Hvidvine

 

Puiatti Sauvignon Blanc 2023, Friuli, Italien. 92
Dinvinhandel.dk | 199 kr. Tilbudspris
Emmer af hyldeblomst i næsen. Sprød med stikkelsbær, citrus og blomster i smagen. Flot rank og præcis med en lang sprød afslutning. Alk.: 12%


Chivite Le Gardeta Chardonnay 2023, Navarra, Spanien. 90
Holte vinlager | 139 kr. Tilbudspris
Indbydende næse med stenfrugtnoter. Flot fydlig i smagen med fersken, citrus og let toatspræg. Meget harmonisk vellavet vin med en pæn let krydret afslutning. Alk.: 14%


Leitz Eins Twei Dry Riesling 2023, Rheingau, Tyskland. 89
Juuls | 119 kr. Tilbudspris
Klassisk vellavet riesling i den frugtige stil med en strejf frugtsødme som klæder vinen. Røde æbler, citrus og blomster. Pæn balance og sprød afslutning. Alk.: 12%


Oberrotweiler Vulkangewächs Grauburgunder NV, Baden, Tyskland. 88
MENY | 90 kr. Tilbudspris
Diskret i næsen men meget syrlig i smagen med krydrede noter, let tropisk frugt og blomsternoter. Medium intensitet og længde. Alk.: 13%


Dauvissat Chablis Saint-Pierre 2023, Bourgogne, Frankrig. 88
Husted Vin | 369 kr. Tilbudspris
Fyldig i udtrykket men savner syren! Fremstår lidt dvask med stenfrugt, citrus men uden spændstighed. Pæn frugt og fornemmer dybde men savner friskheden som er vital for en Chablis. Alk.: 12%


Bread & Butter Chardonnay 2022, Californien, USA. 86
Brugsen | 99 kr. Tilbudspris
Udpræget fad i duften, med fokus på vanilje, smør og varme krydderier. Relativt intens og meget slikket. Mangel på syre. Alk.: 13,5%


La Chasse Reserve Cotes du Rhone  Blanc 2023, Rhône, Frankrig. 83
Brugsen | 50 kr. Tilbudspris
Fersken i næsen. Noget bitter i smagen med lidt udpint frugt. Medium syre og fremstår lidt tung og klodset. Kort afslutning. Alk.: 13%

Rødvine


Altesino Brunello di Montalcino Riserva 2019, Toscana, Italien. 96
Philipson Wine | 800 kr. Tilbudspris
Roser i næsen. Lys med en yderst elegant frugt. Nærmest burgundisk med røde bær, skovnoter, urter og strejf vanilje. Meget elegant, kompleks med en yderst flot og lang afslutning. Alk.: 15%


Altesino Brunello di Montalcino 2020, Toscana, Italien. 95
Philipson Wine | 340 kr. Tilbudspris
Mørkere og mere solrigt udtryk end 2019 årgangen. Men stadig yderst flot og elegant med florale noter, røde bær, lette urter og krydderier i smagen. Flot dybde og en lang afslutning. Alk.: 15%


Pagos Anguix Costalara 2020, Ribera del Duero, Spanien. 92
HJ Hansen/Vinspecialisten | 170 kr. Tilbudspris
Flot tæt næse med masser af krydderier. Flot balance og intens i smagen med brombær, mocca, tobak og vanilje. En flot vin med masser af sanseindtryk. Alk.: 15%


La Artesilla de Lea Garcia 2020, Rioja, Spanien. 92
Andrup Vin | 299 kr. Tilbudspris
Moderne Rioja med masser af brombær, kaffe, chokolade, tobak og vanilje. Men hvor frugten får lov at dominerer. Ret intens med en fin balance og pæn længde. Alk.: 15%


Arribas Saroto Palhete 2023, Portugal. 91
Hvaddrikkermantil | 135 kr. Tilbudspris
Palhete er den portugisiske betegnelse for en vin med 50/50 fordelt på hvide og røde druer. Her lokale druer. En lys meget imødekommnede let vin som på mange måder giver en naturvinsvibes. Flot ren frugt og ganske saftigt udtryk. En bællevin på den gode måde. Alk.: 12%


Quinta da Pedra Escrita 2020, Douro, Portugal. 91
Supervin | 180 kr. Tilbudspris
Mørk i udtrykket med animalske noter. Masser af rødt kød, sorte bær, tobak og vanilje i smagen. Ret intens med en pæn længde. Rigtig bøfvin! Alk.: 14,5%


Ferraton Cotes du Rhone Villages Plan de Dieu 2022, Rhône, Frankrig. 90
Dinvinhandel.dk | 129 kr. Tilbudspris
Meget imødekommende frugtig Rhône med masser af bærintensitet, urter og vilde krydderier. Pæn balance og en fin krydret afslutning. Alk.: 14%


Buller Wines 1928 Bloch Shiraz 2018, Rutherglen, Australien. 90
HJ Hansen/Vinspecialisten | 130 kr. Tilbudspris
Fyldig kølig stil shiraz med masser af sorte bær, peber, animalske noter og toast. Flot balanceret og en meget klassisk Aussie shiraz med en lang afslutning. Alk.: 14,2%


Sounds of Silence Pinot Noir 2023, Elgin, Sydafrika. 90
Erik Sørensen Vin | 150 kr. Tilbudspris
Flot næse med ribs og hindbær. Meget umiddelbar og imødekommende med en flot rød frugtintensitet og lyse krydderier. Pæn balance og en sprød afslutning. Alk.: 13,5%

 

Rabino Luigi Giuseppe La Ciapa Barbera d’Alba Superiore 2020, Piemonte, Italien. 90
VildmedVin | 129 kr. Tilbudspris
Sorte blommer, lakrids og kølige krydrede noter. En flot harmonisk barbera med fin intensitet og frugtighed. Pæn længde. Alk.: 15%


Grillo Ole Merlot 2021, Friuli, Italien. 90
Scandinavian Wine & Chocolate | 95 kr. Tilbudspris
Krydret næse med jordnoter. Medium fylde og man fornemmer merlot druen om end fra et køligt klima. Fin balance og et mere stringent køligt udtryk. Spændende vin. Alk.: 13,5%


Baptiste Hillaire Cotes du Rhone 2022, Rhône, Frankrig. 90
Lago | 129 kr. Tilbudspris
Krydret næse med kærnemælksnoter. Frugtig med et mildt, rundt udtryk. Masser af røde bær, sort peber og varme krydderier. Flot Rhône. Alk.: 14,5%


Veronica Ortega Quite 2022, Bierzo, Spanien. 90
Jysk vin | 159 kr. Tilbudspris
Kærnemælksnoter i duften. En let meget umiddelbar vin på nippet til at føles som en naturvin. Meget frugtig med urter, gærede noter og kølige krydderier. Læskende og let i udtrykket. Alk.: 13%


Ruffino Rosso di Marte 2022, Toscana, Italien. 90
Udvalgte MENY, Coop | 280 kr. Tilbudspris
Saftig meget umiddelbar sangiovese med fine kirsebærnoter, mørke krydderier og vanilje. Floty balance med en fin afslutning. Savner lidt mere længde. Alk.: 14%


Vigna Madre Becco Reale Montepulcino d’Abruzzo 2019, Abruzzo, Italien. 88
MENY | 80 kr. Tilbudspris
Fyldig med blommenoter og sødmefulde krydderier. Meget umiddelbar med en pæn intensitet. Ikke så dyb men det der er fungerer fint. Alk.: 13,5%


Rasa Syrah 2022, , Indien. 87
Vindien | 159 kr. Tilbudspris
Mørke let krydrede bær i næsen. Fyldig med varme krydrede noter og alkoholen brænder lidt. Lidt pumpet og tør i afslutningen. Alk.: 14%


De Laumont Pinot Noir 2023, Frankrig. 87
Kjær & Sommerfeldt | 59 kr. Tilbudspris
Lys meget let pinot med jordbær, hindbær i smagen. Imødekommende men med en forhodlsvis kort smag. Alk.: 13,5%