Fra årgang 2022 har to Grand Cru-marker kunnet tilføje Pinot Noir til listen af druer, der er tilladte indenfor AOC Grand Cru, nemlig Kirchberg de Barr og Hengst. Fra årgang 2024 har en tredje mark også fået denne status, nemlig Grand Cru Vorbourg, hvor der nu kan stå AOC Pinot Noir Grand Cru Vorbourg på etiketten. Grand Cru Vorbourg (betyder forbjerg) ligger i kommunen Rouffach (95%) for foden af Grand Ballon og Petit Ballon på et terroir bestående af kalk og ler i 210 – 300 meters højde og med orientering syd/sydøst.