Hvidvine


Domaine du Prieuré Savigny-Les-Beaune Solaris 2022, Bourgogne, Frankrig. 92
Lago | 315 kr. Tilbudspris
Fine fersken noter i duften. En vellavet klassisk chardonnay med en fin fylde og balance. Let fadpræg velintegreret med en pæn intensitet og længde. Alk.: 13%

 
Torre Penelas Pazo das Bruxas Albarino 2023, Rias Baixas, Spanien. 90
Udvalgte MENY & Coop | 119 kr. Tilbudspris
Sprød med fine hvide ferskennoter, saltvand, lime og blomster i smagen. Klassisk Galicien udtryk med en fin balance og sprødhed i smagen. Alk.: 12%


Brash Higgins ZBO 2022, Riverland, Australien. 90
Juuls | 259 kr. Tilbudspris
Zibbibbo som man normalt ser på Sicilien men her fra det sydlige Australien. Ufiltreret med skindkontakt. Kvæde, orange, limefrugt i smagen. Spændende anderledes vin der nok vil dele folket. Alk.: 13%


Zorzettig Sauvignon 2023, Friuli, Italien. 90
HJ Hansen/Vinspecialisten | 160 kr.
Intense stikkelsbærnoter i duften. En kølig frisk vin med urter, hvide bær og blomsternoter. Fin balance med en kølighed som klæder vinen. Alk.: 13%


Borovitza Top of the Hill 2021, Bulgarien. 89
Husted Vin | 179 kr. Tilbudspris
Blend af marsanne, roussanne og den lokale drue rikat. Virkelig flot næse med æblenoter. Fin frugt med kvæde,grapefrugt og limefrugt i smagen. Spændende lidt anderledes vin med en pæn fylde og let fadpræg. Alk.: 13%


Niepoort Kettern Riesling Rätzelhaft 2021, Mosel, Tyskland. 89
Vinova | 125 kr. Tilbudspris
Rigtig frugtbombe pakket ind i masser af syre. Meget frisk og umiddelbar med hvide blomster, æbler og citrusnoter. Lang sprød afslutning. Alk.: 10,5%


Marlborough Sun Sauvignon Blanc 2023, Marlborough, New Zealand. 88
Philipson Wine | 80 kr. Tilbudspris
Fine hyldeblomstnoter i duften. Stringent og syrerrig i smagen med masser af citrus og stikkelsbær. Medium koncentration med en sprød afslutning. Savner mere fylde. Alk.: 12,5%


Peter Bott Riesling 2024, Rheinhessen, Tyskland. 87
Densidsteflaske | 45 kr. Tilbudspris
Grønne æbler i duften. En pæn meget umiddelbar frugt domineret af citrusnoter. Fin syre men savner et gear mere. Alk.: 12%


La Forcada Sauvignon Blanc 2023, Rioja, Spanien. 85
thewinecompany.dk | 85 kr. Tilbudspris
Diskret næse og heller ikke meget i smagen. Ikke ofte man ser denne drue i Rioja og måske fordi den ikke rigtig kan folde sig ud her. Savner mere af det hele. Alk.: 13%

Mousserende

 

Reverchon Riesling Cremant Brut NV, Saar, Tyskland. 92
Mr. Ruby | 279 kr. Tilbudspris
Flot næse med røde æbler. Pæn mousse og masser af frugt karakter blandet med brioche og syrlige noter i smagen. Fin længde og en flot vin, som sagtens kan konkurrere med champagner væsentlig dyrere. Alk.: 12,5%


Chassenay D’Arce Champagne Cuvee Premiere Brut NV, Champagne, Frankrig. 90
Philipson Wine | 220 kr. Tilbudspris
Ikke en stor dyb champagne men det der er fungerer pænt. Fersken, citrus og blomsternoter pakket ind bag en fin mousse. Medium intensitet og længde. Alk.: 12%

Rosé


Silenia Rosé 2024, Yecla, Spanien. 88
365Discount | 39 kr. Tilbudspris
Lette røde bær i duften. Frugtigt udtryk, ikke så intens men fungerer. Ikke så dyb men balanceret. Fint glas til prisen. Alk.: 12,5%


Chateau Saint Pierre Eden 2024, Provence, Frankrig. 86
MENY | 100 kr. Tilbudspris
Flot næse med lyse røde bærnoter. Mere diskret i smagen hvor røde bær smages med citrus og lette blosmter, men savner mere intensitet.Virker derfor også kort i smagen. Alk.: 13%

Rødvine


Mauro Molino Barolo 2020, Piemonte, Italien. 93
Theis Vine | 350 kr. Tilbudspris
Lys med fine røde ribsnoter i duften. Meget elegant og klassisk Barolo i den nyere lettere og lysere stil. Røde kirsebær, tobak og lette lakridsnoter. Meget harmonisk med en fin dybde og længde. Alk.: 14%


Reverdito Barolo 2019, Piemonte, Italien. 92
Erik Sørensen Vin | 195 kr. Tilbudspris
Lys med fine ribsnoter i duften. I den mere klassiske stil med en fin tannin struktur og en flot frugt bagved. Elegant med et pænt potentiale. Kan drikkes nu men også gemmes 5-8 år. Alk.: 14%


Juan Gil Blue Label 2022, Jumilla, Spanien. 91
Andrup Vin | 200 kr. Tilbudspris
Monastrell, cabernet sauvignon og syrah fra Jumilla i det østlige Spanien. Meget koncentreret med tætte sorte blommenoter, rødt kød, varme krydderier og masser af vanilje fra fadet. En rimelig syre holder den op. Kraftig vin men den høje alkohol velintegr Alk.: 15%


Chateau Plantey Pauillac 2020, Bordeaux, Frankrig. 90
Oskardavidsen.dk | 179 kr. Tilbudspris
Flot indbydende næse. Klassisk Bordeaux udtryk med solbær, urter, tobak og let toastpræg. Pænt balanceret og fremstår klar og harmonisk. Alk.: 13,5%


Sylvain Morey Panorama Rouge 2022, Luberon, Frankrig. 90
Otto Suenson | 155 kr. Tilbudspris
Krydret med masser af vilde urter, lavendel og røde bær i smagen. Velbalanceret og ganske harmonisk vin fra en af Luberons bedste producenter, som har sin baggrund fra Bourgogne hvilket man tydeligt fornemmer i vinen. Alk.: 14%


Domaine du Prieuré Bourgogne Pinot Noir 2023, Bourgogne, Frankrig. 89
Lago | 175 kr. Tilbudspris
Lyse urtede noter i næsen. Fine røde bær, lyse krydderier og roser i smagen. Medium koncentration med en rimelig fylde. Ganske fin og ligefrem pinot. Ikke megen dybde dog. Alk.: 12,5%


Deluxe Shiraz 2021, Barossa, Australien. 89
Lidl | 65 kr. Tilbudspris
Umiddelbar og ligefrem med fine krydrede noter. Simpel men fungrer pænt. Alk.: 14%


Cortonesi Lèonus 2023, Toscana, Italien. 89
Jysk Vin | 139 kr. Tilbudspris
Lys og saftig sangiovese med fine røde kirsebær, varme krydderier og strejf vanilje. Anelse sødmefuld og noget varm i udtrykket. Alk.: 14%


Luciano Arduini Valpolicella Ripasso 2022, Veneto, Italien. 89
Scandinavian Wine & Chocolate | 95 kr. Tilbudspris
Lys, let og imødekommende Ripasso med masser af røde bær og lette rosin og kryddernoter i smagen. Fin intensitet med en pæn krydret afslutning. Alk.: 14,5%


Domaine Gille Bourgogne Cote D’Or 2022, Bourgogne, Frankrig. 89
Lago | 249 kr. Tilbudspris
Jordbærnoter i næsen. En fyldig vin med intense røde bær, varme krydderier og let fadpræg. Fornemmer en varm årgang og at syren ikke står helt så skarp som ellers. Men en fin lille rød Bourgogne til at nyde nu. Alk.: 13,5%


Cordella Rossi di Montalcino 2023, Toscana, Italien. 88
Philipson Wine | 70 kr. Tilbudspris
Masser af røde bær i duft og smag. Harmonisk med fine bløde tanniner og en vin drevet af frugten. Fine lette krydderier og florale noter i eftersmagen. Alk.: 13,5%


Ruffino 1877 Chianti 2023, Toscana, Italien. 88
Udvalgte MENY & Coop | 99 kr. Tilbudspris
Støvet næse med røde kirsebærnoter i smagen. Medium koncentration og intensitet. Pæn ligefrem dog uden helt at imponere. Allround chianti. Alk.: 13%


Pagos del Rey 409 2022, Ribera del Duero, Spanien. 88
Kvickly, Superbrugsen | 79 kr. Tilbudspris
Brombær, mocca og vanilje i smagen. En klassisk tempranillo fra Ribera del Duero med en fin karakter og fylde. Savner dog lidt i dybden, men pænt lavet. Slutter noget tørt. Alk.: 14%

 

Moran & Lopez Heredad 26 Roble 2023, Bierzo, Spanien. 87
thewinecompany.dk | 99 kr. Tilbudspris
Mørk og meget blommet i udtrykket. Sorte bær, mørke krydderier og en mere fyldig varm mencia i stilen. Meget ligefrem men også lidt ordinær. Alk.: 13%


Chateau Piganeau Le Petit Piganeau Saint Emilion 2022, Bordeaux, Frankrig. 87
Holte Vinlager | 89 kr. Tilbudspris
Mørk og man fornemmer et varmere år. Stadig en del tannin og en let bitterhed i smagen. Virker noget tung og rustik, savner den elegance jeg normalt møder med merlot druen. Alk.: 14%


Muriel Vino de Elciego Reserva 2018, Rioja, Spanien. 86
VildmedVin | 99 kr. Tilbudspris
Noget støvet og virker moden med svampede noter, hengemt frugt og lædernoter. Fornemmer megen fad og på den vis meget klassisk, men savner friskheden. Fremstår træt. Alk.: 14%