The Macallan hylder James Bond med eksklusiv jubilæumswhisky

HyperFocal: 0

The Macallan lancerer nu en særlig single malt Scotch whisky: Diamonds Are Forever 55th Anniversary Release. Udgivelsen markerer 55-året for James Bond-filmen Diamonds Are Forever og er skabt som en hyldest til det kreative samarbejde mellem The Macallan og det ikoniske filmunivers. Whiskyen er destilleret i 2007 og har lagret i 18 år på specialfremstillede fade, der kombinerer sherrymodnet eg og fade, der tidligere har indeholdt rødvin – en reference til Bonds ekspertise inden for vin og spiritus.

Flaskens design og æske er inspireret af originalt produktionsmateriale fra Diamonds Are Forever og giver et unikt indblik i James Bonds univers. Jubilæumsudgivelsen er skabt af Whisky Maker Russell Greig, der beskriver whiskyen som både mystisk og elegant – præcis som Bond selv.

Diamonds Are Forever 55th Anniversary Release er tappet ved 45,5% og bliver tilgængelig eksklusivt via themacallan.com, The Macallan Estate Boutique og i Heathrow Lufthavn fra 3. til 17. februar. Fra 5. marts 2026 kan den købes hos udvalgte forhandlere verden over. Vejledende udsalgspris er 5.200 kr.