tirsdag, februar 17, 2026
ForsideDe bedste vinkøbStortest: Cava & Corpinnat

Stortest: Cava & Corpinnat

Jeg har testet 67 mousserende vine fra Spanien.

Den første cava blev lavet i 1872 af Josep Raventós i Sant Sadurní d’Anoia. Han havde studeret, hvordan man i Champagne lavede mousserende vin og tænkte, at det også burde være muligt i Spanien. Siden har Cava-området været et betydende område i produktionen af mousserende vin.

Der må i dag produceres vin under betegnelsen cava i 10 områder fordelt over Spanien, dog med koncentration i landets nordøstlige hjørne. Omkring byen Sant Sadurní d’Anoia ligger en række af de store cavahuse som Codorníu, Freixenet og Juvé y Camps. Det har da også været disse huse, der primært har drevet udviklingen i de seneste 30 år; og nu er en ny, spændende udvikling undervejs fra især mindre cavahuse med unge vinmagere, som griber produktionen an på nye måder. De moderne, unge vinmagere tænker anderledes i alle faser. De blander i højere grad internationale druer som chardonnay og pinot noir med de lokale. De eksperimenterer med succes også med ældre, klassiske lokale druer, f.eks. trepat. Trepat møder man f.eks. i en del rosé-cava, som p.t. er den cavaform, som vinder mest frem. Senest er en række producenter brudt ud og har dannet området Corpinnat. Disse er også med i testen.

Det var en interessant smagning, som med tydelighed viser, at man får meget for pengene her i sammenligning med f.eks. Champagne. Mange vellavede vine med en pæn frugt og intensitet. De bedste vine er yderst flotte og kan uden problemer konkurrere med de bedste i verden og så endda til under halvdelen af prisen. Men man skal se sig for, for bundniveauet er lavt, og meget af den cava, man møder især i den lavere prisende, er ikke spændende.


Juvé & Camps Chardonnay Gran Reserva Can Rius 2019, Cava, Spanien. 93
HJ Hansen/Vinspecialisten | 300 kr.
Stringent og flot vin med fine fersken, brioche og citrusnoter. Kan let forveksles med en god champagne med samme elegance og længde i smagen. Fot vin. Alk.: 12%


Gramona Imperial 2019, , Spanien. 93
Bichel | 283 kr. Tilbudspris
Flot, ren og frugtig næse. Imødekommende, meget umiddelbar med fersken og citrusnoter. Pæn mousse og længde. Flot og overbevisende stil. Alk.: 12%


Castellroig Sabaté i Coca Reserva Familiar Brut NV, Corpinnat, Spanien. 93
Løgismose | 269 kr. Tilbudspris
Flot intens næse med brødkrummer. Fornemmer alder i smagen med nedfaldsfrugt, brioche og krydrede noter. Flot balance og en ret flot dybde i smagen. Alk.: 11,5%


Pago de Tharsys Ceramica Gran Reserva NV, Cava, Spanien. 93
A-Vinstouw | 269 kr. Tilbudspris
Flot næse med masser af gule æbler og brødkrummer. Fyldig og ekspressiv med en flot frugt domineret af pærer, mineralske noter og asiatiske krydderier. En spændende og vellavet vin med en flot lang afslutning. Alk.: 12%


Tharsys X Brut Nature Gran Reserva NV, Cava, Spanien. 93
A-Vinstouw | 599 kr. Tilbudspris
Xarel-lo fra vinmarker nær Valencia. 34 mdr. flaskegæring. Meget vinøs i udtrykket med en flot fyldig frugt med gule æbler, safran, orangeskal i smagen. Flot mousse og en flot lang afslutning med masser af dybde. En madvin. Alk.: 12%


Gran Juvé & Camps Gran Reserva 2018, Cava, Spanien. 93
HJ Hansen/Vinspecialisten | 430 kr.
Mørk gylden med en flot intensitet i duften af nedfaldspærer. Fortsætter i smagen med fersken, pærer og hvide blomster. Flot dybde og en lang afslutning. Alk.: 12%


Marc Esteve Vives Nodal Gran Reserva NV, Cava, Spanien. 92
Copenhagen Cava | 166 kr. Tilbudspris
Flot næse med pærer noter. Fin dybde og man fornemmer nogle års modning. Nedfaldsfrugt, røde æbler og citrus i smagen blandet med brødnoter. Flot og spændende Cava. Alk.: 11,5%


Recaredo Terrers Brut Nature 2019, Corpinnat, Spanien. 92
Philipson Wine | 240 kr. Tilbudspris
Røde æbler i næsen. Fyldig med noget autolysekarakter. Fine brioche, nedfaldsfrugt og mineralske noter. Virkelig flot balance og længde. Alk.: 12%


Torello Brut Nature 225 NV, Corpinnat, Spanien. 92
Winepoint | 243 kr. Tilbudspris
Flot ren og intens næse med æblenoter. Flot vedvarende mousse. Elegant med masser af gule æbler, fersken og mineralske noter i smagen. Fin længde. Alk.: 12%


Can Xa Brut NV, Cava, Spanien. 92
Juuls | 139 kr. Tilbudspris
Briochenoter i næsen. Flot intensitet og man fornemmer en flot dybde og kvalitet. Fine nedfaldsfrugtnoter, citrus og krydderier. Spændende vin. Alk.: 11,5%


Alta Alella Latetá Gran Reserva Brut Nature 2019, Cava, Spanien. 92
Laudrup Vin | 229 kr. Tilbudspris
Flot næse med fersken noter. Velbalanceret med en flot dybde og noget autolysis karakter. Kølig i udtrykket og stringent på den gode måde. Lang flot smag. Alk.: 12%


Albet i Noya Reserva Brut Nature Entorns NV, Penedes, Spanien. 92
Husted Vin | 195 kr. Tilbudspris
Frisk i udtrykket med masser af æblenoter. Flot mousse og bagved en flot intensitet med fersken, citrus og lette krydrede noter. Knastør hvilket gør vinen stringent i udtrykket. Alk.: 11,5%


Freixenet Cuvee de Prestige Reserva Real Cava NV, Cava, Spanien. 92
vinøen.dk | 99 kr. Tilbudspris
Overraskende megen autolysiskarakter. Intens i smagen med masser af brioche, fersken og citrusnoter. Virkelig flot og harmonisk vin med karakter og til prisen et fund! Alk.: 11,5%


Pago de Tharsys Reserva 2021, Cava, Spanien. 92
A-Vinstouw | 199 kr. Tilbudspris
Flot næse hvor man tydelig fornemmer lidt alder. Pærer, røde æbler, mineralske noter og lyse krydderier i smagen. En flot vellavet vin med en sprød lang afslutning. Alk.: 12%


Castellroig Sabaté i Coca Reserva Brut NV, Corpinnat, Spanien. 92
Løgismose | 119 kr. Tilbudspris
100% xarel.lo og 6 års flaske lagring. Masser af autolysekarakter både i duft og smag. Intens med fennikel, æble og limefrugt. Kompleks med en lang afslutning. Alk.: 11,5%


Flama D’Or Brut Nature NV, Cava, Spanien. 91
Korsholm Vin | 100 kr. Tilbudspris
Flot næse med fine blomstrede noter og en pæn mousse. Flot frugt og en ganske fin elegance som følger med i afslutningen. Til prisen et flot glas! Alk.: 11,5%


Tutusaus Gran Reserva Brut Nature 2021, Cava, Spanien. 91
Vinova | 150 kr. Tilbudspris
Flot frisk næse med grønne æbler. Imødekommende stil med en fin solmoden frugt og let sødme. Rund blød pakket ind af en flot mousse. Flot længde og man får meget for pengene her. Alk.: 11,5%


Juvé & Camps Reserva de la Familia Gran Reserva 2020, Cava, Spanien. 91
HJ Hansen/Vinspecialisten | 240 kr.
Klart strågul med ungdommelige noter af citron, jasmin og grønne æbler. Tør, livlige bobler, samt en forfriskende afslutning. Alk.: 11,5%


Torello Brut Reserva Rosé 2020, Corpinnat, Spanien. 91
Winepoint | 176 kr. Tilbudspris
Mørk i farven med grapefrugt noter i duften. Fyldig i smagen med ribs, hindbær og lyse krydderier pakket ind af en flot mousse. Meget stilren med en fin intensitet. Alk.: 12%


Valldolina Brut Nature Reserva NV, Cava, Spanien. 91
Vinova | 120 kr. Tilbudspris
Moden næse med fine brioche noter. Ekspressiv i smagen med pærer, citrus og gule blomsternoter. Flot balance og en vin der kan meget især til prisen. Alk.: 11,5%


Segura Viudas Brut Reserva Heridad 2022, Cava, Spanien. 91
Vinens Verden | 269 kr.
Lys med lette fersken noter i duften. En flot mousse og masser af brioche noter, fersken, citrus i smagen. Intens i smagen med en flot balance og længde. Alk.: 12%


Torello Brut Nature Tradicional 2018, Corpinnat, Spanien. 91
Winepoint | 180 kr. Tilbudspris
Flot ren og intens næse med citrus noter. Flot mousse og bagved fersken, citrus og brioche noter. Knastør med en fin elegant afslutning. Meget stringent i udtrykket. Alk.: 12%


Gramona Aliances La Cuvee 2022, , Spanien. 91
Bichel | 195 kr. Tilbudspris
Flot ren i frugten med fine æblenoter. Medium intensitet men riugtig flot balance og fremstår elegant og overraskende kølig frisk. Alk.: 12%


Bohigas Brut Reserva NV, Cava, Spanien. 91
Husted Vin | 175 kr. Tilbudspris
Flot næse med hvid fersken. I smagen mere æble, blomster og citruskarakter. Masser af intensitet og en flot mousse. Ganske habil og vellavet Cava. Alk.: 12%


Vilarnau Rosé Delicat Reserva NV, Cava, Spanien. 90
Greatwine.dk | 95 kr. Tilbudspris
Fine røde hindbær i duften. Flot intensitet i smagen hvor vinen træder flot frem med en flot ren frugt domineret af ribs og jordbær. Lang smag og fremstår elegant og meget smagsfuld. Alk.: 12%


Vilarnau Brut Reserva NV, Cava, Spanien. 90
Greatwine.dk | 95 kr. Tilbudspris
Flot ekspressiv næse. En mere fremtrædende moden frugt med især pærernoter i smagen. Flot mousse og en ganske fin længde i smagen. Alk.: 11,5%


Marevia Chardonnay Reserva Brut 2020, Cava, Spanien. 90
Vinoble | 199 kr. Tilbudspris
Chardonnay baseret og derfor smagsmæssig anderledes mere klassisk med masser af fersken, abrikos og citrusnoter. Pæn mousse og en fin ren frugt. Udtørrer lidt i eftersmagen. Alk.: 11,5%


Roger Goulart Brut Nature 2020, Cava, Spanien. 90
Jysk Vin | 169 kr. Tilbudspris
Let fersken og citrus i næsen. Pæn frugt med fine florale noter og et let saltet udtryk. Stringent og præcis med en fin intensitet og længde. Alk.: 11,5%


Maria Rigol Ordi Brut Nature NV, Cava, Spanien. 90
Juuls | 159 kr. Tilbudspris
Flot frisk næse med fersken noter. Moussen lidt slap, måske træt med æble, citrus og florale noter bagved. Meget vinøs med en fin længde i smagen. Alk.: 11,5%


Serendipia Reserva Brut NV, Cava, Spanien. 90
DinVinhandel.dk | 199 kr. Tilbudspris
Flot ekspressiv næse. Flot mousse og en ganske fin frugtprofil bagved. Mineralsk med en let tanninnote bagved. Sprød i eftersmagen. Alk.: 11,5%


Castell de Sant Pau Brut NV, Cava, Spanien. 90
Juuls | 99 kr. Tilbudspris
Flot frisk næse med citrusnoter. Let floral med citrus, grønne æbler i smagen. Flot balance og fin længde. Alk.: 11,5%


Castell de Sant Pau Brut Rosé NV, Cava, Spanien. 90
Juuls | 99 kr. Tilbudspris
Ribs i næsen. Frugtig i sagen med fine røde bær og lyse krydderier. Pæn mousse og en fin længde. Alk.: 11,5%


Oriol Rossell Cuvee Especial Brut 2022, Cava, Spanien. 90
D’Wine | 149 kr. Tilbudspris
Intens i smagen med flotte pærer noter. Masser af lyse krydrede note rog en vin der står godt med mad med en flot længde og fin dybde. Alk.: 11,5%


Castell D’Or Cava Brut NV, Cava, Spanien. 90
Kjær & Sommerfeldt | 79 kr. Tilbudspris
Virkelig flot frisk næse med limenoter. Harmonisk med en flot konsistent mousse og masser af intensitet i smagen. Fersken, abrikos og blomsternoter. En flot vin til prisen. Alk.: 11,5%


Cygnus Deneb Brut Nature NV, Cava, Spanien. 90
Copenhagen Cava | 119 kr. Tilbudspris
Knastør. Flot næse med røde æbler. Fortsætter i smagen med pærer, mineralske noter og citrusnoter. Flot mousse og længde. Alk.: 11,5%


La Fea Cava Brut NV, Cava, Spanien. 90
Vestergaard Wines | 125 kr. Tilbudspris
Flot sprød næse. Harmonisk og imødekommende med fine fersken og citrusnoter. Frisk med en fin frugt og intensitet. En dejlig klassisk Cava. Alk.: 11,5%


Manos Brut NV, Cava, Spanien. 90
Vin&Vin | 99 kr. Tilbudspris
Flot klassisk cava med fine frugtnoter pakket ind afe en fin syre og mousse. Æble, pærer og blomsternoter fornemmes i smagen. Fin længde og sprødhed. Alk.: 11,5%


Oliveda Freixa Rigau Brut Nature NV, Cava, Spanien. 90
Vildmedvin | 149 kr. Tilbudspris
Let i udtrykket med fine røde æble og citrusnoter. Flot lidt afdæmpet mousse og en ganske flot finish. Alk.: 11,5%


Segura Viudas Brut Vintage 2022, Cava, Spanien. 90
Vinens Verden | 139 kr. Tilbudspris
Fine solmodne fersken noter i duften. Flot intensitet med røde æbler, citrus og blomster. Flot mousse og en vin der generelt fungerer flot. Alk.: 12%


Faustino Art Collection Brut NV, Cava, Spanien. 89
nemlig.com | 70 kr. Tilbudspris
Pæn næse med fine fersken noter. En meget frugtig profil pakket ind af en ganske fin mousse. Et stort hus kendt for sine Rioja vine men deres cava her fungerer ganske flot med fin intensitet og længde. Alk.: 11,5%


Canals Nadal Cava Reserva Brut Nature 2022, Cava, Spanien. 89
Erik Sørensen Vin | 125 kr. Tilbudspris
Fyldig og noget afdæmpet i moussen. Abrikos og fersken noter, varm i frugten med en fin intensitet. Men savner mere elagance og friskhed. Alk.: 12%


Impuls Brut NV, Cava, Spanien. 89
Naturewines.dk | 105 kr. Tilbudspris
Fine røde æblenoter i næsen. Pæn mousse og fine fersken og citrusnoter bagved. Meget umiddelbar med en frugtig afslutning. Alk.: 11,5%


Sumarroca Gran Reserva Brut Nature 2022, Cava, Spanien. 89
Philipson Wine | 100 kr. Tilbudspris
Flot mousse. Frugtig, meget ligefrem i smagen med fersken, gule æbler og lime. Pæn koncentration og længde. Ganske pæn cava til prisen. Alk.: 11,5%


Glazia Brut NV, Cava, Spanien. 89
Juuls | 129 kr. Tilbudspris
Fine fersken noter i duften. Meget frugtig og imødekommende . Pæn mousse og fine stenfrugt og citrusnoter bagved. Savner lidt længde. Alk.: 11,5%


Conde de Caralt Cava Blanc de Blancs Brut NV, Cava, Spanien. 89
Holte Vinlager | 100 kr. Tilbudspris
En meget let og frugtig cava med røde æbler, citrus og blomster i smagen. Pæn mousse og meget allround cava med en fin afslutning. Alk.: 12%


Segura Viudas Brut NV, Cava, Spanien. 89
Vinens Verden | 119 kr. Tilbudspris
Flot ren næse med fersken noter. Pæn mousse og bagved masser af stenfrugt og citrus i smagen. Forholdsvis ung frugtig og vellavet stil. Ikke så dyb men til prisen et godt glas. Alk.: 12%


Querena Brut NV, Cava, Spanien. 89
Vinens Verden | 99 kr. Tilbudspris
Frisk meget imødekommende og ligefrem drevet af frugten med lyse fersken og citrusnoter. Pæn mousse og sprød afslutning. Alk.: 11,5%


Albet i Noya Reserva Brut Nature Petit Albet NV, Penedes, Spanien. 89
Husted Vin | 185 kr. Tilbudspris
Grapenoter i duften. Meget frisk og frugtig med noter af fersken, jasmin og citrus. Meget umiddelbar men savner lidt dybde. Alk.: 11,5%


Ramon Canals Mont Paral Rosé 2021, Cava, Spanien. 89
Jysk Vin | 90 kr. Tilbudspris
Meget frugtigt udtryk med lyse røde kirsebær i duften. Lidt aggressiv mousse men  bagved meget umiddelbar med fine røde bær, citrus og lyse krydderier. Alk.: 11,5%


Amat & Roland Brut NV, Cava, Spanien. 88
La Cuenta Vinos | 129 kr. Tilbudspris
Meget frisk med masser af citrus i duft og smag. Pæn mousse men savner lidt mere intensitet bag moussen. Slutter kort. Alk.: 11,5%


Bella Mistala Cuvee Prestige Blanc de Blanc NV, Cava, Spanien. 88
Andrup Vin | 70 kr. Tilbudspris
Flot intens næse med solmoden fersken. Meget vinøs og noget afdæmpet i moussen. Frugtig men kort i smagen. Alk.: 11,5%


Canals Nadal Brut NV, Cava, Spanien. 88
Erik Sørensen Vin | 100 kr. Tilbudspris
Citrongul farve med noter af lime, grønne ferskner samt en let note af timian. Livlige bobler med et let fenolisk bid. Meget umiddelbar vin. Alk.: 12%


Sumarroca Reserva Brut 2022, Cava, Spanien. 88
Philipson Wine | 80 kr. Tilbudspris
Frugtig, meget ligefrem i smagen med fersken, abrikos og lime. Pæn mousse og rimelig intensitet og længde. Savner et gear mere. Alk.: 11,5%


Volerany Brut NV, Cava, Spanien. 88
Vin&Vin | 115 kr. Tilbudspris
Fin citrusdrevet med en fin mousse. Flot intensitet men lidt en-dimensionel i smagen. Sprød fin afslutning. Alk.: 11,5%


Gran Livenza Cava NV, Cava, Spanien. 88
Densidsteflaske | 69 kr. Tilbudspris
Frugtig og meget ligefrem med hvid fersken og citrus. Pæn mousse og en meget klassisk Cava, dog til den lettere side. Alk.: 11,5%


Villa Conchi Brut Seleccion NV, Cava, Spanien. 87
Supervin | 80 kr. Tilbudspris
Diskret næse. Pæn mousse og bagved diskret fersken, citrus og blomsternoter. Noget tilbaglænnet og jeg savner mere. Alk.: 11,5%


Pupitre Brut Nature NV, Cava, Spanien. 87
Laudrup Vin | 89 kr. Tilbudspris
Citrusnæse. Lidt aggressiv mousse med grønne æbler, citrus bagved. Lidt simpel og savner længde i smagen. Alk.: 11,5%


Vilarnau Brut Nature Reserva 2021, Cava, Spanien. 87
Greatwine.dk | 99 kr. Tilbudspris
Let citrus i duften. Skummende mousse og kun lidt intensitet bagved med lyse pærer noter. Slutter kort. Alk.: 11,5%


Hola !H! Brut Rosé NV, Cava, Spanien. 87
Kvickly, Superbrugsen | 59 kr. Tilbudspris
Fin let rosa i farven. Hinbær i næsen. Noeget skummende i moussen og ikke så meget smag bagved. Slutter kort. Alk.: 11,5%


Codorniu Cuvée Clasico Brut NV, Cava, Spanien. 86
Føtex | 59 kr. Tilbudspris
Meget skummende. Simpel i frugten med lette æble og citrusnoter. Frisk men meget kort i smagen. Alk.: 11%


Bodegas Pequeños Brut NV, Cava, Spanien. 86
Greatwine.dk | 85 kr. Tilbudspris
Citrus og æbler i næsen. Medium intensitet med en meget let grøn æble i smagen. Savner lidt mere frugt og intensitet. Alk.: 11,5%


Hola !H! Brut NV, Cava, Spanien. 86
Kvickly, Superbrugsen | 59 kr. Tilbudspris
Lyse ferskennoter i næsen. Noget aggressiv mousse med lette pærernoter bagved. Kort i smagen Alk.: 11,5%


Jaume Serra Brut NV, Cava, Spanien. 86
Kvickly, Superbrugsen | 59 kr. Tilbudspris
Lette pærernoter i duften. Tør og stringent, aggressiv mousse og jeg savner mere intensitet i smagen. Slutter lidt kort og tørt. Alk.: 11,5%


Gran Baron Brut NV, Cava, Spanien. 85
Brugsen | 50 kr. Tilbudspris
Lette citrusnoter i duften. Simpel noget afdæmpet smag. Aggressiv i moussen og jeg savner mere bagved. Kort eftersmag. Alk.: 11,5%


Perelada Festival Brut NV, Cava, Spanien. 85
Bilka | 59 kr. Tilbudspris
Noget aggressiv i moussen men smider erefter boblerne hurtigt. Frugtig meget umiddelbar men også meget simpel og kort. Alk.: 11,5%


Dom-Potier Brut NV, Cava, Spanien. 83
Greatwine.dk | 75 kr. Tilbudspris
Noget skummende og jeg savner både duft og intensitet i smagen. Fremstår neutral og kort i smagen. Alk.: 11,5%


Recoda Brut NV, Cava, Spanien. 83
365Discount | 59 kr. Tilbudspris
Diskret næse. Meget skummende og ikke meget smag bagved. Fremstår meget simpel og kort. Alk.: 11,5%