Hvidvine
Rainer Sauer Silvaner Escherndorfer Lump 2022, Franken, Tyskland. 92
Bichel | 175 kr. Tilbudspris
En yderst vellavet og meget imødekommende silvaner med hvide stenfrugter, flint og generelt meget stenede noter. Flot balanceret med en fin intensitet og længde. Alk.: 13,5%
Luis Canas Vinas Viejas Blanco 2022, Rioja, Spanien. 92
Supervin | 100 kr. Tilbudspris
Viura og malvasia fra Rioja. En flot og spændende fadlagret Rioja med orangekompot, fersken, krydderier og toast fra fadet. Flot balanceret med masser af intensitet og længde. Hvid Rioja kan bestemt noget! Alk.: 13,5%
Redamancy Brave Chardonnay 2023, Sydafrika. 90
Cape to Cope | 217 kr. Tilbudspris
Masser af toast i næsen. Fyldig med tropisk frugt, abrikos, citrus og vaniljecreme i smagen. Klassisk oversøisk chardonnay med en fin intensitet og krydret afslutning. Alk.: 14%
Fattoria Il Muro Sasonne Bianco 2023, Toscana, Italien. 88
Scandinavian Wine & Chocolate | 60 kr. Tilbudspris
Blend af trebbiano, malvasia og vermentino. En meget let vin med fennikel, mandel og ciutrusnoter i smagen. Pænt balanceret med en medium intensitet. Fin lille hvid Toscana. Alk.: 12,5%
Torres Waltraud Riesling 2022, Penedes, Spanien. 88
Udvalgte MENY/Coop | 99 kr. Tilbudspris
Emmer af riesling i næsen. Masser af intensitet men holder ikke helt momentum i smagen som er mere afdæmpet med melon og citrusnoter. Fornemmer tydeligt den har fået mere varme og jeg savner lidt mere energi og syre. Alk.: 12%
Portvine
Pocas 10 års Tawny Port 0, Douro, Portugal. 89
Brugsen | 99 kr. Tilbudspris
Lys med varme krydrede noter i næsen. Sødmefuld med karamel, rosiner og julekrydderier i smagen. Imødekommende men ikke så dyb. Men til prisen et ganske pænt glas. Alk.: 20%
Rødvine
Zoetendal The Signatura Shiraz 2022, Sydafrika. 92
Cape to Cope | 333 kr. Tilbudspris
Flot indbydende næse med florale noter og en let parfume. Elegant og velbalanceret med røde bær, urter, vilde krydderier og toastnoter i smagen. Kompleks og man fornemmer en vis dybde i vinen. Lang vedvarende afslutning. Alk.: 13%
Domaine Coussan Le Jardin 2020, Cotes de Thongue, Frankrig. 91
Winefriends | 149 kr. Tilbudspris
100% økologisk syrah med 8-9 mdr. fadmodning. Meget mørk både i farve og udtryk. Kølige krydrede noter, urter, brombær og masser af sort peber i smagen. En flot og vellavet vin med en fin saftig afslutning. Alk.: 15%
Tenuta I Fauri Ottobre Rosso 2022, Abruzzo, Italien. 91
Husted Vin | 279 kr. Tilbudspris
100% montepulciano modnet på betonkar. Meget ren i udtrykket med fine røde bærnoter, rødt kød, violer og mørke krydderier i smagen. En lidt atypisk men spændende vin med naturvins vibes selvom den ikke er kategoriseret som en sådan. Alk.: 14,5%
La Bastide Saint Dominique Cotes du Rhone Jules Rochebonne 2022, Rhône, Frankrig. 91
Jysk Vin | 159 kr. Tilbudspris
Krydret næse og meget klassisk Rhône med røde bær, urter og vilde krydrede noter i smagen. Flot balanceret med en fin saftig afslutning. Alk.: 14,5%
Seghesio Zinfandel 2021, Californien, USA. 91
Vinens Verden | 229 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. Solmodne jordbær, bagte krydderier og vanilje i smagen. Flot intensitet og en her kommer jeg attitude. Klassisk vellavet zin! Alk.: 15%
Hahn Santa Lucia Highlands Pinot Noir 2021, Californien, USA. 91
Otto Suenson | 299 kr. Tilbudspris
Meget solmoden og sødmefuld pinot noir med jordbær, hindbær, bagte krydrede noter og masser af vanilje. Meget klassisk , rund, blød og yderst venlig. Måske lidt for venlig! Men fin dybde og længde. Alk.: 14,5%
Fenoccio Renato Barbera d’Alba Elena 2021, Piemonte, Italien. 91
Løgismose | 200 kr. Tilbudspris
Moden krydret næse. Syltede kirsebær, blomme, lakrids og peber noter. Old school barbera på den gode måde med masser af kompleksitet. Flot intensitet og længde. Alk.: 13,5%
Chat Sauvage Pinot Noir 2019, Rheingau, Tyskland. 90
HJ Hansen/Vinspecialisten | 150 kr. Tilbudspris
Lys med en krydret og let urtet næse. Meget frugtig i udtrykket med fine solmodne bærnoter, vilde krydderier og strejf toast i smagen. Velbalanceret med en fin afslutning. En ganske vellavet og imødekommende pinot. Alk.: 13,5%
La Chasse du Pape Chateauneuf-du-Pape 2021, Rhône, Frankrig. 90
Kvickly, Superbrugsen | 149 kr. Tilbudspris
En klassisk Chateauneuf med solmodne røde bær, timian, lavendel og sort peber i smagen. Masser af saft og kraft med en pæn længde. Alk.: 15%
Brotte Creation Grosset Cairanne 2020, Rhône, Frankrig. 90
Skjold Burne | 99 kr. Tilbudspris
Fin elegant næse med florale noter. Balanceret og vellavet vin med røde bær, lyse urter, krydderier og fine peber noter. Fin længde. En flot Rhône til prisen. Alk.: 14,5%
Whiplash Zinfandel 2020, Californien, USA. 90
Juuls | 149 kr. Tilbudspris
Mørk krydret næse med sødmefulde jordbærnoter, bagt timian, sød lakrids og vanilje i smagen. Harmonisk og meget klassisk zin med en fin balance og længde. Alk.: 14,5%
Bosio Boschi dei Signori Barolo 2020, Piemonte, Italien. 90
Føtex | 150 kr. Tilbudspris
Lys med fine krydrede noter, røde kirsebær, kamfer, lakrids og lette vaniljenoter i smagen. En pæn ligefrem nebbiolo med let udtørrende tanniner. Krydret afslutning. Alk.: 14%
Montes de Calma Tinto Reserva 2016, Douro, Portugal. 90
Adelino | 120 kr. Tilbudspris
Lavet på de tre klassiske Douro druer. Næsten sort med animalske noter i duften. Flot fylde og ganske intens i smagen med blomme, lakrids, tobak og vanilje. En spændende vin! Alk.: 14,5%
Chateau Courac Cotes du Rhone Villages Laudun 2021, Rhône, Frankrig. 90
Kjær & Sommerfeldt | 99 kr. Tilbudspris
Flot næse med masser af violer. Intens i frugten med en imødekommende stil med masser af røde bærnoter og let sødmefulde krydderier. Pæn saftig afslutning. Alk.: 14,5%
Antica Vinaia Valpolicella Ripasso 2017, Veneto, Italien. 89
Dinvinhandel.dk | 80 kr. Tilbudspris
Lys med masser af røde bærnoter i duften. Frugtig med lette ripasso noter; rosin og bagte krydderier. Fin balance og en ganske ligefrem vin med en fin let krydret afslutning. Alk.: 13,5%
Kottabos Grenache Syrah 2023, Stellenbosch, Sydafrika. 89
VinsdeVinde | 135 kr. Tilbudspris
Lys med en sødmefuld næse. Bløde, rund med fine røde kirsebærnoter, bagrte krydderier i smagen. Imødekommende stil om end jeg savner lidt mere dybde. Alk.: 13%
Senorio de P.Pecina Crianza 2017, Rioja, Spanien. 89
VildmedVin | 139 kr. Tilbudspris
Masser af vanilje i duften. Fin intensitet med brombær, mocca, tobak og vanilje i smagen. Klassisk Rioja i den mere traditionelle fadlagrede stil. Alk.: 14,5%
Coste di Bussia Barolo Bussia 2020, Piemonte, Italien. 89
MENY | 199 kr. Tilbudspris
Roser i duften og en lys meget klassisk nebbiolo. Røde kirsebær, kamfer, medicinskab og lyse krydrede noter i smagen. En anelse til den rustikke side med en udtørrende eftersmag. Savner flere lag. Alk.: 14,5%
Pierre Amadieu Gigondas Romane Machotte 2022, Rhône, Frankrig. 88
Erik Sørensen Vin | 180 kr. Tilbudspris
Lys med en fin elegance i udtrykket. Men virker noget tør med let bitre røde bærnoter, urter og mørke krydrede noter. Pæn frugt men tørheden generer mig. Alk.: 15%
Povero Contrada Maestra Barbera d’Alba 2023, Piemonte, Italien. 88
Andrup Vin | 79 kr. Tilbudspris
Meget rødfrugtet i udtrykket med jordbær, røde blommer, krydderier og strejf toast. Ikke så dyb men fin saftgt udtryk. Alk.: 13%
Montgras Antu Carmenere 2021, Cachapoal, Chile. 88
Bilka | 85 kr. Tilbudspris
Urtet næse. Pæn fyldig vin med masser af sorte bær, grøn peber, tobak og toastnoter i smagen. Noget grøn i smagen på kanten til det umodne. Pæn længde. Alk.: 14%
Terra Bendita 18 Gran Reserva Cabernet Sauvignon 2021, Maule, Chile. 86
Holte Vinlager | 95 kr. Tilbudspris
Intens sødmefulde solbær i duften. Generelt en meget sødmefuld vin, måske lige en tand for meget. Blød, rund og fyldig i stilen, domineret af sorte bær, bagte noter og vanilje. Slutter lidt kort. Alk.: 13,5%