære, moden fersken, let honning og et strejf af hvid blomst. Smagen er rund og saftig med mild syre, cremet tekstur og en diskret krydret tone. Afslutningen er blød, ren og let sødmefuld uden at miste balancen. Savner dog lidt mere længde. Alk.: 13%
![]()
Theo Cattin Riesling 2024, Alsace, Frankrig. 87
Kvickly | 79 kr. Tilbudspris
Let riesling med citron, lime, grønne æbler og et lille strejf af hvide blomster i duften. Slank, sprød og livlig med medium syre, let salt mineralitet og en tør afslutning. Klassisk, frisk Alsace‑Riesling til den lidt simple side. Alk.: 12%
![]()
Haselgrove Staff Chardonnay 2023, Adelaide Hills, Australien. 83
Scandinavian Wine & Chocolate | 90 kr. Tilbudspris
Masser af toast i duften. Virker meget fadtung som ikke er helt velintegreret. Fersken, citrus bagved men fadet for overdøvende og det virker som tilsat (spåner). Savner elegance. Alk.: 13%
Rødvine

Domaine Tour Saint-Michel Chateauneuf-du-Pape Le Clocher St Michel 2025, Rhône, Frankrig. 93
Philipson Wine | 160 kr. Tilbudspris
85% Grenache og 15% Syrah. Fyldig, varm og generøs. Næsen byder på mørke kirsebær, brombær, garrigue, lakrids og et strejf af sød krydderi. Smagen er rund og koncentreret med modne tanniner, dyb frugt og en let pebret kant. Afslutningen er lang, varm og krydret med vedvarende mørk frugt og et lille touch af urter. Fremragende vin til prisen. Alk.: 15,5%
![]()
Thorn Clarke Shotfire Quartage Red 2020, Barossa, Australien. 91
Oskardavidsen.dk | 190 kr.
Bordeaux blend. Varm krydret næse og fornemmer tydeligt den oversøiske varme og solmodenhed i smagen. Brombær, mocca, tobak og vanilje i smagen. Flot intensitet og velbalanceret vin til den kraftige side. Alk.: 14,5%

Le Tende Bardolino 2025, Bardolino, Italien. 91
Løgismose | 144 kr. Tilbudspris
Duften åbner med røde kirsebær, ribs og et strejf af viol. Smagen er let, frisk og sprød med bløde tanniner, livlig syre og en ren, frugtig profil. Afslutningen er tør, elegant og helt ukompliceret – klassisk Bardolino i moderne, saftig og ultradrikkevenlig stil. En overset vinstil der fortjener større opmærksomhed. Alk.: 12,5%
![]()
Rings Spätburgunder 2024, Pfalz, Tyskland. 91
Erik Sørensen Vin | 210 kr. Tilbudspris
Næsen byder på røde kirsebær, hindbær, let skovbund og et strejf af røgfri krydderurter. Smagen er slank, stram og energisk med sprød syre, fine tanniner og en kalket, næsten salt mineralitet. Afslutningen er tør, rank og meget ren, med vedvarende rød frugt og et lille touch af krydret stilkekompleksitet. Ikke så dyb men det der er fungerer flot. Alk.: 13%
![]()
Famille Gueguen Irancy 2023, Bourgogne, Frankrig. 90
VildmedVin | 199 kr. Tilbudspris
Klassisk, køligt udtryk med fokus på ren rød frugt. Næsen byder på kirsebær, ribs, let viol og et diskret strejf af skovbund. Smagen er slank og frisk med sprød syre, fine, let kantede tanniner og en rank, kalket mineralitet. Afslutningen er tør, elegant og en drikkevenlig årgang. Alk.: 12,5%
![]()

Ruffino Chianti Classico Riserva Ducale 2022, Toscana, Italien. 90
Udvalgte MENY, Kvickly, Superbrugsen og Brugsen | 149 kr. Tilbudspris
Klassisk med sorte kirsebær, viol, tørrede urter og et strejf tobak. Smagen er medium‑fyldig, stram og velstruktureret, båret af rød frugt, balsamiske toner og fine, modne tanniner. Afslutningen er tør, rank og vedholdende. En klassisk lidt old-school Chianti Classico. Alk.: 14%

Vina Curvada Crianza 2022, Ribera del Duero, Spanien. 90
MENY | 140 kr. Tilbudspris
Intense sort bær i næsen. Masser af mocca, tobak og fadnoter i smagen. En klassisk fyldig tempranillo med en ganske fin længde. Alk.: 14,5%
![]()
Angels Ink Pinot Noir 2021, Monterey, USA. 90
Oskardavidsen.dk | 235 kr.
Blød, mørkfrugtig og poleret, med duft af mørke kirsebær, modne jordbær, blå blomme og vanilje. Smagen er rund, saftig og silkeblød, med milde tanniner, lav syre og en tydelig krydret, cremet fadnote. Afslutningen er blød, varm og let sødmefuld Alk.: 14%

Pfannebecker Spätburgunder 2022, Rheinhessen, Tyskland. 90
Vinova | 115 kr. Tilbudspris
En meget lys og let pinot med en del urtede noter både i duft og smag. Ribs, blomster derudover og en fin let minerask note i eftersmagen. Alk.: 13%

Giannicola Di Carlo Nobu1830 Montepulciano d’Abruzzo Riserva 2021, Abruzzo, Italien. 89
Andrup Vin | 80 kr. Tilbudspris
Rødfrugtet næse med en pæn intensitet. Smagen drevet af røde blommer, lakrids og peber. Fin frisk og imødekommende ungdommelig stil påtrods af riserva prætikatet. Frugtig afslutning. Alk.: 14,5%

Silver Mountain Pinot Noir 2024, Californien, USA. 89
Oskardavidsen.dk | 105 kr. Tilbudspris
Blød og indbydende Pinot Noir med hindbær, kirsebær og krydderi. Bouqueten er let med lyse jordbær og varme krydderier. Smagen er frugtig og flot balanceret mellem frugt og syre, med en blød og lækker afslutning. Ganske flot pinot til prisen. Alk.: 13,5%

Heraclio de Lorenzo Bobal Syrah 2024, Utiel-Requena, Spanien. 89
Holte Vinlager | 110 kr. Tilbudspris
Vin fra det østlige Spanien på den lokale drue bobal samt syrah. Krydret næse som fortsætter i smagen med en ren rød frugt, lakrids, sort peber og let toastnote. Lys saftig og alligevel med etpænt alkohol bid i afslutningen. Alk.: 14%


