Midt i Napa Valley finder man vingården Louis M. Martini. Vingården blev grundlagt af Louis M. Martini, der blev født i Genova i Italien, og immigrerede til USA i 1900 i en alder af 13 år for at slutte sig til sin far i San Francisco. Han talte ikke engelsk og havde stort set ingen uddannelse, men han så potentialet i at dyrke vin i Californien. I 1933 grundlagde han så vingården den første dag, hvor salg af vin var lovligt efter forbudstiden. Louis M. Martini var en pioner inden for vinindustrien og introducerede flere ændringer, der nu er almindelige praksis, såsom at dyrke druer på skråninger, foretrække tørre vine frem for de søde vine, der var mere populære på det tidspunkt, og mærke vine med sort og årgang. Han var også medstifter af Napa Valley Vintners Association i 1943. Specielt anerkendt er den store mark Monte Rosso i Sonoma som er kendt for sin røde jordbund og sine fremragende vine.
Flere af Louis M. Martinis børn og børnebørn drev vingården videre. Men i 2002 valgte man at sælge til E & J Gallo. Siden da er produktion øget og fokus er nu udelukkende på zinfandel og cabernet sauvignon.
Louis M. Martini Cabernet Sauvignon Alexander Valley 2018. 91
Intense solbær noter. Solmoden, frisk og imødekommende. Fin balance men savner lidt i dybden. Krydret afslutning.
Alk.: 15%
Louis Martini Napa Valley Cabernet Sauvignon 2018. 92
Intense mørke solbærnoter. Masser af solmoden frugt, lette eukalypsusnoter og vanilje. En fyldig klassisk Napa med en flot lang smag. Alk.: 15%
Louis Martini Monte Rosso Cabernet Sauvignon 2018. 93
Intense solmoden bær i næsen. Koncentreret men pakket ind af en fin friskhed. Flot dybde og en lang vedvarende afslutning. Alk.: 16,1%
Louis Martini Lot no. 1 Cabernet Sauvignon 2018. 97
Fra 70 år + gamle vinstokke fra husets bedste parceller i Napa. 19 mdr. på franske fade heraf 80% nye. Næsten helt sort. Meget koncentreret med solmoden frugt, varme krydderier og man fornemmer tydeligt premium fade. Stadig en del tannin men velintegreret. Flot syre pakket vinen flot ind og den fremstår som en stor kompleks Napa. Alk.: 16,1%
Louis Martini Lot no. 1 Cabernet Sauvignon 2014. 94
Begyndende modne noter i næsen. Flot struktur, ikke så koncentreret som 2018, mere kølig stil. Meget klar og indbydende nu. Alk.: 15,1%
Louis Martini Lot no. 1 Cabernet Sauvignon 2013. 98
Flot intens duft af solbær. Yderst harmonisk, saftig med en flot balance. Mange lag og en flot lang afslutning. Alk.: 15,3%
Vinene fra Louis M. Martini Winery sælges i Danmark af Hans Just til restauranter og private vinklubber