Hvidvine
Jaffelin Saint-Romain 2019, Bourgogne, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Løgismose | 315 kr. Tilbudspris
Fine toast noter i duften. Masser af chardonnay karakter i smagen med abrikos, fersken og citrus. Flot fadintegration og en vin der både vil og kan rigtig meget. Man får normalt ikke meget hvid Bourgogne for pengene, men her synes jeg den er alle pengene værd.
Alk.: 14%
Picton Bay Sauvignon Blanc 2022, New Zealand. 89 – 5 Stjerner
AMKA | 98 kr.
Emmer af hyldeblomst i duften. Klassisk Marlborough sauvignon med en flot intensitet og masser af stikkelsbær og citrus i duften. Sprød afslutning.
Alk.: 13%
Domaine Le Fumées Blanches Sauvignon Blanc 2022, Gascogne, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Udvalgte Kvickly, Superbrugsen, MENY | 100 kr. Tilbudspris
Sauvignon blanc fra det sydlige Frankrig. Lette hvide bær i duften. Frisk i udtrykket med en medium koncentration. I smagen stikkelsbær, blomster og citrusnoter. Vellavet ligefrem i stilen med en fin sprød afslutning,.
Alk.: 12%
Wachtenburg Riesling Kabinett Trocken 2022, Pfalz, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
Mr. Ruby | 79 kr. Tilbudspris
Abrikosnoter i duften. Tør stil kabinett med grønne æbler, citrus, flint og blomsternoter. Medium koncentration og en flot syre. Slutter dog lidt kort.
Alk.: 12%
Paul Mas Sauvignon Blanc 2022, Frankrig. 86 – 3 Stjerner
AMKA | 70 kr.
Diskret næse. Lette lyse bærnoter, citrus og blomster i smagen. Medium intensitet og let frugtig afslutning. Noget ordinær.
Alk.: 12,5%
Rosévine
Soleil du Sud Rosé 2022, Provence, Frankrig. 82 – 2 Stjerner
Lidl | 59 kr.
Diskret næse. Lyse hindbær og citrusnoter. Meget spinkel på kanten til det vandede. Slutter godt. Savner mere af det hele.
Alk.: 12,5%
Sequeirinha Rosé 2022, Douro, Portugal. 81 – 2 Stjerner
Scandinavian Wine & Chocolate | 65 kr. Tilbudspris
Lyse hindbærnoter i duften. Meget diskret og neutral i smagen med lette ribs og citrusnoter. Meget vandig og jeg savner mere af det hele.
Alk.: 12,5%
Rødvine
Mustiguillo Quincha Corral Bobal 2019, Vino de Pago, Spanien. 96 – 6 Stjerner
Supervin | 550 kr. Tilbudspris
100% bobal og 20 måneder på store botti. Intense sorte bær i duft og smag. Virkeligt elegant og på samme måde masser af saft og kraft i smagen. Tanninerne bløde og runde, omend de er tilstede. I min optik et mesterværk i balance. Yderst spændende bekendtskab.
Alk.: 14,5%
Mustiguillo Finca Terrerazo Bobal 2020, Vino de Pago, Spanien. 94 – 6 Stjerner
Supervin | 180 kr. Tilbudspris
100% Bobal og 18 mdr. på store botti. Flot elegant i udtrykket med boysenbær, vilde krydderier og urter. Yderst flot balance med en flot tanninstruktur. Flot lang afslutning.
Alk.: 14%
Alberaia 2021, Toscana, Italien. 93 – 5 Stjerner
Husted Vin | 208 kr. tilbudspris
Flot og vellavet sangiovese med masser af frugt intensitet, kølige krydderier, urter og en fin fadintegration. Rund, blød og imødekommende med en lang vedvarnede afslutning.
Alk.: 14%
Domaine Michel Ecard Savigny-Les- Beaune Les Serpentieres 2018, Bourgogne, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
VinsdeVinde | 255 kr. Tilbudspris
Ribs og hindbær i duften. En frugtig vin med urtede og krydrede noter. Imødekommende, venlig i udtrykket med en fin rund frugt prodil og en pæn længde.
Alk.: 13%
Brotte Chateau de Bord Cotes du Rhone Villages Laudun 2021, Rhône, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Skjold Burne | 120 kr. Tilbudspris
Syrah, grenache og viognier. Lys, let og imødekommende med fin røde bær, urter, peber og krydderier. Saftig i udtrykket med en fin krydret afslutning.
Alk.: 14,5%
Mazzei Zisola 2019, Sicilien, Italien. 90 – 5 Stjerner
Kvickly, Superbrugsen | 99 kr. Tilbudspris
Vin på nero d’Avola fra Sicilien. Mørke sorte let bitre bærnoter. Flot struktur med en let animalsk note, varme krydderier og let fadpræg. Ganske flot og velbalanceret vin med en lang afslutning.
Alk.: 13%
Jacopvs Brunello di Montalcino 2018, Toscana, Italien. 90 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 180 kr. Tilbudspris
Lys let og meget imødekommende tilgængelig Brunello. Fine bitre kirsebærnoter, varme krydderier og let fadpræg. Savner lidt i dybden men ellers pæn klassisk.
Alk.: 14,5%
Emilio Moro 2020, Ribera del Duero, Spanien. 90 – 5 Stjerner
Theis Vine | 200 kr. Tilbudspris
En vellavet og klassisk Ribera del Duero med brombær, mocca, krydderier og vanilje. Runde, bløde tanniner og fint balanceret. Krydret lidt tør afslutning.
Alk.: 14%
Marc Kreydenweiss Perrieres Réserve 2020, Sydfrankrig, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 140 kr. tilbudspris
Syrah og carignan fra det sydfranske. Frugtdrevne, let reduktive med mineralske noter, violer og mørke krydderier. Kølig lidt urtet stil. Pænt balanceret og et anderledes spændende bekendtskab fra Alsace producenten.
Alk.: 13,5%
Pícaro del Aguila 2021, Ribera del Duero, Spanien. 89 – 4 Stjerner
Supervin | 200 kr. Tilbudspris
Ung meget frugtig vin domineret af brombær, boysenbær, lakrids, sort peber og kølige krydderier. Atypisk vin fra Ribera del Duero med en fin balance men jeg savner lige et gear mere prisen taget i betragning.
Alk.: 14%
Secastilla Garnacha 2016, Somontano, Spanien. 89 – 4 Stjerner
Otto Suenson | 149 kr. Tilbudspris
Grenache i den mere mørke krydrede og fyldige udgave. Sorte solmoden frugt,. Bagte krydderier og vanilje i smagen. Lidt tung men smagen er fin med en pæn lang afslutning.
Alk.: 14%
Margaux de Brane 2021, Bordeaux, Frankrig. 88 – 4 Stjerner
Bichel | 200 kr. Tilbudspris
Flot floral næse med roser og røde bær. Ganske fin intensitet og en klassisk Bordeaux med medium koncentration og man fornemmer tydeligt et lidt køligere år. Solbær, tobak og strejf vanilje i smagen. Ung og stadig en del tannin, så kan med fordel gemmes et par år eller dekanteres.
Alk.: 13%
Barrocal Tinto 2020, Algarve, Portugal. 88 – 4 Stjerner
allevin.dk | 99 kr. Tilbudspris
Blend fra det sydligste Portugal. Krydret udtryk og fint balanceret vin med masser af vilde krydderier, urter og sorte bær. Fin friskhed og længde.
Alk.: 14%
Graf von Kanitz Spätburgunder Trocken 2021, Rheingau, Tyskland. 88 – 4 Stjerner
dvin.dk | 135 kr. Tilbudspris
Spinkel frisk og syrerrig vin med masser af ribs og hindbærnoter i smagen. Fint balanceret og klassisk køligstil pinot fra det tyske. Mellemlang krydret afslutning.
Alk.: 12,5%
Three Good Friends Cabernet Sauvignon 2022, Coonawarra, Australien. 87 – 4 Stjerner
Kvickly, Superbrugsen | 55 kr. Tilbudspris
Kraftig og solmoden vin med masser af solbær, bagte krydderier, tobak og strejf vanilje. Medium koncentration med en fin balance men ikke så lang i smagen.
Alk.: 15%
Calmel & Joseph Villa Blanche Marselan 2022, Pays D’Oc, Frankrig. 87 – 4 Stjerner
AndrupVin | 69 kr. tilbudspris
Fra druen marselan som er et kryds mellem cabernet sauvignon og grenache. Næsten sort med intense mørke bærnoter i duften. Kødfuld og en smule animalsk i smagen. Masser af frugt og en meget ligefrem fyldig vin, dog uden den store dybde.
Alk.: 14%
Underdog Protocol Pinot Noir 2021, Californien, USA. 87 – 4 Stjerner
MENY | 100 kr. Tilbudspris
Lys med marmelade noter i duften. Frugtig i smagen med solmoden rød frugt, bagte krydderier og vanilje. Anelse sødmefuld og på kanten til saftevand for voksne. Frugtig afslutning.
Alk.: 13,5%
Undivided Pinot Noir 2021, Frankrig. 83 – 3 Stjerner
365 Discount | 49 kr. Tilbudspris
Diskret næse. Lyse ribs og hindbærnoter i smagen. Ikke megen intensitet i smagen og den fremstår noget neutral og som en vin der ikke rigtig vil og kan noget. Kort vandig afslutning.
Alk.: 12,5%
Rob’s Range NV, Australien. 80 – 2 Stjerner
SPAR | 35 kr. Tilbudspris
Diskret i duften. Kort smag og den har ikke meget at byde på. Anelse bitter rød frugt og krydderier. For simpel!
Alk.: 13%