En mild vinter prægede 2024 årgangen i Chile, men det startede allerede i foråret (oktober) med varmere temperaturer men med flere skyer og mere nedbør end normalt. Det betød en langsommere knopskydning og deraf senere udvikling af druerne. Til gengæld var der stor forskel på hvornår druerne var klar til høst i nord og syd. Mens man i nord i Elqui og Limarí høstede historisk tidligt måtte man vente på druerne var klar i det centrale Chile og sydligst i Malleco. En høst nord som var 15-20 dage tidligere end normalt og i resten af Chile en høst omkring 2-3 uger senere end normalen.
Grundet den megen nedbør og køligere temperaturer var udbyttet omkring 10-20% mindre end normalen, men til gengæld snakker man om en kølig meget elegant årgang og flere sammenligner vinene med Bordeaux.