Verdens største spiritusproducent Diageo satser på Kina og har nu åbnet sit eget destilleri i Yunnan. Godt 9 år og 840 mio. kr. har det kostet at opføre. Navnet på destilleriet vil være YunTuo 云拓 Single Malt Whisky Distillery, som hentyder til skyerne og oplevelserne. Destilleriet ligger nemlig i 2.100 meters højde. Til modning af whiskyerne vil der benyttes de lokale eg fra Yunnan. Der er også åbnet et besøgscenter og det er håbet med tiden at øge whisky turismen i området.