Hvidvine

Terramundi Albarino 2025, Rias Baixas, Spanien. 90
Holte vinlager | 129 kr. Tilbudspris
Frisk næse med tropiske frugt noter. I smagen mere let og mineralsk med citrus og æbler. En frisk vellavet albarino med friskhed og intensitet. Alk.: 13%
![]()
Fedora Bastardo 2020, Slovenien. 90
Husted Vin | 199 kr. Tilbudspris
Orangevin. Medium dyb gylden farve med aromaer af tropisk frugt, mango og modne, aromatiske nuancer. Smagen er tør, medium‑fyldig og vibrerende frisk, med et tydeligt fenolisk præg, let cremet tekstur og smøragtige toner, der spiller op mod den saftige frugt. Afslutningen er ren, livlig og let krydret. Alk.: 13%

Rapaura Springs Sauvignon Blanc Reserve 2024, Marlborough, New Zealand. 90
Andrup Vin | 80 kr. Tilbudspris
Hyldeblomst i næsen. En flot intensitet med stikkelsbær, lime og blomsternoter. Fin dybde og længde. Alk.: 13,5%
![]()
Domaine Houblin-Vernin Bourgogne Blanc Coulanges La Vineuse 2022, Bourgogne, Frankrig. 89
VildmedVin | 149 kr. Tilbudspris
En del fersken i næsen. Pæn fylde med stenfrugt, citrus og let toast. Savner mere dybde og længde i smagen. Men en ganske fin allround hvid Bourgogne. Alk.: 13%

Paul Mas Viognier Reserve 2025, Pays D’Oc, Frankrig. 89
REMA1000 | 69 kr. Tilbudspris
Blomstret næse. En fyldig vellavet vin med masser af intensitet. Abrikos, mango og smørblomst i smagen. Til prisen et ganske flot glas. Alk.: 13,5%

Diablo Crystal Sauvignon Blanc 2024, Valle de Curico, Chile. 88
Superbrugsen | 59 kr. Tilbudspris
Let i udtrykket med fine citrus og stikkelsbærnoter. Frisk og umiddelbar med en fin sprød afslutning. Til prisen bestemt et fint glas. Alk.: 13%
Mousserende

Nicolas Feuilatte Cuvee Speciale Champagne 2019, Champagne, Frankrig. 93
Kjær & Sommerfeldt | 349 kr. Tilbudspris
Fine, vedvarende bobler. Næsen er elegant og moden, med citrus, hvide blomster, grønne æbler, samt brioche og let nøddepræg. Smagen er rank, frisk og cremet, med sprød syre, ren frugt og en pæn dybde af toast og mineralitet. Afslutningen er tør, harmonisk og præcist balanceret. Alk.: 12%

De Saint Gall Le Selection Champagne NV, Champagne, Frankrig. 91
Otto Suenson | 240 kr. Tilbudspris
Lys, klar champagne med duft af citrus, hvide blomster, grønne æbler og let brioche. I munden er den frisk, rank og elegant, med fin mousse, sprød syre og en ren, kalket mineralitet. Afslutningen er tør, harmonisk og præcist balanceret, med et strejf af citrus og mandel. Alk.: 12,5%
Rosé

Lurton Les Fumées Blanches Gris de Sauvignon 2025, Frankrig. 89
Udvalgte MENY, Kvickly, Superbrugsen og Brugsen | 99 kr. Tilbudspris
En meget let og frugtig rosé med ribs og hindbær i smagen. Pænt balanceret med en fin længde. Klart drevet af frugten og imødekommende. Alk.: 12%
![]()
Emil Bauer Wilhelm Rosé 2025, Pfalz, Tyskland. 88
Mr. Ruby | 119 kr. Tilbudspris
Mørk i farven. Fremstår syrerig og meget frugtig. Savner lidt længde men en ganske fin terrassebasker i solen. Alk.: 12,5%
![]()
Lavendette Rosé 2025, Alpes de Haut Provence, Frankrig. 86
Oscardavidsen.dk | 75 kr. Tilbudspris
Flot næse med hindbær noter. Mere afdæmpet i smagen med lyse røde bær pakket ind af en del syre. Savner længde i smagen. Meget ordinær. Alk.: 13%
![]()
Cellier Decuilles Ophélie 2025, Coteaux d’Aix en Provence, Frankrig. 83
Scandinavian Wine & Chocolate | 65 kr. Tilbudspris
Meget let på kanten til vandig. Ribs og umodne hindbær. Savner en del mere her…. Alk.: 13,5%
Rødvine

Pierre Amadieu Gigondas Romane Machotte 2023, Rhône, Frankrig. 93
Erik Sørensen Vin | 175 kr. Tilbudspris
Næsen er intens og aromatisk, med mørke kirsebær, brombær, lavendel, garrigue og let peberkrydderi. I munden er den fyldig, struktureret og elegant, med faste, modne tanniner, saftig frugt og en kalket, stenet mineralitet. Afslutningen er lang, tør og krydret. Lækker saftig Gigondas. Alk.: 15%

Giro Pedrotti Schiava Nera 2024, Dolomiti, Italien. 92
Løgismose | 194 kr. Tilbudspris
Lys rubinrød og ekstremt aromatisk med duft af kirsebær, hindbær, rosenblade og let krydderi. Smagen er saftig, let og elegant, med den klassiske bløde tanninstruktur og en frisk, næsten sprød syre. Teksturen er silkelet, og afslutningen er ren, tør og floralt nuanceret – en typisk, charmerende Schiava fra Alto Adige. Alk.: 12%
![]()
Generazione Alessandro Croceferro 2023, Etna, Italien. 92
Jysk Vin | 225 kr. Tilbudspris
Næsen er intens og aromatisk, med mørke kirsebær, blomme, viol og let krydret skovbund. I munden er den saftig, rank og elegant, med fine, modne tanniner, frisk syre og en let jordet mineralitet, der giver struktur uden tyngde. Afslutningen er tør, ren og vedvarende, med et strejf af krydderi og mørk frugt. Alk.: 14%

F De Fuentespina 2021, Ribera del Duero, Spanien. 91
Kvickly | 159 kr. Tilbudspris
Næsen er kompleks og intens, med moden morbær og blomme. I munden er den potent, struktureret og elegant, med faste, polerede tanniner, tæt frugt og en bred, fyldig mundfornemmelse. Afslutningen er lang, vedvarende og dybt krydret, med noter af sort frugt, cacao og fadkrydderi. Alk.: 14,5%
![]()
Cordella Rosso di Montalcino 2024, Toscana, Italien. 88
Philipson Wine | 70 kr. Tilbudspris
Røde kirsebær i næsen. Let med syltede let bitre sangiovese noter i smagen. Anelse tørhed men pæn krydret afslutning. Alk.: 14%
![]()
In Me Nerello Mascalese 2025, Sicilien, Italien. 88
MENY | 60 kr. Tilbudspris
Lys og let i udtrykket. Let oxiderede noter, syltede kirsebær og mørke krydderier. Ikke så dyb men til prisen en pæn krydret vin med karakter. Alk.: 13%


