Vi tester 58 pinot gris/grauburgunder fra Frankrig og Tyskland

Pinot gris er plantet mange steder i verden og har et hav af synonymer. Druen er en mutation af pinot noir og stammer oprindeligt fra Bourgogne. Der er tale om en hvidvinsdrue, selv om skindet ved høsten har en grålig-lyserød farve, deraf navnet. Selve druen har mere duft og smag, men mindre syre end sin artsfælle pinot blanc. Derfor er en pinot gris mere frugtagtig og rund i smagen. Druen er mest udbredt i Alsace, i Tyskland (grauburgunder) og Italien, hvor den går under navnet pinot grigio. Vine på pinot gris har ofte krydrede og moskusagtige aromaer blandet med honning og eksotisk frugt. Også en drue, der benyttes til søde vine.

En ganske pæn og habil smagning, hvor feltet var tæt, men hvor niveauet også generelt var pænt. Mange imødekommende vine, velbalancerede og med tydelig pinot gris karakter. Få, hvor alkoholen stikker af, men jeg synes især, at de tyske klarer sig godt prismæssigt, men mine topscorer ligger i Alsace.


Domaine Weinbach Clos des Capucins Pinot Gris 2020, Alsace, Frankrig. 93 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 270 kr. Tilbudspris
Vidunderlig næse. Elegant forening af rigdom og rank friskhed. Seriøs vin med med både luftighed og tyngde. Meget velsmagende finish.
Alk.: 14%


Matthias Gaul Pinot Gris St. Stephan 2020, Pfalz, Tyskland. 93 – 5 Stjerner
Bichel | 375 kr. Tilbudspris
Mørk og meget intens i duft og smag. Her er smæk på smagene med abrikos, tropisk frugt, licchi og caprifolie. Virkelig spændende og vellavet vin med en flot balance og masser af dybde.
Alk.: 13%


Josmeyer Pinot Gris Le Fromenteau 2020, Alsace, Frankrig. 93 – 5 Stjerner
Vinens Verden | 249 kr.
Indbydende mineralsk honningnæsemed syltet citrus. Krydrede eksotiske noter med  lichi, stenfrugt og gule blomster. Stor rigdom med tørhed og fin syre. Slutter tørt med tyngde.
Alk.: 13%


Michel Schlossberg Achkaren Grauer Burgunder 2021, Baden, Tyskland. 93 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 279 kr. Tilbudspris
Røget flintet næse. Stram syre og rankhed med stor dybde. Flot kompleks vin med rank fylde.
Alk.: 13%


Domaine Zind Humbrecht Clos Jepsal Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 375 kr. Tilbudspris
Tilbageholdende næse dog med anelser af moden citron og honning samt let krydret præg. Høj stram syre og meget præget af citrusfrugt og stenet jordbund i smagen. Pæn mineralsk vin med flintet finish.
Alk.: 13%


Hörner Grauburgunder 2019, Pfalz, Tyskland. 92 – 5 Stjerner
D-Wine | 249 kr.
En flot og klassisk pinot gris med masser af frugtintensitet pakket ind af en pæn syre. Vellavet med en sprød afslutning.
Alk.: 13,5%


Marc Kreydenweiss GC Moenchberg Pinot Gris 2018, Alsace, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 325 kr. Tilbudspris
Slikket næse. Noter af karamel, konfiteret orange, moden melon og citron konfit. Meget modent frugtpræg. Drøj varm stil.
Alk.: 13,5%


André Blanc Pinot Gris Clos Schendi 2020, Alsace, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Vin&Vin | 149 kr. Tilbudspris
Fyldig meget klassisk med abrikos, stenfrugt og varme krydderier. Flot intensitet og rimelig syre. Lang smag,
Alk.: 14%


Marc Kreydenweiss Lerchenberg Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 200 kr. Tilbudspris
Lette oxiderede noter både i duft og smag. En madvin med en fin dybde og rimelig friskhed. Spændende atypisk.
Alk.: 13,5%


Henry Fuchs Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 140 kr. Tilbudspris
Flot næse med koncentration og ikke mindst kompleksitet. Rige noter af eksotisk lichi, acacie, melon og potpourri. Pænt balanceret med lidt høj alkohol. Lang finish.
Alk.: 14%


Schlossgut Ebringen Grauburgunder S 2020, Baden, Tyskland. 91 – 5 Stjerner
D-Wine | 239 kr.
Masser af stenfrugt i næsen. En fyldig gastronimi vin med solmodne fersken, lime og krydderier. Lang afslutning.
Alk.: 13,5%


Domaine Kirrenbourg Pinot Gris Roche Granitique 2018, Alsace, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
KBVin.com | 249 kr. Tilbudspris
Tæt næse med fersken noter. Koncentreret med masser af solmoden frugt. Alkoholen fornemmes så bestemt en madvin. Pæn længde.
Alk.: 14%


Mure Clos Saint Landelin Pinot Gris 2018, Alsace, Frankrig. 91 –  5 Stjerner
Skjold Burne | 320 kr.
Fyldig og meget klassisk vellavet pinot gris. Kvæde, fersken og citrusnoter med et hind honning i baggrunden. Flot balanceret med en fin dybde og længde.
Alk.: 14,5%


Gustave Lorentz Pinot Gris GC Altenberg de Bergheim 2011, Alsace, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Supervin | 250 kr. Tilbudspris
Meget mørk i farven og oxidativ næse. Fyldig med en høj viskositet og i smagen safran, ananas og limefrugt. Spændende moden vin med en lang afslutning.
Alk.: 13,5%


Schmitt Vom Löss Grauer Burgunder 2022, Pfalz, Tyskland. 91 – 5 Stjerner
Uncorkmywine | 125 kr.
Flot næse med fine gule æblenoter. Virkelig frisk og imødekommende med en lang sprød afslutning.
Alk.: 13%


Zehn Morgen Kreuznacher Grauer Burgunder 2019, Tyskland. 91 – 5 Stjerner
Otto Suenson | 129 kr.
Sprød med en yderst flot intens næse med blomster. Fortsætter i smagen med fine ferskennoter. Vellavet vin med pæn afslutning.
Alk.: 12,5%


Geil’s Grauer Burgunder 2021, Rheinhessen, Tyskland. 90 – 5 Stjerner
Vinoble | 155 kr.
Frugtigt udtryk og meget imødekommende og ligefrem. Gule æbler, krydderier i smagen. Pæn vellavet vin.
Alk.: 12,5%

 

Domaine Bader Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Otto Suenson | 155 kr.
Smør og syltet abrikos med søde krydderier. Pæn balance med markant syre og rankhed. Spændende nuancer.
Alk.: 14%


Gälweiler Grauer Burgunder 2021, Nahe, Tyskland. 90 – 5 Stjerner
Rudersdal Vin | 109 kr.
Pænt frugtigt udtryk. Masser af stenfrugt og lyse krydderier i smagen. Pæn balance og fin længde.
Alk.: 13%


Sipp Mack Pinot Gris Tradition 2019, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 150 kr. Tilbudspris
Aroma af altheabolsche og orangeskal. Frugtsødme og rigdom i smagen. Søde krydderier og eksotiske frugter. Stor kompleksitet og krop i flot balance.
Alk.: 13,5%


Meyer-Fonné Pinot Gris 2020, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
HJ Hansen/Vinspecialisten | 159 kr.
Diskret i næsen men kommer bedre frem i smagen med abrikos, fersken og blomsternoter. Lang eftersmag og en ganske klassisk Alsace.
Alk.: 13,5%


Johannes Grauburgunder 2022, Pfalz, Tyskland. 90 – 5 Stjerner
Lago | 119 kr.
Frisk krydret næse. Pæn frugtintensitet med fine gule æblenoter i smagen. Pæn balance og sprød afslutning.
Alk.: 12,5%


Kuentz-Bas Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Vinoble | 169 kr.
Stram og syrestyret i smagen hvor syltet pære er dominerende. Viser en flot skarp linie mellem moden frugt og rank syre -flot.
Alk.: 13,5%


Famille Hugel Classic Pinot Gris 2020, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 199 kr.
Saftig og ligefrem pinot gris med stenfrugt, citrus og krydrede noter. Textbook med en flot balance og længde.
Alk.: 14%


Domaine Scheidecker Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Højsteen Vin | 103 kr.
Saftig frugtighed med en smule sødme i frugten. Herlig letdrikkelig og smagfuld.
Alk.: 13%


Rings Grauburgunder 2022, Pfalz, Tyskland. 90 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 175 kr. Tilbudspris
Grøn pære og frisk saftighed. Tørstof og stenet jord spiller ind. Pæn finish.
Alk.: 13%


Heitzmann Les Katz La Reine Pinot Gris 2022, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Bichel | 125 kr. Tilbudspris
Fyldig med masser af krydrede noter, sødmefulde fersken, blomster og citrus. Pæn vellavet vin med en fin længde.
Alk.: 12,5%


Charles Frey Pinot Gris Symbiose 2022, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Kjær & Sommerfeldt | 219 kr.
Masser af søde krydderier og modne eksotiske frugter. Varme præger stilen. Tæt strukter og pæn længde.
Alk.: 13%


Ginglinger Fix Pinot Gris 2019, Alsace, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Rudersdal Vin | 109 kr.
Tæt næse og ret sødmefuld i smagen med abrikos, limefrugt og florale noter. Fyldig med en pæn intensitet. Men man skal kunne lide de semi søde vine.
Alk.: 13%


Gustave Lorentz Pinot Gris Schofweg 2016, Alsace, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Supervin | 180 kr. Tilbudspris
Mørk og meget fyldig og intens. Tropisk frugt, let sødme og krydderier i smagen. Old school Pinot gris. Savner måske lidt mere syre som modvægt til den solmoden koncentrerede frugt.
Alk.: 14%


Weingut Konstanzer Grauburgunder vom Vulkan 2021, Baden, Tyskland. 89 – 5 Stjerner
AMKA | 89 kr.
Syrerig og sprød pinot gris med lette blomstrede noter, citrus og melon i smagen. Pæn intenistet og en velbalanceret vin med en sprød afslutning.
Alk.: 13%


Domaine Zind Humbrecht Pinot Gris Roche Roulée 2021, Alsace, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 250 kr. Tilbudspris
Klassisk harmonisk pinot gris med en fin koncentration, pæn intensitet med gule æbler og krydderier. Savner lidt mere i syren.
Alk.: 13%


Matthias Gaul Grauburgunder 2022, Pfalz, Tyskland. 89 – 4 Stjerner
Bichel | 120 kr. Tilbudspris
Syrerrig med fine citrusnoter i duften. En slank, rank vin med lette mineralkse noter og en sprød lang afslutning.
Alk.: 13%

 

Famille Helfrich Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 89 – 5 Stjerner
Bilka, Føtex | 90 kr. Tilbudspris
Moden gul mirabelle, honning og sød melon i smagen. En anelse frugtsødme som runder vinen fint. Pæn afslutning.
Alk.: 12,5%


Theo Cattin Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 89 – 5 Stjerner
Kvickly, Superbrugsen | 70 kr.
Blomstret næse med abrikos, caprifolie og citrusnoter i smagen. Flot fylde og en ærkeklassisk Alsace pinot gris. Fin frugtig afslutning.
Alk.: 13,5%


Krebs Grauburgunder 2022, Pfalz, Tyskland. 89 – 4 Stjerner
Bichel | 110 kr. Tilbudspris
Let blomstret i næsen. Pæn intensitet i smagen med en let frugtsødme. Abrikos, lime og caprefolie i smagen. Imødekommende med en fin frugtig afslutning.
Alk.: 12,5%


Ernst Loosen Villa Wolf Pinot Gris 2022, Pfalz, Tyskland. 89 – 4 Stjerner
Vinens Verden | 109 kr.
Spinkel og sprød vin med lette æblenoter. Noget frugtsødme i smagen. Fin frugtig afslutning.
Alk.: 12,5%


Klaus Meyer Grauburgunder 2022, , Tyskland. 89 – 4 Stjerner
Cavalcade Wine | 119 kr. Tilbudspris
Indbydende gul blomme og moden pære i duften. Rig på hvid blomst, grape og friske grønne urter. Meget drikkevenlig med en frisk afslutning.
Alk.: 13,5%


Heger Oktav Grauburgunder 2020, Baden, Tyskland. 89 – 4 Stjerner
Juuls | 159 kr.
Frugtig næse. Medium koncentration med fersken og citrus i smagen. Savner længde i smagen.
Alk.: 13%


Weingut Roland Christ Grauer Burgunder 2021, Pfalz, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Vinfadet | 122 kr. Tilbudspris
Gul stentfrugt og pære med et let brændt røget præg. Savner mere frisk frugtighed.Slutter tørt og med fin længde.
Alk.: 12%


Traber Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Føtex | 80 kr. Tilbudspris
Let krydret næse og fine ferskennoter i smagen. Fyldig, krydret vin med pæn struktur og en fin længde.
Alk.: 13%

 

Theo Cattin Pinot Gris Orange 2022, Alsace, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Kvickly, Superbrugsen | 70 kr.
Orangevin med kort skindkontakt så den stadig fornemmes som en hvidvin. Frugtig meget ligefrem med en let sødme specielt i eftersmagen.
Alk.: 13,5%


Domaine Saint Remy Pinot Gris Ehrhart 2021, Alsace, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Vestergaard Wines | 165 kr.
Lyse æblenoter i duften. Anelse vandet i smagen og jeg savner mere frugtintensitet. Lidt flad.
Alk.: 13%


Ziereisen Grauer Burgunder 2020, , Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Supervin | 120 kr. Tilbudspris
Flintet stenet duft med høj intensitet. En anelse petroleum, frisk abrikos, gul mirabelle og saltet præg. Rank syre. Vnader en smule ud i smagen.
Alk.: 13%


Stefan Breuer Handwerk G3 2022, Rheinhessen, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Holte Vinlager | 120 kr. Tilbudspris
Rimelig ensidig vin præget af grønne pærer og æbler, men smager fint. Underliggende en anelse mere modenhed. Nem drikkelig til en varm sommerdag.
Alk.: 12,5%


Schneider Grauburgunder 2022, Pfalz, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Andrup Vin | 103 kr. Tilbudspris
Liflig grønfrugtet sag med pæn let struktur og smag. Relativ simpel.
Alk.: 12,5%


Alexander Gysler Grauburgunder Feldstärke 2021, Rheinhessen, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 125 kr. Tilbudspris
Spændstig syredreven vin. Grøn frugt med letbittert præg. Relativ enkel i sit udtryk.
Alk.: 12,5%


Hörner Grauburgunder 2021, Pfalz, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
D-Wine | 169 kr.
Sprød med let floral næse. Grønne æbler og ganske syrerrig, savner dog lidt længde i smagen.
Alk.: 12,5%


Wittmann 100 Hügel Grauer Burgunder 2021, Rheinhessen, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Theis Vine | 100 kr. Tilbudspris
Meget grøn urtet i stilen med let bitterhed og citronskal i smagen. Relativ simpel vin.
Alk.: 12%


Weinmann Pinot Gris 2022, Alsace, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
MENY | 60 kr. Tilbudspris
Moden gul pære i næsen. Blød mundfylde. Relativ ensidig i smagen med markant alkohol
Alk.: 13%


Domaine Kienzler Pinot Gris 2018, Alsace, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Lago | 159 kr.
Frisk rank citrus-skalsnæse. Duft henad fast ost og gær. Meget blød mundfølelse, savner spændstighed. Virker kluntet og alkoholen stikker ud.
Alk.: 13,5%


Weingut Hemer Abenheimer Grauer Burgunder 2020, Rheinhessen, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Manfred & Co | 120 kr. Tilbudspris
Frisk næse og en ganske spræd og ligefrem vin med lette æble og citrusnoter.
Alk.: 13%


Weingut Leiner Handwerk Grauer Burgunder 2021, Pfalz, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
KBVin.com | 119 kr. Tilbudspris
Grapefrugt og pomelo med stram grøn syre. En svag stenfrugt anes med knapt modne frugter.
Alk.: 12%


Krämer Straight Grauburgunder 2023, Rheinhessen, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Andrup Vin | 85 kr. Tilbudspris
Let parfumeret præg med spændstighed. Relativ lav aromaintensitet , så alkohol stikker en smule ud.
Alk.: 12%


Spindler Lindenhof Grauburgunder 2021, Pfalz, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Jysk Vin | 115 kr. Tilbudspris
Spinkel med masser af citrus i duft og smag. Savner lidt mere frugt og dybde.
Alk.: 13%


Gröhl Grauer Burgunder 2021, Rheinhessen, Tyskland. 87 – 4 Stjerner
Vin&Vin | 119 kr. Tilbudspris
Citrus i næsen. Syrerrig frisk vin med grønne æbler i smagen. Måske en anelse umoden og grøn.
Alk.: 12%


Rudi Rüttger Grauburgunder 2021, Pfalz, Tyskland. 86 – 3 Stjerner
Supervin | 70 kr. Tilbudspris
Hvide blomster og en let parfumeret sæbearoma. Letbenet smag med en bitternote i afslutningen.
Alk.: 12%

 

Peter & Peter Grauburgunder 2022, Mosel, Tyskland. 82 – 2 Stjerner
MENY | 50 kr. Tilbudspris
Diskret næse og generelt ikke megen fylde. Fremstår anelse vandig med lette fersken og citrusnoter. Pæn syre men kort i smagen.
Alk.: 12,5%