En flaske af verdens ældste single malt whisky, The Glenlivet 85 Years Old fra Gordon & MacPhail, blev for nylig solgt på auktion hos Christie’s i New York for hele 1.2 mio kr. Med salæret oversteg den samlede pris 1.5 mio. kr.
Denne særlige udgave, kaldet Artistry of Oak, blev annonceret i juli 2025 og officielt lanceret i oktober samme år. Kun 125 flasker er frigivet globalt, hver med en vejledende pris på omkring 1.1 mio. kr.
Auktionspartiet omfattede Decanter #1 af Artistry in Oak, den sidste del af sherryfad nummer 336 fra 1940, som whiskyen har lagret på, samt en indrammet originalskitse af den amerikanske arkitekt Jeanne Gang, der har designet flasken. Køberen får desuden en privat smagning for op til fire gæster, ledet af enten Stephen Rankin, direktør for prestige hos Gordon & MacPhail, eller salgsdirektør Richard Urquhart.
Alt overskud fra auktionen, fratrukket omkostninger, doneres til American Forest Foundation, som arbejder for at skabe sunde og bæredygtige egeskove i USA – en vigtig ressource for whiskyproduktionens fremtid.



