Vinteren har været forholdsvis lun og specielt marts var lun med en gennemsnitstemperatur på 7,5 °C, hvilket er 4°C over normalen hos vores sydlige naboer. Det betød at vinstokkene begyndte at knopskyde og vokse. Men i den sidste uge af april så man temperaturerne falde til -5°C flere steder om natten, hvilket medførte store frostskader på vinstokkene. I flg. German Winegrowers’ Association (DWV) har det betydet store skader på vinstokkene, hvilket vil betyde et markant mindre udbytte i år. Og flere vinbønder som Weingut Otto Keller i Baden og Weingut Maximin Grünhaus i Mosel-Saar-Ruwer har været ude og fortælle at næsten alle vinstokkene er ramt hos dem. Mens man stadig ikke har det fulde overblik over skaderne, har Franken meldt ud af omkring 50% er ramt.
Også i Spanien har man haft hård nattefrost bl.a. i Ribera del Duero hvor man så adskillige olielamper i vinmarkerne.