Flere private organisationer som ÔTW, Vinea Wachau og STK har gennem mange år arbejdet på klassificeringer af enkeltmarker rundt omkring i Østrig. Hvor STK har arbejdet i Steiermark, Vinea Wachau i Wachau har ÖTW gennem flere år arbejdet med et system i Kremstal, Kamptal samt en række andre områder. Men nu har man fra Austrian Wine Marketing Board (Austrian Wine) fået en lov klar, således at man officielt kan arbejde med Erste Lage” (premier cru) samt  “Große Lage” (grand cru) i hele Østrig under det samme system. Man vil lade de enkelte områder selv definere hvilke marker som skal klassificeres, men det er et krav at en “Große Lage” (grand cru) først kan udnævnes når marken har været Erste Lage” (premier cru) i minimum 5 år.

Kravene er desuden lavere høstudbytte, at markerne er en del af en officiel DAC samt at der høstes i hånden. Regionen kan indstille markerne til at blive Erste Lage og herefter skal det godkendes centralt. Man forventer de første marker vil have prædikatet i 2025.