Australsk vin kæmper i modvind, efter nye tal viser, at landets eksport er styrtdykket til det laveste niveau siden 2004. Ifølge Wine Australias årlige Export Report faldt eksportværdien med 7 % til A$2,3 mia., mens volumen faldt 6 % til 598 mio. liter . Det sker i takt med, at global vinforbrug er nede på det laveste niveau siden 1961, drevet af ændrede forbrugsvaner, økonomisk pres og stigende interesse for alternative drikkevarer.
De tre største markeder – Kina, Storbritannien og USA – viste alle tilbagegang det seneste år. Kina faldt 15 % i værdi til A$756 mio., efter at markedet har bevæget sig ud af den indledende genopretningsfase efter toldafskaffelsen. UK og USA ramte samtidig deres laveste niveauer i 25 år, særligt drevet af svagere efterspørgsel i de lavere priskategorier.
Midt i nedgangen er der dog lyspunkter: Canada steg 20 % i værdi og nåede sit højeste niveau i syv år, mens flere asiatiske markeder – herunder Singapore, Thailand og Japan – viste markant vækst, især i premiumsegmentet.


