lørdag, november 15, 2025
ForsideVinregionerDe nye årgange fra Wien

De nye årgange fra Wien

Wien er klart mest kendt for sin Wiener Gemischter Satz, som er en spændende vinstil baseret på field blends, hvor forskellige druer er plantet i samme mark og høstes på samme tidspunkt. Det betyder, at nogle druer er overmodne og andre undermodne; men idéen er, at det balancerer sig selv i den endelige vin. Det er normalt ikke tilladt i EU, men denne vintype, som historisk praktiseres i bakkerne i Wien, har fået sin helt egen DAC. Man kan i vinene finde op til 15 forskellige druer, og stilmæssigt varierer vinene derfor meget. Især i forhold til hvor meget man benytter aromatiske druer som f.eks. muscat. Men det er en spændende vintype, forholdsvist fyldig og aromatisk, som står godt til meget forskellig mad. Så jeg kan kun opfordre til, at man prøver dem og specielt oplagt hvis man tager en weekend til Wien. Gode eksempler kommer især fra Wieninger, Edlmoser og Rotes Haus. Jeg var dog ikke nær så overbevist om 2022 årgangen som tdiligere årgange. Virker som en årgang hvor man var tvunget til tidlig høst hvilket gør at vinene ikke er så ekspressive som jeg husker dem. Ud over disse laves der weissburgunder, riesling samt grüner veltliner. Og der kommer flere og flere gode vine på disse druer, omend de stadig står i skyggen af vinene fra Niederösterreich.

 

De bedste vine fra Wien

 Cobenzl Seidenhaus Weißburgunder 2022. 92

Wieninger Rosengartel Riesling 2022. 92

Edlmoser Sätzen Riesling 2022. 92

Christ Falkenberg Weißburgunder 2022. 92

Rotes Haus Langteufel Gemischter Satz 2023. 92

Edlmoser Himmel Weißburgunder 2022. 91

Wieninger Falkenberg Gemischter Satz 2023. 91

Hajszan-Neumann Gollin Weißburgunder 2022. 91

Edlmoser Himmel Gemischter Satz 2022. 91

Wieninger Preussen Grüner Veltliner 2023. 91

Fuhrgassl-Huber Gollin Gemischter Satz 2022. 91

Cobenzl Preussen Riesling 2022. 91

Wieninger Preussen Riesling 2022. 91

Mayer Am Pfarrplatz Preussen Gemischter Satz 2023. 91

Wieninger Rosengartel Gemischter Satz 2022. 91

Mayer Am Pfarrplatz Langteufel Gemischter Satz 2023. 91

Hajszan-Neumann Steinberg Grüner Veltliner 2022. 90

Hajszan-Neumann Steinberg Riesling 2022. 90

Christ Wiesthalen Gemischter Satz 2022. 90

Edlmoser Sätzen Gemischter Satz 2022. 90

Wieninger Ulm Gemischter Satz 2022. 90

Mayer Am Pfarrplatz Preussen Riesling 2023. 90

Rotes Haus Preussen Gemischter Satz 2023. 90