Dalmatiens dramatiske kyst sætter scenen for en stor del af Kroatiens rødvine og er fødested for en lang række spændende lokale druesorter— ikke mindst zinfandel, som var kroat, før den blev italiener og californier. Dalmatien er den mest mangfoldige og fragmenterede del af det gamle vinland og lige så spraglet som hunderacen, der er opkaldt efter det.
Dalmatien er groft sagt strækningen langs Adriaterhavets østkyst og dets øhav fra Kvarner-bugten i nord og ned til Kotor-bugten i syd. I ryggen ligger de dinariske alper og bag dem Bosnien og Herzegovina; og på strækningen kommer man forbi spændende byer som Zadar, Split og Dubrovnik. Dalmatien er et karstpræget kystlandskab med hundredevis af øer, holme og skær langs den 1.200 km lange kyst, et mekka for strandløver, sejlere, krydstogt- og charterturister. Lokalbefolkningen selv nyder livet i deres eget tempo— ofte akkompagneret af den traditionelle klapa, lystige sange og sørgmodige viser, mens de sætter frisk fangst til livs, skyller efter med den lokale vin og nyder den rosenrøde solnedgang over Adriaterhavet. Her siges fisk at svømme tre gange: Først i saltvand, så i olivenolie, og sidst i vin.
Den kroatiske kyst har typisk middelhavsklima, men hvor Istrien mod nord præges af køligere og fugtigere kontinentalt klima fra Alperne, er Dalmatien betydeligt solrigere, varmere og tørrere. Hovedsageligt er det nærheden til havet, der dominerer langs selve kyststrækningen og på øerne; mens man i det højere beliggende dalmatiske bagland har Kroatiens højeste bjerg Dinara (1.831 m) og betragteligt køligere og vådere klima end ved selve kysten— og det definerer stilen på vinene. Stort set alle de druesorter, man finder i Dalmatien, er indfødte, gennem århundreders vinavl tilpasset til jordbund, vind og vejr og ikke mindst de lokales smag og spisevaner.
Vinlandet Dalmatien (på kroatisk Dalmacija) er officielt opdelt i tre underområder: det nordlige Dalmatien (Sjeverna Dalmacija), det centrale og sydlige Dalmatien (Srednja i južna Dalmacija) samt det dalmatiske bagland (Dalmatinska Zagora), og med undtagelse af det højere beliggende bagland og den nordligste del ligger vinmarkerne stort set alle i havets umiddelbare nærhed, ikke mindst i de sydligste egne samt på øerne. Områdets moderate størrelse til trods har dets forskellige dele dog, ikke mindst af historiske årsager, udviklet ret forskellige lokale traditioner og dermed et væld af stilistisk ret forskelligartede vine. Diversitet er generelt et nøglebegreb for forståelsen af kroatisk vin, og intet sted gør det sig mere gældende end på dalmatisk grund.
Tilbage til oldtiden
Der er med stor sikkerhed dyrket vin ved den kroatiske kyst i mindst 2.500 år. Det ældste fund, der bevidner dyrkning af vinstokke og fremstilling af vin, er fundet på øen Vis og dateret til omkring 500 før vor tidsregning— en mønt, der på dens ene side afbilleder en drueklase og på dens anden en amfora; og flere sådanne fysiske fund såvel som skriftlige kilder kan opregnes fra de følgende århundreder. Et andet oldtidslevn, som stadig lever i bedste velgående, er det stensætningsomkransede kulturlandskab Starigradsko polje på Hvar (‘marken ved den gamle by’), som er anlagt af græske kolonialister og gennem godt 25 århundreder nu har bevaret deres måde at dyrke vin, oliven og grøntsager i stort set uændret form. Også i modsætning til store dele af Grækenland og Balkan, som under århundreders osmannisk overherredømme mistede en del af deres klassiske vinkultur. Dalmatinerne holdt det fremmede overherredømme ude under skiftende alliancer med venetianere og habsburgere, og dermed bevaredes den grundstamme af gamle druesorter, som er områdets stærkeste ressource i dag. Dalmatien gik dog ikke fri af phylloxeraen, men som følge af jordbundens sandede og klimaets varme, tørre karakter og ikke mindst de mange isolerede øer slap man forholdsvist let gennem epidemien, så de indfødte sorter overlevede og forblev de mest udbredte.
Fra rustikt til raffineret
Den dominerende drue i Dalmatien er i dag den mægtige plavac mali, kongen blandt de kroatiske rødvinsdruer, og med mere end 1.400 registrerede hektarer er den de facto landets mest dyrkede blå drue. Plavac mali betyder bogstaveligt talt ‘den lille blå’, og den er at finde på de fleste af øerne i Adriaterhavet samt i det sydlige og centrale Dalmatien. Selve druen er forholdsvist lille, med mørkeblå og ganske tykke skaller. Den har fra naturens side en tendens til ujævn modning, grundet forskudt blomstring og bestøvning, og derfor venter mange med at høste, til alle druer i klaserne er helt modne— med en god andel overmodne druer til følge, og deraf tendensen til storladne, overdådige vine, rige på ekstrakt, med høj alkohol, massive tanniner og som regel en vis restsødme, smag af rosiner, figner og svesker.
Mangt og megen traditionel plavac var mildest talt rustik, men i det nye årtusindes første årtier er der kommet en ny kvalitetsbevidsthed og forandringsvillighed, der i høj grad har forvandlet grimme ællinger til smukkere svaner; og det har skabt grobund for international interesse for de dalmatiske vine. De fleste er ikke længere oxiderede, nærmest madeiriserede mørke frugtbomber med krasbørstige tanniner. I dag kan man forvente meget mere afbalancerede vine med forfinede men fortsat faste tanniner og mere frisk end tørret frugt, og de bedste rummer både blå blommer, sorte kirsebær såvel som friske og tørrede krydderurter, så man føler sig hensat til Middelhavet og makien på en varm sommerdag.
Strålende, svimlende terroir
Starter vi turen fra syd mod nord, svinger vi lige nord for den smukke, gamle havneby Dubrovnik ud ad halvøen Pelješac, som er et slaraffenland for rødvine og dertil lægger grund to af Kroatiens historiske og klassiske appellationer, Dingač og Postup. Pelješac strækker sig fra sydøstlig til nordvestlig retning og gennemskæres af en mange hundrede meter høj bjergryg, klassiske Karst-topografi med stejle, sydvestvendte skråninger, som skaber de særlige forhold, der tilsmiler vinavlen her. Vinstokkene står med direkte udsigt ned til havet, og man skal ikke lide af højdeskræk, hvis man skal arbejde på de stenede skråninger. De lokale taler om terroiret som velsignet af ‘tre sole’ med henvisning til den trio af belysning, man får— direkte oppe fra solen, indirekte fra dens genskær i havet og endeligt nede fra den hvidlige kalksten, vinstokkene står rodfæstet i. Derfor høstes fuldmodne og meget koncentrerede druer, der giver sødmefuld frugt, masser af struktur og en kalket mineralitet. Dingač har de stejleste skråninger og modneste druer, og vinene er traditionelt de mest massive, mens Postup følger efter med en lille smule lettere dråber men stadig i den kraftigere ende af spektret. Vedran Kiridžija er en klassisk producent, hvad angår Dingač, det samme er Mrgudić-familiens vinhus Bura, og vil man opleve Dingač i mere elegant og raffineret fortolkning, kan især Skaramuča anbefales. Saints Hills står for en moderne og mere poleret stil, med den omdiskuterede men indiskutabelt dygtige franske flying winemaker Michel Rolland i ryggen. Korta Katarina har med amerikansk kapital opført et kunstfærdigt vinhus og eksklusivt vinresort ved Orebić og laver vine, der matcher. Omvendt er familien Miloš fra Ponikve på autentisk vis smagen af den gamle skole, deres rustikke plavac kan vække mindelser om såvel Château Musar som Viña Tondonia— vin fra dengang, der var tider til.
Øhop og hvide islæt
Kommer man ud på øer som Korčula, Hvar og Brač bliver plavac pludselig mere frugtig og mindre tannisk. Man opnår måske ikke samme intensitet og kompleksitet som på de stejle skråninger, til gengæld får man mere frugtighed og en umiddelbart lettere fordøjelig vin. Det passer godt til det fiske- og skaldyrs-baserede køkken; men kan man ikke lide at sætte rødvine til den slags mad, har man også rig mulighed for at nyde nogle af disse øers særegne hvidvinsdruer. Dalmatiens mest dyrkede grønne drue er pošip, som oprindeligt stammer fra Čara-dalen på Korčula men i dag også er opdyrket på naboøerne Mljet, Lastovo, Hvar og Brač, på Pelješac og flere andre steder på fastlandet, efterhånden 400 hektarer. Druen giver generelt ret friske og ofte aromatiske hvidvine med masser af citrus og sydfrugter; men pošip er ret plastisk i forhold til vinifikation, og den lader sig med lethed forme i flere forskellige stilarter. Blandt druens fortalere og fremmeste fortolkere finder vi den alsidige Luka Krajančić på Korčula, sammen med Stina på Brač, Korta Katarina på Pelješac, Rizman i Komarna og Testament nær Šibenik.
Anderledes anstrengende at arbejde med er Korčulas anden kendte hvidvinssort, den sjældne, særegne og vokalsky sort grk. Grk findes stort set kun omkring Lumbarda på Korčula, hvor en lille skare af lokale entusiaster med Bire og Zure i spidsen har holdt den i live. Grk kræver krydsbestøvning fra andre sorter, da den selv kun sætter kvindelige blomster, og det giver visse fertilitetsproblemer. Selv når den står plantet i samme mark som plavac, giver den svingende udbytter og ujævnt modnede druer; men når den passes og plejes, og det hele svinger, kan grk give vidunderlig vin, som er helt sin egen— urtet, krydret, mundvandsdrivende og mineralsk.
Også andre grønne druer gør sig gældende rundt om i det dalmatiske, som kystlandets læskende debit, maraština og bogdanuša og baglandets kujundžusa samt den aromatiske malvasija dubrovačka og den decideret parfumerede prč.
En elegantier og en gammel kending
Når man forbi den betagende by Split til det nordlige Dalmatien, slipper plavac sit ellers så faste greb og giver plads til andre blå sorter som babić, lasina og plavina. Især babić fra området omkring Šibenik og Primošten er et nærmere bekendskab værd, for den kan give overraskende friske og intense rødvine med stor elegance og kompleksitet— såfremt den dyrkes på fattige jorde og ikke plastres til med fad. Dens særlige styrke er at bevare syren selv i den tørre sommerhede; og så giver den netop den slags rødvin, man drømmer om ud på en sen sommeraften. Vinas Mora står for fantastiske naturvine på druen, og andre flotte versioner fås fra Testament, Gracin og Prgin.
Lige nord for Split ligger den lille by Kaštela, som mest er kendt for sine kasteller og gode udsigt til Split; men nu sandelig også som byen, hvor man genfandt ‘den oprindelige zinfandel’ — crljenak kaštelanski— druesorten, som sprang over Adriaterhavet og blev syditalienske primitivo og over Atlanten og blev californiske zinfandel. Egentlig burde det ikke overraske, for med sin overdådige, næsten dekadente frugtighed er der noget arketypisk dalmatisk over sorten. Der er flere forskellige stilarter på spil i dag, men generelt har de mere struktur end deres californiske genparter i zinfandel og mindre marmelade end mangt en italiensk appassimento primitivo.
Opdagelsen af, at en på nippet til uddød lokal druesort var identisk med den californiske megastjerne satte gang i genplantningerne; og gav samtidigt et vink med en vognstang om, at der nok er mere at hente i det dalmatiske skatkammer. Som fortjener fornyet opmærksomhed fra seriøse vininteresserede på grund af sit væld af egne sorter, gamle traditioner, nye gåpåmod og store potentiale.
TOLV PLETFRIE DALMATINERE
Vinas Mora Kaamen II 2021 94
Österreich Vin | 325 kr.
Økologisk babić fra 60-80 år gamle stokke på de stenede skråninger lige omkring Primošten. Sommerlig duft af røde roser og kirsebær følges op af en saftig mundfuld syrligtsøde hindbær, morbær og kirsebær og en kompleks, sødmefuld eftersmag af figner, svesker, peber og kanel. Fine tanniner og et let salt svirp til sidst, smukt balanceret og ganske enkelt enormt behagelig at drikke. Alk.: 12%
Vinas Mora Kaamen III 2020 94
Österreich Vin | 365 kr.
Anderledes sart men slående intens babić fra 100 år gamle stokke på de to ekstremt stenede enkeltmarker Široke og Jasenovik. Slank og læskende med fin saft af sursøde kirsebær, granatæbler og rabarber, med vibrerende syre, fløjlsbløde tanniner og det fineste tørstof; folder sig yderligere ud med hyben, hibiscus, figner, krydderurter, friskkværnet peber og havsalt. Vildt og smukt! Alk.: 12%
Filip Bibich Bilo 2022 91
Österreich Vin | 175 kr.
Økologisk dyrket debit vinificeret med to dages skindkontakt på ståltanke, naturlig stil men snorlige og ren. Mildt vokset note i duften og vildt læskende stof på tungen, med subtil smag af ananas, en sart bitterhed og salt kant i eftersmagen. Perfekt tørstslukker til en varm sommerdag. Alk.: 12,5%
Terra Madre Pošip Premium 2021 91
Vinomolim | 134 kr.
Fyldig, eksotisk hvidvin på økologisk dyrket pošip samt et skvæt chardonnay. I duft og smag er der frisk tropefrugt og solvarme krydderurter, flot smeltet sammen i en fyldig mundfuld med cremet tekstur, spændstig syre og mineralske noter. Flere lag og flot længde, alsidig madvin til sommerlige spiser. Alk.: 13%
Terra Madre Plavac Mali 2020 90
Vinomolim | 86 kr.
Friskfrugtig økologisk hverdagsvin på plavac mali fra Pelješac. Brombær, blommer og svesker i duften, som følger trop med figner, mørk chokolade og ristede nødder i smagen. Ingen svinkeærinder, ligefrem saftighed og fylde, mild bitterhed og bløde tanniner. Alk.: 13%
Terra Madre Plavac Mali Premium 2017 92
Vinomolim | 169 kr.
Økologisk plavac mali fra Komarna med et lille internationalt islæt fra cabernet sauvignon og syrah. Berusende og righoldig, holdt i moderne stil, med skovbær, svesker, mørk chokolade og mandler og et let krydret, røget præg. Flot modnet, med pænt polerede tanniner og stor længde. Bøf- og grillvin! Alk.: 14,5%
MasVin Crljenak 2019 92
Vinomolim | 198 kr.
Økologisk certificeret crljenak/zinfandel fra det nordlige Dalmatien. Duft og smag af violer, skovbær, sorte kirsebær, blå blommer, svesker, nellike og vanille. Saft og kraft i god balance, afstemt syre og frugtsødme, faste men fine tanniner. Kompetent madvin. Alk.: 16%
Krajančić Pošip II 2016 92
P.t. ingen dansk importør
Luka Krajančićs tænksomme fortolkning af pošip med lang skindkontakt, som giver druen fuldfed flygelklang og dybe basnoter uden dog at overdøve dens varietale træk. Tre års modning på træfade runder det hele af. Såvel læskende som tonisk tør, med moden sursød frugt, orangemarmelade, hybensyltetøj, pomeransskal, tørrede abrikoser, kanel og safran. Alk.: 15,5%
Bire Plavac 2017 90
Kork Vinhandel | 180 kr.
Økologisk plavac på ukompliceret korčulansk vis, fyldig men friskere, en lettere og frugtigere fortolkning, med røde og sorte kirsebær, friske krydderurter og mere modne noter af kakao, pibetobak, cedertræ og blide tanniner. Har smidt sine ungdommelige unoder og kanter og fremstår forsonende modent og meget behageligt. Alk.: 14%
Bire Grk 2019 92
Kork Vinhandel | 400 kr.
En af milepælene for druesorten grk; og mængden af pikante nuancer er omvendt proportional med mængden af konsonanter— vokale udfoldelser af frisk fersken og alskens grønne urter, især basilikum, salvie og bladselleri samt pinje, harpiks og hvid peber. Fin fylde, frisk syre og delikate bitternoter. Alk.: 13,5%
Skaramuča Dingač Elegance 2018 94
P.t. ingen dansk importør
Dingač fra øverste hylde og højest beliggende marker, der giver friskhed og finesse til den ellers så fyldige og frugtsøde vin. Violer og liflige kirsebær i duften med hints af hø, krydderurter, skovbund og noget let røget. Saftspændt på tungen med fin tyngde, forfriskende syre og sød frugt, kirsebær, skovbær, svesker, figner, sort te. Alk: 13,5%
Testament Tribidrag 2019 94
P.t. ingen dansk importør
Zinfandel i anderledes elegante rober fra økologiske Testament i det nordlige Dalmatien. Allerede duften er forførerisk af liflige kirsebær og skovbær, som i smagen får følge af saftige brombær og spændstige blommer, med noter af hyben og svesker, lakridsrod og krydderurter. Perfekt modnet frugt og subtilt fadpræg, fine tanniner. Alk.: 14%
Fakta — Dalmatien
Vinmarksareal: 6.060 ha
Delområder: Sjeverna Dalmacija, Srednja i južna Dalmacija, Dalmatinska Zagora; dertil appellationerne Komarna, Dingač, Makarska og Primošten
Røde druer: Plavac mali, plavina, lasina, babić, tribidrag, trnjak, vranac, cabernet sauvignon, syrah
Hvide druer: Pošip, debit, maraština, bogdanuša, grk, vugava, prč, chardonnay
Gode producenter: Antunović, Benmosché, Bibich, Bire, Bura, Duboković, Gašpar, Grabovac, Gracin, Grgić, Hvar Hills, Karidžija, Kastel Sikuli, Katić, Korta Katarina, Krajančić, Križ, Markus, Miloš, Plančić, Prgin, Prović, Rizman, Saints Hills, Škaulj, Ante Sladić, Skaramuča, Stina, Terra Madre, Testament, Tomić, Vinas Mora, Vislander, Volarević, Zure
