Den danske sommelier Ketil Sauer har vundet den allerførste udgave af Master of Port Scandinavia, som blev afholdt i København. Konkurrencen samlede fem af Nordens dygtigste sommelierer, der gennemgik både teoretiske og praktiske prøver med fokus på portvinens verden. Finalen blev afholdt på Hotel d’Angleterre, hvor deltagerne blev testet i alt fra vinservice og smagning til viden om regionens historie og portvinens produktion.
Ketil Sauer imponerede juryen med sin store viden, service og smagningsevner og kunne tage den prestigefyldte Silver Goblet med hjem. Han arbejder til daglig med vinhandel gennem sit firma Sauer Wine og har tidligere vundet titlen som Danmarksmester for sommelier. Konkurrencen blev arrangeret af Instituto dos Vinhos do Douro e do Porto (IVDP) og har til formål at styrke kendskabet til portvin i Norden.
Finalen bød på intense opgaver, blandt andet servering af sjældne portvine og genkendelse af etiketter, og blev afsluttet med en festlig ceremoni, hvor den portugisiske ambassadør afslørede vinderen. Ketil Sauer får som præmie en rejse til Douro-regionen i Portugal med masterclasses og besøg på udvalgte vingårde


