ForsideNyhederUSA's vineksport bløder

USA’s vineksport bløder

USAs vineksport styrtdykkede i 2025 som følge af den handelskonflikt, der brød ud mellem USA og Canada, hvor landets vigtigste eksportmarked næsten forsvandt fra den ene dag til den anden. Nye tal fra US Census Bureau viser, at den samlede amerikanske vineksport faldt 33,5% – fra 1,3 mia. dollars i 2024 til 850 mio. dollars i 2025, et tab på 428 mio. dollars.

Eksporten til Canada styrtdykkede med 76%, efter at alle provinser midlertidigt fjernede amerikansk vin fra hylderne i protest mod præsident Trumps 25% told på canadiske varer og hans udtalelser om, at Canada burde være USA’s “51. stat”.

Importen af amerikansk vin til Canada faldt dramatisk fra 34 mio. dollars i maj 2024 til blot 961.084 dollars i maj 2025. I november 2025 var eksporten nede med 82,3%, fra 54 mio. dollars til 9,5 mio. dollars.

Ifølge Carlton McCoy, CEO for Lawrence Wine Estates, har nedturen især ramt entry-level-segmentet, men ingen prisniveauer er gået fri af markedspresset. Samtidig viser tal fra American Association of Wine Economists, at toldindtægterne på vin i 2025 løb op i 492 mio. dollars.

Eksporten af kategorien “wine, beer and related products” landede på 1,2 mia. dollars i 2025, mens eksporten af “alcoholic beverages excluding wine” faldt med 215 mio. dollars til 2,8 mia. dollars. Importerne blev også ramt og faldt med 1,1 mia. dollars for vin, øl og relaterede produkter og med 3,1 mia. dollars for øvrige alkoholiske drikke.