Vinfremstillingen i Østrig er en gammel, stolt tradition, og den dag i dag er vinproduktion en vigtig del af Østrigs landbrugsproduktion. Det er primært mindre vinbønder med vinmarker på under fem hektarer, som dominerer. Det betyder samtidigt, at produktionen er lille, og selvom der findes mange producenter og vine, er det ikke så tit, vi støder på østrigsk vin i Danmark. Dette skyldes især, at produktionen mange steder er for lille til de danske supermarkeder, og da over 80% af al vin, vi køber, netop er gennem disse, så går det ud over den østrigske vin. Og markedsandelen i Danmark er da også forsvindende lille; men det er synd, for der findes mange spændende vine og ikke mindst mange forskelligheder i vinene.
Østrigs vindistrikter ligger i den østlige del af landet, hvor alperne slutter. Der er stor forskel på årstider og temperaturer, hvilket især favoriserer de køligere vine. Østrig er derfor mest kendt for sine frugtige og aromatiske hvidvine, men der laves også nogle spændende rødvine især på de lokale druer zweigelt og blaufränkisch men også en del på pinot noir, som i Østrig går under navnet blauburgunder.
På godt to tredjedele af de samlede vinarealer dyrkes der hvide druesorter. Den mest anerkendte er uden tvivl grüner veltliner, der med sin friskhed og peberkrydrede aroma er en fornem repræsentant for østrigsk vin. Derudover laves der en række spændende vine på riesling, traminer og sauvignon blanc; og i Wien på et blend af forskellige druer, som er mikset i vinmarken og derefter co-fermenteres. Kun i Portugal ser man også dette legaliseret.
Den store skandale for nu 39 år siden, hvor nogle vinmagere kom diethylglykol i vinene for at give dem mere krop og sødme, har landet for længst lagt bag sig; men resultatet af skandalen i 1985 blev, at Østrig i dag har verdens skrappeste vinlovgivning og stort set ingen underskov af underlødig, billig vin. Det gennemsnitlige udbytte i Østrig er da også 50 hektoliter per hektar, hvilket kun er det halve af i Tyskland.
En anden konsekvens af skandalen var en ny klassificering. Den begyndte i begyndelsen af 1990’erne, hvor en gruppe vinproducenter fra Kamptal og Kremstal i Niederösterreich begyndte en kortlægning og klassificering af de bedste marker, der i dag er kendt som Erste Lagen, og som er meget inspireret af det franske grand cru system i Bourgogne med tre trin: Kommune (village), premier cru og grand cru. Foreningen hedder Österreichische Traditionsweingüter og kalder sig i daglig tale ÖTW.
Også andre private organisationer som Vinea Wachau og STK i Steiermark har gennem mange år arbejdet på klassificeringer af enkeltmarker rundt omkring i Østrig. Men nu har man fra Austrian Wine Marketing Board (Austrian Wine) fået en lov klar, således at man officielt kan arbejde med “Erste Lage” (premier cru) samt “Grosse Lage” (grand cru) i hele Østrig under det samme system. Man vil lade de enkelte områder selv definere, hvilke marker, som skal klassificeres, men det er et krav, at en “Grosse Lage” først kan udnævnes, når marken har været Erste Lage” i minimum fem år. Kravene er desuden lavere høstudbytte, at markerne er en del af en officiel DAC, samt at der høstes i hånden. Regionen kan indstille markerne til at blive Erste Lage, og herefter skal det godkendes centralt. Man forventer, at de første marker vil have prædikatet i 2025.
Og man må forvente, at størstedelen af de 89 enkeltmarker, som allerede er klassificeret i ÖTW, også i 2025 vil blive officielle Erste Lage. Tidligst i 2030 forventer man så, at kunne opgradere en mindre del (cirka 3-5%) af markerne til Grosse Lagen. Men allerede nu kan man ved gentagne års smagninger godt fornemme, hvilke disse kan blive— og Heiligenstein, Gaisberg og Lamm må være sikre bud.
2023 årgangen
Meget tør vinter og da regnen kom i april, var den særdeles ønsket, for jorden var knastør. Knopskydningen skete senere end normalt, hvilket betød, der ikke var de store problemer med frostskader. Vejret omkring blomstringen var meget svingende, hvilket betød en ikke helt optimal blomstring og efterfølgende lavere druesætning. Mange havde desuden problemer med råd. Sommeren var generelt varm og tør uden de store udfordringer. Lidt nedbør i august betød, der ikke var problemer med tørke og stress for vinstokkene. Men flere steder var der i eftersommeren problemer med hagl, dog meget lokalt. Høsten var kort og uden de store problemer. Sukkerniveauet var generelt højt, og flere måtte vente på den fenoliske modning. På mange måder en årgang som minder om 2022 eller 2017. Høstudbyttet endte på 233 millioner liter, hvilket er godt 5% lavere end gennemsnittet.
2022 årgangen
Året startede med en mild vinter og udviklede sig på mange måder som i 2021. Knopskydningen kom i slutningen af april, og derfor var frost ikke et problem. Blomstringen skete tidligt, men efterfølgende kom der nogen regn, hvilket gjorde det nødvendigt at arbejde en del i marken mod råd. Sommeren var til gengæld meget varm og knastør; og der var store bekymringer for især de yngre vinstokke. Men lige før høsten kom regnen og, kan man sige, redede årgangen for druerne. For sukkerindholdet var ikke specielt højt, da mange vinstokke var gået i dvale, men regnen satte for alvor gang i udviklingen, og det sidste kom i modningen af druerne. For mange mindende det om 2012 og 2017. Året endte med en ganske fin men også varm årgang og specielt afhængig af, hvorledes man håndterede vinstokkene, specielt i den sidste tid op imod høsten. Et problem var dog, at alt stort set modnede på samme tidspunkt, og derfor var det en stressende periode at få alle druer høstet og i hus på det rette tidspunkt. Stort set alle druer var høstet i slutningen af september. Høstudbyttet endte på 250 millioner liter, hvilket er godt 4% højere end gennemsnittet.
Vinene
Hvert år i september præsenterer man samtlige Erste Lage vine for pressen på slottet Grafenegg nær Wagram. Et arrangement, som på mange måder er inspireret af den store VDP-smagning, som tyskerne afholder i Wiesbaden. Her er det muligt at få et grundigt indtryk af den seneste årgang fra de forskellige distrikter. Smagningen er naturligvis noget mindre end hos den tyske nabo, men til gengæld er det vinmagerne selv, der serverer, hvilket i sig selv gør smagningen til noget særligt. I år blev der præsenteret næsten 600 vine. Her er mine vurderinger:
Niederösterreich (Kamptal, Kremstal, Wagram, Traisental )
Grüner veltliner 2023
Pæne, frugtige vine, hvor man tydeligt fornemmer grüner veltliner-druens karakter. En anelse mindre fyldige og intense end 2022 årgange men med fine hvide pebernoter og en blød, rund smag domineret af fersken og gule æbler. Vinene fra Kamptal stod klart stærkest, hvor jeg i flere af de øvrige savnede syre, og mange fremstod noget fade og dermed tunge. Men i Kamptal var der mere syre og kølighed, hvilket gjorde godt for vinene her. Det var tydeligt, at 2023 er en årgang, hvor man lidt skulle vælge mellem koncentration eller syre. Svært at få begge, omend få var i stand til det.
Der var enkelte 2022, som blev frigivet, og det er i min optik en lidt bedre årgang. Har en smule mere koncentration end 2023. Men hverken 2022 eller 2023 er årgange, som er store, og som man bør overveje til kælderen. Omvendt er det årgange, der drikker godt nu. Skal jeg købe til kælderen, vil jeg helt sikkert kigge mod 2021.
Overordnet vurderer jeg vinene fra Bründlmayer til at stå stærkest. Herefter følger Schloss Gobelsburg, Hirsch, Nigl, Malat, Proidl, Birgit Eichinger og Loimer som de bedste. Specielt Birgit Eichinger synes jeg bliver bedre for hvert år, jeg smager hendes vine. Men der er generelt et stort felt lige under toppen, som gør det godt. Man skal dog være opmærksom på, at f.eks. Schloss Gobelsburg og Bründlmayer først frigiver deres vine efter to år, og det var derfor deres 2022, som blev frigivet i år.
De bedste grüner veltliner fra 2023 (få 2022 blev først frigivet i år)
Eichinger Lamm Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 95
Bründlmayer Lamm Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 95
Eichinger Gaisberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 94
Ott Spiegel Grüner Veltliner 2022, Wagram. 94
Bründlmayer Käferberg Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 94
Schloss Gobelsburg Grub Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 94
Schloss Gobelsburg Lamm Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 94
Jurtschitsch Dechant Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 93
Proidl Ehrenfels Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 93
Nigl Kirchenberg Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 93
Ott Stein Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 93
Hirsch Gaisberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Hirsch Grub Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Moser Hermann Gebling Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 93
Schloss Gobelsburg Renner Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 93
Hiedler Käferberg Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 93
Weszeli Käferberg Grüner Veltliner 2019, Kamptal. 93
Hiedler Kittmannsberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Hiedler Schenkenbichl Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Leindl Seeberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Huber Berg Grüner Veltliner 2023, Traisental. 93
Ott Rosenberg Grüner Veltliner 2022, Wagram. 93
Allram Renner Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Unger Petra Hintere Point Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 93
Huber Zwirch Grüner Veltliner 2023, Traisental. 93
Unger Petra Gottschelle Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 93
Hirsch Lamm Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 93
Malat Gottschelle Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 93
Vitikultur Moser Breiter Rain Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 93
Jurtschitsch Loiserberg Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 92
Nigl Zwetl Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 92
Stift Göttweig Gottschelle Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 92
Loimer Käferberg Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 92
Geyerhof Gaisberg Grüner Veltliner 2016, Kremstal. 92
Vitikultur Moser Gebling Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 92
Bründlmayer Loiserberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 92
Jurtschitsch Käferberg Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 92
Weszeli Schenkenbichl Grüner Veltliner 2019, Kamptal. 92
Dockner Tom Hochschopf Grüner Veltliner 2023, Traisental. 92
Topf Gaisberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 92
Allram Gaisberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 92
Moser Hermann Gebling Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 92
Neumayer Zwirch Grüner Veltliner 2023, Traisental. 92
Steininger Kittmannsberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 92
Stadt Krems Weinzierlberg Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 92
Proidl Pellingen Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 92
Geyerhof Steinleithn Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 92
Leth Brunnthal Grüner Veltliner 2023, Wagram. 92
Steininger Lamm Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 92
Stadt Krems Lindberg Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 92
Mantlerhof Spiegel Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 92
Hirsch Renner Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 92
Jurtschitsch Lamm Grüner Veltliner 2022, Kamptal. 92
Dockner Tom Pletzengraben Grüner Veltliner 2023, Traisental. 91
Leth Scheiben Grüner Veltliner 2023, Wagram. 91
Brandl Kogelberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 91
Topf Offenberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 91
Wess Kögl Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 91
Ehn Spiegel Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 91
Wess Weinzierlberg Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 91
Vitikultur Moser Schnabel Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 91
Nigl Pellingen Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 91
Mantlerhof Moosburgerin Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 91
Huber Alte Setzen Grüner Veltliner 2023, Traisental. 91
Stadt Krems Wachtberg Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 91
Salomon Undhof Lindberg Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 91
Schmid Frechau Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 91
Dolle Gaisberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 91
Fritsch Steinberg Grüner Veltliner 2023, Wagram. 91
Buchegger Vordernberg Grüner Veltliner 2022, Kremstal. 90
Ehmoser Hohenberg Grüner Veltliner 2023, Wagram. 90
Steininger Kogelberg Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 90
Salomon Undhof Wachtberg Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 90
Vorspannhof Mayr Gebling Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 90
Schmid Gebling Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 90
Neumayer Rothenbart Grüner Veltliner 2023, Traisental. 90
Thiery-Weber Gebling Grüner Veltliner 2023, Kremstal. 90
Brandl Lamm Grüner Veltliner 2023, Kamptal. 90
Fritsch Schlossberg Grüner Veltliner 2022, Wagram. 90
Diwald Goldberg Grüner Veltliner 2022, Wagram. 90
Ehmoser Georgenberg Grüner Veltliner 2022, Wagram. 90
Riesling 2023
Jeg synes generelt, at riesling gør det lidt bedre end grüner veltliner i 2023, men flere sloges med for lidt syre i vinene. Lidt det samme billede som med 2022 årgangen. En pæn årgang med en pæn intensitet og smag i vinene, pakket ind af en for de fleste pæn syre. Men også en fenolisk bitterhed i mange af vinene, som det vil tage tid at integrere; og derfor vil det givet tage tid, før de fremstår drikkeklare. De fremstår nu ikke så charmerende som unge som f.eks. 2021 og 2019.
Kamptal er klart kongen af riesling i Østrig. Ikke overraskende var det vinene fra marken Heiligenstein, der havde de mest imponerende vine. Men også vinene fra Gaisberg gjorde det rigtigt flot.
De bedste riesling fra 2023 (og enkelte 2022)
Bründlmayer Heiligenstein Riesling 2022, Kamptal. 96
Bründlmayer Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 95
Schloss Gobelsburg Heiligenstein Riesling 2022, Kamptal. 95
Salomon Undhof Kögl Riesling 2022, Kremstal. 94
Eichinger Gaisberg Riesling 2023, Kamptal. 94
Jurtschitsch Loiserberg Riesling 2022, Kamptal. 94
Hirsch Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 94
Weszeli Steinmassl Riesling 2019, Kamptal. 94
Eichinger Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 94
Hirsch Heiligenstein-Rotfels Riesling 2023, Kamptal. 94
Jurtschitsch Heiligenstein-Rotfels Riesling 2022, Kamptal. 94
Schloss Gobelsburg Gaisberg Riesling 2022, Kamptal. 94
Hiedler Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 93
Loimer Heiligenstein Riesling 2022, Kamptal. 93
Weszeli Heiligenstein Riesling 2019, Kamptal. 93
Hirsch Gaisberg Riesling 2023, Kamptal. 93
Bründlmayer Steinmassl Riesling 2023, Kamptal. 93
Hiedler Steinhaus Riesling 2023, Kamptal. 93
Weszeli Seeberg Riesling 2019, Kamptal. 93
Vitikultur Moser Gebling Riesling 2023, Kremstal. 93
Malat Silberbichl Riesling 2022, Kremstal. 93
Loimer Steinmassl Riesling 2022, Kamptal. 93
Nigl Goldberg Riesling 2023, Kremstal. 93
Malat Pfaffenberg Riesling 2022, Kremstal. 93
Proidl Hochäcker Riesling 2023, Kremstal. 93
Proidl Pfeningberg Riesling 2023, Kremstal. 93
Stadt Krems Grillenparz Riesling 2023, Kremstal. 93
Jurtschitsch Heiligenstein Riesling 2022, Kamptal. 92
Huber Berg Riesling 2023, Traisental. 92
Dockner Tom Pletzengraben Riesling 2023, Traisental. 92
Neumayer Rothenbart Riesling 2023, Traisental. 92
Stift Göttweig Silberbichl Riesling 2023, Kremstal. 92
Salomon Undhof Pfaffenberg Riesling 2022, Kremstal. 92
Malat Steinbühel Riesling 2022, Kremstal. 92
Unger Petra Hinters Kirchl Riesling 2022, Kremstal. 92
Dolle Gaisberg Riesling 2023, Kamptal. 92
Leth Brunnthal Riesling 2023, Wagram. 92
Moser Hermann Gebling Riesling 2022, Kremstal. 92
Proidl Ehrenfels Riesling 2023, Kremstal. 92
Allram Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 92
Unger Petra Gaisberg Riesling 2023, Kremstal. 92
Hiedler Gaisberg Riesling 2023, Kamptal. 92
Huber Rothenbart Riesling 2023, Traisental. 91
Steininger Steinhaus Riesling 2023, Kamptal. 91
Diwald Eisenhut Riesling 2022, Wagram. 91
Allram Gaisberg Riesling 2023, Kamptal. 91
Brandl Kogelberg Riesling 2023, Kamptal. 91
Jurtschitsch Heiligenstein Riesling 2022, Kamptal. 91
Salomon Undhof Kögl Riesling 2023, Kremstal. 91
Stift Göttweig Pfaffenberg Riesling 2023, Kremstal. 91
Nigl Hochäcker Riesling 2023, Kremstal. 91
Steininger Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 91
Leindl Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 91
Schmid Sunogeln Riesling 2023, Kremstal. 91
Jurtschitsch Heiligenstein-Steinwand Riesling 2022, Kamptal. 91
Steininger Kogelberg Riesling 2022, Kamptal. 90
Ehn Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 90
Topf Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 90
Wess Kögl Riesling 2022, Kremstal. 90
Steininger Seeberg Riesling 2023, Kamptal. 90
Thiery-Weber Gebling Riesling 2023, Kremstal. 90
Wess Pfaffenberg Riesling 2022, Kremstal. 90
Topf Heiligenstein-Steinwand Riesling 2023, Kamptal. 90
Topf Wechselberg Spiegel Riesling 2023, Kamptal. 90
Brandl Heiligenstein Riesling 2023, Kamptal. 90
Leindl Kogelberg Riesling 2023, Kamptal. 90
Türk Wachtberg Riesling 2023, Kremstal. 90
Vorspannhof Mayr Marthal Riesling 2023, Kremstal. 90
Buchegger Moosburgerin Riesling 2023, Kremstal. 90
Mantlerhof Wieland Riesling 2022, Kremstal. 90
Buchegger Vordernberg Riesling 2023, Kremstal. 90
Geyerhof Kirchensteig Riesling 2022, Kremstal. 90
Fritsch Mordthal Riesling 2022, Wagram. 90