Hvidvine

 

Jean-Pierre Grossot Chablis Cuvee La Part des Anges 2021, Bourgogne, Frankrig. 93
Løgismose | 293 kr. Tilbudspris
Tydeligt at den har modnet længe på gærresterne (17 mdr.) og at druerne kommer fra de bedste marker. En yderst flot og overbevisende Chablis måske ikke så klassisk som man forventer. Alk.: 13%


Bonnigal Bodet Clos de Beauce Chenin 2023, Loire, Frankrig. 92
Erik Sørensen Vin | 225 kr. Tilbudspris
Fyldig og meget spændende chenin med gule æbler, kvæde og smørblomstnoter. Pakket ind af en flot syre. Intens med en flot lang afslutning. Alk.: 13%


Zoetendal Chenin Blanc 2021, Coastal, Sydafrika. 91
Cape to Cope | 217 kr. Tilbudspris
Fersken noter i duften. En stringent, fyldig vellavet vin med kvæde, licchi, citrus og lette krydrede noter i smagen. Flot balanceret og en flot elegant chenin. Alk.: 13,5%


Quinta da Prelada Branco Colheita 2021, Douro, Portugal. 90
Adelino | 120 kr. Tilbudspris
Fra en række lokale druer i Douro dalen. Sprød og harmonisk i smagen med fine hvide stenfrugtnoter, citrus og lette blomster. Flot blance og en ganske spændende vin. Alk.: 13%


Ara Select Block Sauvignon Blanc 2022, Marlborough, New Zealand. 89
HJ Hansen/Vinspecialisten | 100 kr. Tilbudspris
Hyldeblomst i næsen. Overraskende fyldig men med en flot intensitet i smagen. Masser af hvide stikkelsbær og citrus i smagen. Sprød afslutning. Alk.: 12,5%


Albert Lucas Chablis 2023, Bourgogne, Frankrig. 88
Bilka | 129 kr. Tilbudspris
Ikke meget i næsen. I smagen fersken, citrus og lette krydrede noter. Fin fylde og intensitet men ikke så lang i smagen. Alk.: 13%


Huber Terrassen Riesling 2023, Niederösterreich, Østrig. 88
Supervin | 90 kr. Tilbudspris
En meget let og frugtig vin med æble og citrusnoter. Fin balance om end der ikke er meget dybde. Alk.: 12,5%

 

Maques de Borba Colheita 2023, Alentejo, Portugal. 88
Udvalgte MENY/Coop | 79 kr. Tilbudspris
Hvide blomster i duften. En tæt frugtig vin med masser af melon, lime og lyse krydrede noter. Pæn intensitet. Alk.: 12,5%


Marco Real Pequenas Producciones Chardonnay 2023, Navarra, Spanien. 87
Scandinavian Wine & Chocolate | 70 kr. Tilbudspris
Frugtig med fersken, abrikos og citrusnoter. Medium intensitet og jeg savner generelt lidt mere modspil – måske især syre. Pæn ligefrem men uden kant. Alk.: 13,5%


Theo Cattin Riesling 2023, Alsace, Frankrig. 87
Brugsen | 79 kr. Tilbudspris
Fyldig med hvide blomster, røde æbler og citrusnoter. Ikke så dyb og lang i smagen. Savner lidt mere syre og friskhed. Alk.: 12,5%

Rødvine


Pra Morandina Amarone della Valpolicella 2017, Veneto, Italien. 92
Distinto | Ukendt pris
Brunligt skær. Moden næse og man fornemmer tydeligt alder. Svesket i smagen med varme krydderier og en fin intensitet. Klassisk amarone præg med en lang vedvarende afslutning. Alk.: 17%


Domaine Clos Romane Cairanne 2022, Rhône, Frankrig. 92
Bichel | 135 kr. Tilbudspris
Kærnemælksnoter i duften. Lys, klar med masser af røde bærnoter, urter, vilde krydderier i smagen. En flot og ganske overbevisende vin med karakter og flot længde. Alk.: 14,5%


Chateau de Camensac 2015, Bordeaux, Frankrig. 92
Supervin | 275 kr. Tilbudspris
Klassisk Bordeaux med sorte bær i næsen. Stadig masser af frugt og kraft på trods af næsten 10 år. Flot balance med klassiske solbær, tobak og toastnoter. Flot længde. Alk.: 13,5%


St Antonin Plan de Dieu Cotes du Rhone Villages 2021, Rhône, Frankrig. 91
Jysk Vin | 169 kr. Tilbudspris
Mørke krydrede noter i duften. Saftig meget klassisk Rhône udtryk med brombær, sort peber, urter og vilde krydderier. En flot og velbalanceret vin. Alk.: 15%


Famille Lancon Chateauneuf du Pape Domaine de la Solitude 2021, Rhône, Frankrig. 91
Vinens Verden | 379 kr. Tilbudspris
60% Grenache, 20% Syrah, 10% Mourvèdre og 10% andre druer. Mørke krydrede noter i duften. Kraftfuld med masser af røde bær, lakrids, urter, vilde krydderier i smagen. Noget tørhed fornemmes en og vin til den lidt rustikke side. Alk.: 14,5%

 

Castel de Paolis I Quattro Mori 2018, Lazio, Italien. 91
Roman Wines | 239 kr. Tilbudspris
Flot indbydende næse. Blend af 40% Shiraz, 30% Cabernet Sauvignon, 20% Merlot og 10% Petit Verdot. Man fornemmer tydelig solmoden bær med varme krydderier, lakrids og vanilje noter. Flot balance og ganske imødekommende i stilen med en fin dybde og længde. Alk.: 14,5%


Fontanafredda Barolo 2019, Piemonte, Italien. 91
Kvickly, Superbrugsen | 149 kr. Tilbudspris
Meget lys med fine ribs og hindbærnoter i smagen. Meget tilgængelig nu med en en fin elegant frugtprofil. Fin let tørre tanniner og en mellemlang finish. Alk.: 13,5%


Chivite Le Gardeta Garnacha 2019, Navarra, Spanien. 90
Holte Vinlager | 139 kr. Tilbudspris
Lys med krydrede noter i duften. Saftig imødekommende grenache med masser af solmoden frugt og varme krydderier i smagen. Lidt af en bællevin i ordet positive betydning fra måske Navarras bedste vinhus. Alk.: 14,5%


Hareter Root Blaufrankisch 2022, Østrig. 90
Husted Vin | 185 kr. Tilbudspris
Vin på St. Laurent og Blaufränkisch. Meget naturvinsagtig i udtrykket med vilde blomster, urter, lakrids og ribsnoter i smagen. Kan med fordle nydes afkølet. Spændende lidt atypisk rødvin fra Østrig. Alk.: 12%


Domaine de Coyeux Gigondas 2019, Rhône, Frankrig. 90
Juuls | 289 kr. Tilbudspris
Mørk i udtrykket med animalske noter, brombær, lakrids og sort peber. Pæn intensitet og en vin der vil og lykkes med rigtig meget. Flot balanceret med en fin rund afslutning. Alk.: 15%


Hahn Pinot Noir 2022, Californien, USA. 90
Otto Suenson | 159 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. Solmodent udtryk med jordbær, røde kirsebær, bagte krydderier og vanilje. Velbalanceret i den typisk meget imødekommende Californiske stil. Fin krydret afslutning. Alk.: 14,5%


Boschkloof Syrah 2022, Stellenbosch, Sydafrika. 90
VinsdeVinde | 168 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. Solmodne brombær, peber, bage krydderier og strejf af vanilje i smagen. Rund, blød og venlig i udtrykket med en pæn finish. Savner måske lidt kant. Alk.: 14%


Alain Jaume Roquedon Lirac 2021, Rhône, Frankrig. 90
Vinmonopolet | 150 kr. Tilbudspris
Pæne røde bær i duften. I smagen masser af brombær, sort peber, lakrids og krydderier. Fin kølighed og en velbalanceret vin. I stilen tæt på en chateauneuf! Alk.: 15%

 

Domaine La Croix Belle Camp del Gal 2021, Cotes de Thongue, Frankrig. 90
Winefriends | 119 kr. Tilbudspris
Syrah og grenache fra det sydfranske. En vellavet vin med masser af bærintensitet og varme krydderier i smagen. Pæn balance og en fin lang eftersmag. Alk.: 14%


Thokozani Cabernet Franc 2022, Wellington, Sydafrika. 90
Cape to Cope | 135 kr. Tilbudspris
Noget urtet både i duft og smag. Runde bløde tanniner med en pæn rød frugt, bagte krydderier, grøn peber og strejf toast i smagen. Saftig i udtrykket og det urtede fungerer fint for mig, men vil give dele vandene. Alk.: 14%


Trenza La Nymphina Monastrell 2021, Yecla, Spanien. 89
Andrup Vin | 79 kr. Tilbudspris
Monastrell fra det østspanske. Fyldig med fine blommenoter, varme krydderier og let fadpræg. Meget umiddelbar og imødekommende. Fin intensitet og længde. Alk.: 14,5%


Beni di Batasiolo Barbaresco 2019, Piemonte, Italien. 89
Skjold Burne | 199 kr. Tilbudspris
Helt lys med fine røde bærnoter, tobak, krydderier og let fadpræg. Stadig en del tannin og tørrer lidt ud i eftersmagen. Anelse rustik og jeg savner en mere ren frugt. Alk.: 14%


Castello di Meleto Chianti Classico Øko 2021, Toscana, Italien. 89
Philipson Wine | 90 kr. Tilbudspris
Let urtet næse og en kølig stil sangiovese med røde kirsebær, urter, kølige krydderier i smagen. Fin balance med en let krydret eftersmag. Alk.: 13,5%


Meleto Borgaio Chianti Classico 2021, Toscana, Italien. 88
Philipson Wine | 100 kr. Tilbudspris
En lys og let chianti classico med røde kirsebær, urter, vilde krydderier i smagen. Medium intensitet og et let krydret afslutning. Alk.: 13,5%


Smiling Donkey 2022, Douro, Portugal. 88
Andrup Vin | 89 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. Sødmefuld i udtrykket med solmodne sorte bær, bagte krydderier og strejf vanilje. Simpel meget ligefrem i udtrykket. Alk.: 13,5%


Campo Viejo Crianza 2021, Rioja, Spanien. 87
MENY | 70 kr. Tilbudspris
Parfumeret i duften. Masser af fad i smagen med brombær, mocca og vaniljenoter. Måske lidt for overstyret med fadet og udtørrer i eftersmagen. Alk.: 14%


Carmen Toltén Cabernet Sauvignon 2023, Central Valley, Chile. 86
VildmedVin | 50 kr. Tilbudspris
Solbær og let urtede noter i duften. Anelse tørhed i smagen og frugten lidt tilbagetrukket. Kort og anelse rustik i udtrykket. Alk.: 12,5%

Rosé


Chateau Tanunda Dry Rosé 2022, Australien. 87
Føtex | 65 kr. Tilbudspris
Jordbær i duften. Frugtig og meget umiddelbar med solmoden lyse røde bær og lette krydderier. Pakket ind af en fin syre. Alk.: 12,5%

Dessertvime


Croix Milhas Rivesaltes Ambré 20 år, Rivesaltes, Frankrig. 92
Dinvinhandel.dk | 220 kr. Tilbudspris
Intense orangenoter i duften. Intens oxideret stil med nødder, karamel og honningnoter. I smagen som en tawny men den lavere alkohol gør dem mere tilgængelig. En flot velbalanceret og spændende vin der fortjener at komme frem i lyset. Alk.: 15,5%