Op imod Wien finder man mod sydvest Thermenregion. Her dyrker små 300 producenter vin på omkring 1.900 hektarer fra grænsen til Wien og helt ned til Steiermark. Området er delt i to: Mod nord er det især hvidvine, man finder, især omkring byen Gumpoldskirchen, specielt på de lokale druer zierfandler og rotgipfler. Rotgipfler er en krydret og ekspressiv drue, som i stilen kan minde en anelse om gewürztraminer med florale noter. Zierfandler er mere syrerig og knapt så koncentreret og intens. En drue, der klart vinder med lidt alder, hvor den udvikler sig til en mere olieret vin med tertiære noter. Mod syd i Thermenregion er det mere de røde, der dominerer, og specielt sankt laurent og pinot noir.

Både 2022 og 2023 var varme år og derfor måske ikke det bedste for zierfandler og rotgipfler. Vinene var generelt imødekommende, men savnede syre og dermed friskhed. Masser af frugt og vine til at drikke her og nu. Druerne har ikke i min optik evnen til at blive meget bedre ved lagring. Området er stadig det svageste, men vinene er frugtige og imødekommende. Men heller ikke meget mere.

 

De bedste vine frigivet i år fra Thermenregion

Hartl Graf Weingartl Pinot Noir 2022. 91

Aumann Bockfuss Chardonnay 2022. 91

Alphart Rodauner Rotgipfler 2023. 90

Landauer-Gisperg Bockfuss Rotgipfler 2023. 90

Aumann Flamming Rotgipfler 2023. 90

Landauer-Gisperg Frauenfeld Sankt Laurent 2022. 90

Schneider Tagelsteiner Pinot Noir 2022. 90

Reinisch Kästenbaum Chardonnay 2022. 90

Stadlmann Tagelsteiner Rotgipfler 2023. 90

Alphart Tagelsteiner Chardonnay 2023. 90

Stadlmann Höfen Weißburgunder 2022. 89

Gebeshuber Modler Zierfandler 2022. 89

Auer Familie Preisen Rotgipfler 2023. 89

Aumann Rodauner Rotgipfler 2023. 89

Aumann Ronald Sankt Laurent 2022. 89

Schneider Frauenfeld Sankt Laurent 2022. 89