Hvidvine


Antinori San Giovanni della Sala 2022, Orvieto, Italien. 91
HJ Hansen/Vinspecialisten | 190 kr. Tilbudspris
Fra Umbrien på den lokale drue orvieto. En yderst flot struktur med fine melon, fersken og citrusnoter. I eftersmagen kommer der et mere floralt touch med en fin sprød afslutning. Alk.: 12,5%


The Listening Station Chardonnay 2023, Victoria, Australien. 90
Husted Vin | 119 kr. Tilbudspris
Harmonisk vellavet chardonnay med solmoden frugt og kun let fadpræg. Flot balanceret med en fin intensitet og længde. Alk.: 12,5%


Weingut Knoll Loibner Grüner Veltliner Federspiel 2022, Wachau, Østrig. 90
Løgismose | 208 kr. Tilbudspris
Flot vellavet vin med hvide peber noter, gule æbler og citrus i smagen. Fin intensitet og en frisk vin i den lettere federspiel klasse med en pæn afslutning. Alk.: 12%


Ceretto Langhe Arneis 2021, Piemonte, Italien. 89
Theis Vine | 220 kr. Tilbudspris
Syrerig frisk vin med masser af hvide blomster, æbler og citrus i duft og smag. Pænt balanceret men savner lidt mere frugt, hvilket skyldes den køligere årgang. Alk.: 13,5%


Pfaffl Sauvignon Blanc vom Haus 2023, Niederösterreich, Østrig. 89
Skjold Burne | 80 kr. Tilbudspris
Fine stikkelsbærnoter i duften. Flot intensitet og en på mange måder klassisk sauvignon blanc pakket ind af en flot kølighed og syre. Til prisen bestemt i orden! Alk.: 13%


1000 Stories Chardonnay 2021, Californien, USA. 89
Brugsen | 99 kr. Tilbudspris
Masser af toast i duften. Medium koncentration med tropisk frugt, abrikos og limefrugt sammen med masser af fadnoter. Savner en my mere syre men ellers en vellavet ligefrem vin i den klassiske fadstil fra Californien. Alk.: 14,5%


Kendall-Jackson Vintners Reserve Chardonnay 2022, Californien, USA. 88
dinvinhandel.dk | 149 kr. Tilbudspris
Rigtig fadbamse fra Californien med abrikos, tropisk frugt og masser af vanilje i smagen. Savner lidt elegancen og den kommer til at fremstå lidt tung og kluntet, om end jeg medgiver dette også er en del af stilen. Alk.: 13,5%


Stahl Sauvignon Blanc Pre-Release 2023, Franken, Tyskland. 88
Mr. Ruby | 110 kr. Tilbudspris
Kølig stil sauvignon blanc med let umodne stikkelbær, citrus og florale noter i smagen. Til tilbageholden og ikke så lang i smagen. Alk.: 12,5%

 

Løgismose Hvid B-i-B 2023, Frankrig. 87
Netto | 109 kr. Tilbudspris
Frugtig meget umiddelbar vin på ugni blanc, viognier og colombard. Medium koncentration med en let smag af melon, citrus og umoden fersken. Meget simpel men fungerer. Alk.: 13%


Ludwig Cabernet Blanc 2023, Mosel, Tyskland. 86
Holte vinlager | 130 kr. Tilbudspris
Krydsning af blandt andet cabernet sauvignon, deraf navnet. Syrerrig og meget let. Ikke særlig aromatisk og fremstår lidt hård og stringent. Kommer ikke rigtig ud af glasset og slutter lidt kort om end meget sprødt. Alk.: 12,5%

Mousserende


Chassenay D’Arce Champagne Blanc de Noirs 2015, Champagne, Frankrig. 93
Philipson Wine | ukendt pris
Flot stringent udtryk med en flot mousse og bagved mansser af citrus, mineralitet, fersken i smagen. Flot dybde og en vin der bør gemmes en del år. Alk.: 12%

Rosévine


Famille Combard Figuière Première 2023, Provence, Spanien. 92
Otto Suenson | 175 kr. Tilbudspris
Flot næse med masser af intensitet. Fortsætter i smagen med hindbær, jordbær og blomstrede noter. Flot balance og en fin dybde. Klart en rosé i den bedre ende! Alk.: 13%


Peyrassol Reserve des Templiers 2023, Provence, Frankrig. 90
Bilka | 99 kr. Tilbudspris
Klassisk laksefarvet Provence rose- Masser af røde bærnoter, citrus og lyse krydderier. Fin balance med en flot friskhed og sprød afslutning. Alk.: 13%


Løgismose Rose B-i-B 2023, Frankrig. 89
Netto | 109 kr. Tilbudspris
Lyse hindbærnoter i duften. Meget frugtig og ligefrem med fine røde bær og lyse krydderier. Medium koncentration med en fin smagsintensitet og længde. Alk.: 13%


Louis Jadot Rosé 2023, Bourgogne, Frankrig. 88
Kjær & Sommerfeldt | 129 kr. Tilbudspris
Fyldig rosé med en snert tanninpræg. Jordbær, røde kirsebær og lyse krydrede noter. Savner lidt længde i smagen. Alk.: 13%


Gerard Bertrand Cote des Roses 2023, Languedoc, Frankrig. 87
Føtex | 69 kr. Tilbudspris
Lys og eget let rosé med hindbær, citrus og lette sødmefulde noter i smagen. Lidt kort i smagen. Alk.: 13%


Mirabeau en Provence 2023, Provence, Frankrig. 86
Philipson Wine | 80 kr. Tilbudspris
Fine røde bær i duften. I smagen noget bitter og stram. Lette ribs og citrsunoter men også vandet og kort. Starter bedre end den ender. Alk.: 12,5%

Rødvine


Joaquin Rebolledo Mencia 2022, Valdeorres, Spanien. 92
Jysk Vin | 115 kr. Tilbudspris
En frisk stil med røde blommer i duften. Saftig og læskende i smagen med masser af røde bær og kølige krydderier. Flot balance og en køligere stil for mencia der bestemt er værd at bemærke sig. Alk.: 13%


Luis Canas Reserva 2018, Rioja, Spanien. 91
Supervin | 180 kr. Tilbudspris
Emmer af Rioja med masser af kokos og vanilje i næsen. En vellavet old-school stil med tætte sorte bær og masser af fad i smagen. Pænt balanceret og man fornemmer en dejlig modenhed i smagen. Alk.: 14,5%


Domaine Moly La Nomade Saumur Rouge 2022, Loire, Frankrig. 91
Erik Sørensen Vin | 300 kr. Tilbudspris
Kølig stil cabernet franc med boysenbær, urter og kølige krydderier i smagen. Lukker sig lidt om sigselv og kan med fordel gemmes nogle år. Flot koncentration og en flot strutur. Syrerig afslutning. Alk.: 13,5%


Domaine Juliette Avril Chateauneuf-du-Pape 2022, Rhône, Frankrig. 91
Scandinavian Wine & Chocolate | 155 kr. Tilbudspris
Klassisk saftig med masser af krudt i smagen. Røde bær, varme krydderier og vilde urter. En rigtig Rhône basker med en høj men velbalanceret alkohol. Flot intensitet. Alk.: 15,5%


Mazzei Ser Lapo Chianti Classico Riserva 2020, Toscana, Italien. 91
Kvickly, Superbrugsen | 119 kr. Tilbudspris
Sangiovese med en smule merlot. En flot vellavet vin med begyndende modningstegn. Syltede kirsebær, lakrids, peber og vanilje i smagen. Flot dybde og en fin krydret afslutning. Meget klassisk! Alk.: 13,5%

 

Quinta de Ramozeiros Red Reserve 2016, Douro, Portugal. 90
AMKA | 139 kr. Tilbudspris
Moden næse med masser af tobak, svampe og solmodne bær. Fyldig og tæt med en flot balance og de 8 år på bagne gør den godt. Fremstår klar og drikkevenlig nu. Alk.: 14,5%


Castello Romitorio Chianti Colli Senesi 2022, Toscana, Italien. 90
Juuls | 125 kr. Tilbudspris
En læskende og vellavet sangiovese med masser af røde kirsebær, varme krydderier og let vaniljepræg. Fin intensitet med bløde tanniner og en frugtig afslutning. Alk.: 13,5%


Domaine du Clos des Poulettes Cote de Nuits Villages 2020, Bourgogne, Frankrig. 90
Vinmonopolet | 250 kr. Tilbudspris
Intens næse med solmodne jordbær. Anelse reduktiv og lukket i smagen med røde bær, vilde krydreded noter og strejf vanilje. Savner lidt mere dybde prisen taget i betragtning. Alk.: 13,5%


Rabino Roero 2020, Piemonte, Italien. 89
Vildmedvin | 119 kr. Tilbudspris
Lys og forholdsvis let nebbiolo med fine røde kirsebær, grønne krydrede noter og en let tørhed i eftersmagen. Lidt til den rustikke side men vellavet med en fin frugtig afslutning. Alk.: 14%


Calmel Joseph Les Crus Pezenas Entre Amis 2019, Languedoc, Frankrig. 89
Andrup Vin | 129 kr. Tilbudspris
Modne svampede noter i duften. Kraftig med svesker, sorte bær, varme krydderier, tobak og toastnoter. Meget intens vin på de gængse druer fra Sydfrankrig. Lang afslutning. Alk.: 15%


Compagnie Beaujolaise Cote de Brouilly 2020, Bourgogne, Frankrig. 89
MENY | 90 kr. Tilbudspris
En let og saftig gamay med masser af ribs, hindbær og kølige krydrede noter. Meget umiddelbar og ikke så lang i smagen. Men til prisen en let fin sommerrødvin. Alk.: 13%


Koyle Cuvee Los Lingues Carmenere 2021, Colchagua, Chile. 88
Bichel | 95 kr. Tilbudspris
Urtede noter i duften. Grøn stilket udtryk med solbær, grøn peber, krydderier og strejf vanilje. Anelse umoden i udtrykket og for mange for urtet. Men fin struktur og intensitet. Alk.: 14%


Marquês de Borba Colheita 2022, Alentejo, Portugal. 88
Udvalgte MENY, Kvickly, Superbrugsen | 79 kr. Tilbudspris
Anelse reduktiv i udtrykket. Sorte bær, kølige krydderier og toastnoter i smagen. Virker anelse lukket men kommer efter lidt tid i glasset med en let sødmefuld krydret eftersmag. Alk.: 14%

 

Løgismose Rød B-i-B 2023, Frankrig. 88
Netto | 109 kr. Tilbudspris
Frugtig næse. Fyldig vin med masser af solmoden let sødmefulde sorte bær, krydderier og vaniljenoter. Simpel men imødekommende stil med en fin frugtig afslutning. Alk.: 13%


Quinta do Pego 475 Anniversary Edition Reserva 2019, Douro, Portugal. 88
AMKA | 99 kr.
Mørk og fyldigt udtryk med modne noter i næsen. Blommer, svampe, varme krydderier og vanilje dominerer i smagen. Pæn intenistet med en let tørhed i eftersmagen. Alk.: 13,5%