søndag, november 9, 2025
ForsideWhiskyNy serie af whiskyer fra Glenmorangie

Ny serie af whiskyer fra Glenmorangie

En ny serie af whiskyer afsluttet på vinfade er blevet præsenteret af Glenmorangie. Det er whiskyer afsluttet på vinfade fra Barbaresco, Margaux og Corton-Charlemagne. Man finder Glenmorangie oppe i det nordligste højland. Destilleriet blev grundlagt i 1843 af brødrene William og John Matheson. I 1849 var man klar til at destillere, i øvrigt som det første destilleri, der opvarmede med damp og ikke med kul. Glenmorangie har altid været kendt som blandt pionererne i forskellige fadfinish: De var blandt de første, som benyttede brugte Sauternes-, Rhône- og Bourgogne-fade til at afrunde deres whiskyer. Det var især eksperimenter drevet af Dr. Bill Lumsden, som startede i 1994 og introducerede de tre nøglewhiskyer med finish på sherry-, madeira- og portvinsfade. Nu har man så introduceret en hel nye serie med vinfade. Men hvor det er normalt at afslutte kort tid på vinfade, er den nye serie modnet mellem 27-29 år, hvor de 18-20 år er på vinfadene. De tre flasker sælges som et sæt til en pris på omkring 58.000 kr. De kan købes på destilleriet eller gennem større distributører. Alternativt på destilleriets website.