ForsideDe bedste vinkøbUge 27: De bedste vinkøb

Uge 27: De bedste vinkøb

Hvidvine


Matsu La Moza 2025, Castille y Leon, Spanien. 91
Husted Vin | 121 kr. Tilbudspris
Vin på malvasia fra det nordlige Spanien. Gylden og fyldig med smørblomst, melon og ananas noter i smagen. Imødekommende og spændende vin med karakter og perfekt til en let dansk sommerret. Alk.: 12,5%


Bodegas Frontonio Botijo Blanco 2024, VT Valdejalon, Spanien. 90
Kjær & Sommerfeldt | 99 kr. Tilbudspris
Lavet på garnacha blanca fra det nordøstlige Spanien. Gylden med let oxidative noter. Fyldig med masser af karakter. Tropisk frugt, lyse krydderier fornemmes. Intens men også en vin der behøver mad til. Alk.: 12,5%


Margarethenhof Sauvignon Blanc 2025, Pfalz, Tyskland. 90
Mr. Ruby | 129 kr. Tilbudspris
Stikkelsbær i næsen. Rank syrerrig med masser af citrus og grønne æbler i smagen. Pæn intensitet og vinen står meget linært med en flot syre. Sprød afslutning. Alk.: 12,5%


Will Haag Riesling Feinherb 2024, Mosel, Tyskland. 89
VildmedVin | 129 kr. Tilbudspris
Klassisk frugtig riesling med en let frugtsødme. Meget imødekommende med røde æbler og citrusnoter. Ikke så dyb men det der er fungerer pænt. Alk.: 11%


Rapaura Springs Sauvignon Blanc 2025, Marlborough, New Zealand. 89
Andrup Vin | 89 kr. Tilbudspris
Hyldeblomst i næsen. Slank intens vin med masser af stikkelsbærnoter i smagen. Frisk og meget umiddelbar. Klassisk for området. Alk.: 13%


Ludwig Weissburgunder 2025, Mosel, Tyskland. 89
Holte Vinlager | 85 kr. Tilbudspris
Frugtig meget umiddelbar vin med hvid fersken, citrus og blomsternoter i smagen. Pæn syre og en sprød ganske pæn ligefrem vin. Alk.: 12%


Viu Manent Reserva Chardonnay 2025, Colchagua, Chile. 88
Philipson Wine | 50 kr. Tilbudspris
Flot næse med solmodne ferskennoter. Pæn frugt i smagen med tropiske frugtnoter og let toast. Pæn ligefrem vin til en attraktiv pris. Alk.: 13,5%

Mousserende


Gautier Hartmann Crémant d’Alsace Brut 2024, Alsace, Frankrig. 90
Holte Vinlager | 180 kr. Tilbudspris
Vellavet med fine æble og citrusnoter. En flot mousse og fornemmer en flot frugt og balance i vinen. Fin intensitet og længde i smagen. Alk.: 12,5%

 

Motive Vinaria din Vale Brut NV, Moldova. 88
Ludvig Bjørns Vinhandel | 99 kr. Tilbudspris
Meget frugtig pakket ind af en lidt aggressiv mousse. Fersken, citrus med en let frugtsødme bagved. Meget umiddelbar i udtrykket. Alk.: 12,3%

Rosé


La Cheteau Rose d’Anjoy Les Mays 2025, Loire, Frankrig. 88
Kvickly | 59 kr. Tilbudspris
Frugtig, sødmefuld rosé med masser af hindbær og jordbær i smagen. Umiddelbar, let og ligefrem med en fin frugtig finish. Alk.: 10,5%


Tarani Gamay Rosé 2025, Comté Tolosan, Frankrig. 87
Udvalgte MENY, SPAR, Coop | 80 kr.
Lys meget frugtig og ligefrem rosé. Pæn bærprofil med en let sødme gør vinen imødekommende og ligetil. Anelse bitterhed og slutter lidt kort og tørt. Alk.: 11,5%

Rødvine


Rocche dei Manzoni Barolo 2021, Piemonte, Italien. 94
Otto Suenson | 525 kr. Tilbudspris
Elegant rubinrød farve. Næsen åbner med røde jordbær og rosenblade, suppleret af et let urtepræg og fine trænoter. Smagen er klassisk ren nebbiolo, frugtig og struktureret, med saftige røde kirsebær, frisk syre og faste, men polerede tanniner. Afslutninge Alk.: 14%


Holm Oak The Wizard Pinor Noir 2022, Tasmania, Australien. 93
Juuls | 379 kr. Tilbudspris
Fine jordbærnoter i duften. Lys med en elegant kølig frugt. Let fad fornemmes og vinen fremstår sprød og syrerrig. Tydelig kølig klima pinot med en flot struktur og længde. Alk.: 13,5%


Son Prim Cabernet Sauvignon 2023, Mallorca, Spanien. 91
Scandinavian Wine & Chocolate | 129 kr. Tilbudspris
100% cabernet sauvignon og 12 mdr. på amerikanske fade. Sorte bær i duften. Parfumeret i smagen med solbær, urter, tobak, kokos og vanilje. Solmodent udtryk men pakket ind af en fin syre. Stadig en del tannin så kan med fordel dekanteres. Alk.: 15%


Charles Smith Real Wine Cabernet Sauvignon 2022, Washington State, USA. 90
Jysk Vin | 169 kr. Tilbudspris
Krydret næse. En saftig meget imødekommende cabernet med solbær, solbærblade, tobak og let toastpræg. Pænt balanceret med fine tanniner og en pæn længde. Alk.: 14,5%


Gies-Düppel Spätburgunder 2024, Pfalz, Tyskland. 90
Løgismose | 103 kr. Tilbudspris
Imødekommende meget frugtigt udtryk. Masser af jordbær og hindbær noter i duft og smag. Pæn frisk og ligefrem med en fin afslutning. Alk.: 13%

 

Cascina Valeggia La Rej 2024, Piemonte, Italien. 90
VinsdeVinde | 125 kr. Tilbudspris
Vin på den sjældne drue Ruché fra Piemonte. Meget lys med en meget parfumeret næse. Flot syre og en vin i sin helt egen verden. Som et kraftig rosé med masser af intensitet og syre. Spændende vin men vil dele folket. Alk.: 13,5%


Pierre Henri Morel Vacqueyras 2023, Rhône, Frankrig. 90
Superbrugsen | 99 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. Klassisk Rhône med brombær, urter og varme krydderier i smagen. Høj alkohol og en rigtig grill basker med en pæn længde. Alk.: 15%


Maison Galhaud Collection Grenache Noir 2023, Pays D’Oc, Frankrig. 89
Erik Sørensen Vin | 85 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. En klassisk grenache fra varmere område med jordbær, syltede kirsebær og varme krydderier. Intens med en pæn fylde og længde. Alk.: 14,5%


Petit Frere 2020, Stellenbosch, Sydafrika. 89
Vinøen.dk | 100 kr. Tilbudspris
Vin på primært syrah og cabernet sauvignon. Let urtet næse. Intens krydret med sorte bær, grøn peber og mørke krydderier. Pæn balance i en oversøisk stil. Pæn længde. Alk.: 14%


Viu Manent Reserva Cabernet Sauvignon 2023, Valle de Colchagua, Chile. 88
Philipson Wine | 50 kr. Tilbudspris
Bagte krydrede noter i duften. Medium koncentration. Fine røde solmodne bærnoter, urter, krydderier og let toastpræg i smagen. Ikke så dyb men det der er fungerer fint, især til prisen. Alk.: 13,5%


André Montessuy Pinot Noir 2025, Frankrig. 88
DinVinhandel.dk | 129 kr. Tilbudspris
Fyldig, mørk og man fornemmer et varmere klima. Frugtig med røde kirsebær, jordbærnoter. Ikke så dyb og jeg savner lidt mere syre og dermed friskhed. Alk.: 12,5%


Trésor Cache Cabernet Sauvignon 2024, Pays D’Oc, Frankrig. 85
MENY | 70 kr. Tilbudspris
En del toast i duften. Solbær, tobak og vanilje i smagen. Pæn intensitet men lidt simpel i udtrykket især fadintegrationen. Virker kluntet. Alk.: 13%

Portvine
2024 er af flere huse i Sogevinus gruppen (bl.a. Kopke og Burmester) blevet erklæret som vintage-årgang efter en sæson med varme dage, kølige nætter og en lang, stabil modning. Udbyttet var lavt, men kvaliteten høj, og frugten viser både intensitet, friskhed og strukturel præcision. Burmester og Kopke arbejder traditionelt med druer fra Cima Corgo og Douro Superior, ofte med stor andel af Touriga Nacional og Touriga Franca. Stilen ligger i den elegante, aromatiske ende af Douro spektret: mørk frugt, florale toner og en relativt rank tanninstruktur.


Kopke Vintage Port 2024, Douro, Portugal. 93
Coop | 350 kr.
Tæt og mørk med brombær, solbær, blå blomme, viol, grafit og et strejf af sort peber. En dyb, næsten kølig mineralitet under frugten. Kraftfuld og koncentreret. Sort frugt, mørk chokolade, lakridsrod og et hint af blåbærkompot. Tanninerne er markante, modne og fintkornede, og syren giver en flot, vertikal struktur. Meget lang, mørk og intens med vedvarende bærfrugt, krydderi og en fast, energisk rygrad, der peger mod meget langt lagringspotentiale. Alk.: 20%


Burmester Vintage Port 2024, Douro, Portugal. 91
Coop | 400 kr.
Ung og tæt med mørke kirsebær, brombær, viol, kakao og et strejf af granit og tør urt. Frugten virker både moden og frisk. Fyldig, men ikke tung. Sort frugt, blå blomme, lakrids og mørk chokolade. Tanninerne er faste og fine, og syren giver en flot, rank energi, der løfter den modne frugt. Lang og ren med vedvarende bærfrugt, let krydderi og en markant, men harmonisk struktur, der lover stort lagringspotentiale. Alk.: 20%