Hvidvine
Fritz Ekkehard Huff Nierstein Vom Rotliegende Riesling 2022, Rheinhessen, Tyskland. 91
Otto Suenson | 179 kr. Tilbudspris
Masser af æble og citruspræg i duften. Flot intensitet og en flot syre der fint pakker frugten ind. Fin længde og en på mange måder klassisk Rheinhessen riesling. Alk.: 11,5%
Lionel Gosseaume Les Sauterelles 2024, Loire, Frankrig. 90
Jysk Vin | 135 kr. Tilbudspris
Fine stikkelsbærnoter i duften som fortsætter i smagen med citrus og masser af hvide blomster. En flot Touraine som ikke holder sig tilbage for naboen Sancerre på nogen måde, det skulle da lige være prisen som er ganske fornuftig! Alk.: 12,5%
Domaine de la Luolle Bourgogne Aligoté 2022, Bourgogne, Frankrig. 89
Leafbird.dk | 149 kr. Tilbudspris
Meget tropisk med ananas, moden fersken og citrusnoter i duft og smag. Pæn syre og friskhed i vinen, men fremstår noget parfumeret. Pæn længde. Alk.: 12%
Tilia Chardonnay 2024, Mendoza, Argentina. 89
HJ Hansen/Vinspecialisten | 70 kr. Tilbudspris
En meget frugtig og ligefrem chardonnay med fersken, licchi, smørblomst og lyse krydrede noter. Velbalanceret med en fin afslutning, men ikke så dyb i smagen. Alk.: 13%
Domaine Bardet Petit Chablis 2023, Bourgogne, Frankrig. 89
Løgismose | 159 kr. Tilbudspris
Lyse fersken noter i duften. En pæn lille Chablis med de kølighed man tidligere fandt her og en flot syre. Flot balance og fin sprød afslutning. Alk.: 12%
Stahl Mr. Rubys Favorite Blend 2024, , Tyskland. 89
Mr. Ruby | 89 kr. Tilbudspris
Lavet på tidligt høstet Riesling og Scheurebe. Masser af citrusnoter, grønne æbler og flintede noter i smagen. Flot intensitet med en høj syre som skærer flot igennem. Ikke så dyb men en vin der drikker sig selv! Alk.: 11%
The Fifth Quarter Vinho Verde 2024, Vinho Verde, Portugal. 89
Husted Vin | 109 kr. Tilbudspris
Frisk i næsen med saltede noter. Masser af syrlig frugt; grønne æbler, citrus og blomster i smagen. Vellavet med en fin intensitet og sprød afslutning. Alk.: 11%
Louis Jadot Coteaux Bourguignons Les Petit Pierres 2023, Bourgogne, Frankrig. 89
Kjær & Sommerfeldt | 139 kr. Tilbudspris
Lyse fersken noter i duften. Pæn intensitet i smagen med solmoden frugt, citrus og let toast. Pæn ligefrem chardonnay med en let urtet finish. Savner lidt mere personlighed. Alk.: 13%
Domaine des Chezelles Touraine Sauvignon 2024, Loire, Frankrig. 88
Lago | 99 kr. Tilbudspris
Emmer af stikkelsbær i duften. Fine hvide bær, citrus og urtede noter. Medium fylde men masser af intensitet og en fin sprød afslutning. Alk.: 12,5%
Meier Ordensgut Riesling Trocken 2024, Tyskland. 88
Andrup Vin | 70 kr. Tilbudspris
En frisk og sprød riesling med grønne æbler, citrus og florale noter. Fin intensitet og leverer det man forventer til prisen. Alk.: 11%
Landgraf Saulheimer Riesling 2023, , Tyskland. 87
Kvickly, Superbrugsen | 99 kr. Tilbudspris
Fyldig med røde æbler, citrus og blomsternoter i smagen. Ok syre med en let sødmefuld afslutning. Fremstår lidt tung dog. Alk.: 12,5%
Arthur Metz Riesling 2024, Alsace, Frankrig. 85
365Discount | 49 kr. Tilbudspris
Diskret næse. Medium fylde med grønne æbler, citrus i smagen. Virker tidlig høstet og lidt umoden i smagen. Fremstår noget simpel. Alk.: 12%
Rødvine
Weingut Nelles Di 1479N Spätburgunder 2021, Ahr, Tyskland. 93
Holte Vinlager | 329 kr. Tilbudspris
Intens flot næse med roser. Smagfuld og indsmigrende i smagen med ribs, skovjordbær og lyse krydderier. Flot dybde og meget lang i smagen. Rigtig flot pinot noir. Alk.: 13%
Due Normanni Rosso 2024, Sicilien, Italien. 90
Densidsteflaske | 90 kr. Tilbudspris
Vin fra Peter Vinding Diers hånd. Blend af Syrah, Merlot og Cabernet Sauvignon. Varm lidt brændt note i duften. Men en flot frugt især drevet af syrah med blommer, pebernoter og vilde krydderier. En flot og vellavet vin godt til grillmad. Alk.: 14%
7 Deadly Zins Zinfandel 2021, Californien, USA. 89
Oscardavidsen.dk | 79 kr. Tilbudspris
Masser af jordbær i duften. En pæn intensitet med røde bær og bagte krydderier. Let sødmefuld i smagen, men velbalanceret med en fin længde. Alk.: 15%
French Telegram 2023, Frankrig. 89
Philipson Wine | 50 kr. Tilbudspris
Let krydret næse. Meget harmonisk i frugten med fine røde bær og krydderier. Meget imødekommende og drikker virkelig flot, hvor et glas hurtigt bliver til flere. Alk.: 13%
Casa dei Fanti Susumaniello 2023, Salento, Italien. 88
Vinøen.dk | 60 kr. Tilbudspris
Varm let sødmefuld i næsen. Fyldig vin med solmoden frugt især blomme med lakrids, peber og vanilje i smagen. Pæn ligefrem med en mellemlang afslutning. Til prisen et god køb. Alk.: 15%
Conti Tamero Ripasso Superiore 2021, Veneto, Italien. 88
Dinvinhandel.dk | 70 kr. Tilbudspris
Solmoden og krydret i både duft og smag. Syltede kirsebær, sveskepræg og bagte krydderier. Til den lidt søde side med en krydret afslutning. Alk.: 14%
Rosé
Ultimate Provence Rosé 2024, Provence, Frankrig. 91
Theis Vine | 160 kr. Tilbudspris
Lyse røde bær i næsen. En vellavet stilren rosé med en pæn intensitet og masser af jordbær, hindbær i smagen. Pakket ind af en flot syre. Overbevisende god rosé år efter år og fremstår især flot i 2024 årgangen. Alk.: 13%
Peyrassol La Croix Rosé 2024, Mediterranee, Frankrig. 89
Udvalgte MENY & Coop | 90 kr. Tilbudspris
Fine ribs noter i duften. En pæn og vellavet rosé i den klassiske middelhavsstil med hindbær, florale noter pakket ind af en fin syre. Lidt afdæmpet stil. Alk.: 12,5%
Fattoria il Muro Elvira Rosé 2024, Toscana, Italien. 87
Scandinavian Wine & Chocolate | 60 kr. Tilbudspris
Mørk i farven og diskret i næsen. Kommer bedre efter det i smagen med jordbær, roser og citrusnoter. Fungerer pænt men savner lidt mere af det hele. Alk.: 12,5%
Pure Loire Rosé d’Anjou 2024, Loire, Frankrig. 87
MENY | 50 kr. Tilbudspris
Hindbær i duften som fortsætter i smagen med lette sødmefuld noter, blomster pakket ind af en fin syre. Lidt afdæmpet men det der er fungerer. Alk.: 12,5%