Hvidvine


Gerard Bertrand L’Indomptable de Cigalus 2022, Pays D’OC, Frankrig. 91
MENY | 150 kr. Tilbudspris
75% Chardonnay, 20% Viognier og 5% Sauvignon Blanc. 8 mdr.fadlagring. Fyldig vin med tropiske frugt noter, blomster og toastpræg i smagen. Pænt balanceret med en flot intensitet. En vin der bør bruges til mad. Flot lang afslutning. Alk.: 14%


Gross & Gross Jakobi Sauvignon Blanc 2022, Steiermark, Østrig. 90
Løgismose | 195 kr. Tilbudspris
Sprød og vellavet sauvignon blanc. Medium koncentration. Fine citrus, stikkelsbær og florale noter i smagen. Velbalanceret med en fin lang syrlig afslutning. Alk.: 12,5%


Herade dos Grous 2021, Alentejano, Portugal. 89
Dinvinhandel.dk | 139 kr. Tilbudspris
Hvidvinsblend fra Alentejano. Fyldig i udtrykket med melon, tropisk frugt, lime og krydderier i smagen. Pakket ind af en flot syre. Krydret fedmefuld afslutning og en vin velegnet især til kylling og lette fiskeretter. Alk.: 13%

 
El Grillo y La Luna 12 Lunas Blanco 2022, Somontano, Spanien. 89
Andrup Vin | 115 kr. Tilbudspris
Chardonnay og gewurztraminer fra det nordlige Spanien. Blomstret næse. En fyldig vin med flot intensitet. Meget floral med fersken, citrus og lette krydrede noter. Lidt en bullerbasse på en god måde. Velegnet især til mad. Alk.: 14%

 

Josh Chardonnay 2022, Californien, USA. 89
Philipson Wine | 100 kr. Tilbudspris
Fadlagret chardonnay med tropiske frugt, fersken og limefrugt i smagen. Medium koncentration. Let toasted præg og en fin intensitet i smagen. Klassisk vellavet chardonnay til en god pris. Alk.: 13,5%


Landhaus Paul Grüner Veltliner Selection 2022, Burgenland, Østrig. 88
thewinecompany.dk | 85 kr. Tilbudspris
Gule æbler i duften. En frugtig og meget ligefrem vin uden mange dikkedarer. Ikke en vin man tænke så meget over men drikker pænt. Alk.: 12%


Yealands Sauvignon Blanc Reserve 2023, Marlborough, New Zealand. 88
Kvickly, Superbrugsen | 79 kr. Tilbudspris
Emmer af hyldeblomst i duften. Slank med citrus, stikkelsbær og lyse blomster i smagen. Medium intensitet med en fin sprød afslutning. Meget klassisk! Alk.: 12,5%


Ress Riesling Trocken 2022, Rheinhessen, Tyskland. 88
Kjær & Sommerfeldt | 99 kr. Tilbudspris
Grønne æbler i næsen. En stringent riesling med masser af citruspræg men ikke meget mere ej heller dybde. Frisk og stram stil. Alk.: 12,5%


Élisabeth Sauvignon Blanc 2022, Gascogne, Frankrig. 87
Masawine | 79 kr. Tilbudspris
Sprød næse med stikkelsbærnoter. Spinkel vin med en fin intensitet af hvide bær, citrus og lyse blomster. Lidt kort i smagen men ganske læskende. Alk.: 11%


Why Not Pinot Grigio 2022, Venezie, Italien. 83
Kvickly, Superbrugsen | 50 kr. Tilbudspris
Melon i næsen. Noget neutral og vandig i smagen. Savner mere af det hele! Alk.: 12%

Rødvine
 

Jülg Schweigener Sonnenberg WB Spätburgunder 2021, Pfalz, Tyskland. 93
Mr. Ruby | 499 kr. Tilbudspris
Skovjordbær i duften. En intens og meget dyb vin med masser af røde bær, skovbund, krydderier og lette toastnoter. Flot syre og en lang krydret eftersmag. En vin der bestemt har meget at byde på og i min optik sagtens kan måle sig med store Bourgogne vine. Alk.: 13%


Contino Reserva 2019, Rioja, Spanien. 93
Jysk Vin | 179 kr. Tilbudspris
Klassisk Rioja i den klart bedste ende. Her er masser af toast, kokos, vanilje og mørke bærnoter. Men pakket ind af en frisk syre og med en flot intensitet. Alk.: 14%


CastelGiondo Brunello di Montalcino 2019, Toscana, Italien. 92
Strandgaarden | 350 kr.
Let med friske fadnoter og en del tobaksnoter. Pænt balanceret med en fin frugt og syrebaance. Fin afslutning. Alk.: 14,5%


Ken Wright Cellars Pinot Noir 2020, Oregon, USA. 91
Husted Vin | 276 kr. Tilbudspris
Varm krydret næse. Solmoden men samtidig også kølig i udtrykket med kirsebær, hindbær og møke krydrede noter. Vellavet med en pæn intensitet og længde. Mere Burgundisk end Californisk i stilen. Alk.: 13,5%


Marchesi di Barolo Barolo Sarmassa 2018, Piemonte, Italien. 91
Udvalgte MENY, Kvickly & Superbrugsen | 500 kr. Tilbudspris
Mere fadpræg i næsen og en fyldig vin med røgnoter, blomme, lakrids og toast. Mere mørk og varm i udtrykket hvilket nok skyldes det varmere 2018. Pænt balanceret med en let tør afslutning. Alk.: 14%


El Ciclon Serrano 2021, Castilla y Leon, Spanien. 90
Vinova | 125 kr. Tilbudspris
Fra Salamanca på rufete druen. Gæret på 30% helklaser delvist i ståltank og resten på store 2500 liter foudres. Modnet 10 mdr. Lys med ribsnoter i duft og smag. Meget køligt udtryk og modsat af hvad de fleste forbindr med spansk vin. Men forfriskende at se og vinen er imødekommende, frisk og meget ligetil. Alk.: 12,5%


Markowitsch Pinot Noir 2022, Niederösterreich, Østrig. 90
Supervin | 110 kr. Tilbudspris
Lys med hindbærnoter i duften. Let krydret og forholdsvis solmoden i udtrykket. Pæn balance og meget drikkevenlig pinot med masser af jordbær i smagen. Flot længde og en pæn vin især til prisen. Alk.: 13%


Josh Pinot Noir 2021, Californien, USA. 90
Philipson Wine | 110 kr. Tilbudspris
Solmoden pinot med masser af jordbær, hindbær og varme krydderier. Let frugtsødme i smagen og meget ligefrem i udtrykket. Pæn balance og en rigtig crowdpleaser. Alk.: 13,5%


Francis Coppola Diamond Red Blend 2019, Californien, USA. 89
Otto Suenson | 189 kr. Tilbudspris
Husets blend med en række forskellige druer. Blød, rund med masser af umiddelbar frugt i smagen. Imødekommende og let drikkelig og en vin de fleste vil synes om. Måske ikke så meget dybde og kant. Alk.: 14,5%


Valpantena Valpolicella Ripasso Torre del Falasco 2020, Veneto, Italien. 87
Coop365 | 69 kr. Tilbudspris
Mørke krydderier i duften. Sorte kirsebær, tobak og mørke krydrede noter i smagen. Let ripasso karkater i eftersmagen med sveskepræg. Pæn længde men også noget simpel. Alk.: 14%

Portvin


Krohn LBV 2017, Douro, Portugal. 90
Erik Sørensen Vin | 165 kr. Tilbudspris
En mørk og fyldig port med blommer, lakrids, peber og masser af mørke krydrede noter. Fin sødmebalance og syre. Ikke så dyb men ganske imødekommende. Alk.: 20%