ForsideNyhederKøbenhavns første vinbar fylder 25 år.

Københavns første vinbar fylder 25 år.

På Nansensgade i det indre København ligger Bibendum, en vinbar, der siden åbningen i 2001 har haft en særlig plads på den københavnske vinscene. Stedet betegnes ofte som Københavns første egentlige vinbar, og mere end to årtier senere er Bibendum stadig et levende samlingspunkt for vinelskere, nysgerrige gæster og stamkunder. Stemningen på Bibendum er uformel og imødekommende. Lokalerne er små og intime, og baren lægger vægt på nærvær frem for fine fornemmelser. Det er Kenn Husted som ejer baren udover en række restauranter i København samt vinfirmaet Husted Vin.

Navnet Bibendum stammer fra det latinske udtryk “Nunc est bibendum” – “nu skal der drikkes” – og netop lysten til at nyde et godt glas vin i godt selskab er kernen i stedets identitet. Vinen er omdrejningspunktet på Bibendum. Vinkortet er omfattende og sammensat i samarbejde med Husted Vin, og rummer både klassiske vine og mere moderne udtryk. Sortimenter omfatter omkring 120 vine fra blandt andet Frankrig, Italien, Spanien, USA og Australien, hvoraf en stor del kan fås på glas.

Efter mere end 20 år er Bibendum fortsat en markant aktør i hovedstadens vinliv. Stedet er blandt andet blevet optaget på Star Wine List over Københavns bedste vinbarer og omtales regelmæssigt som en klassiker, der formår at bevare sin relevans i et bybillede med stadig flere vinbarer.

25-års jubilæum fejres lørdag den 9. maj med en festlig dag og aften fyldt med god stemning, vin og fællesskab. Arrangementet finder sted fra kl. 15.00 til 02.00, og alle er inviteret til at deltage i fejringen.