Hvidvine


Clemens Strobl Lössling Grüner Veltliner 2019, Østrig. 93 – 5 Stjerner
Husted Vin | 446 kr. Tilbudspris
Meget fyldig og man fornemmer druerne er høstet sent. Ekspressiv med en høj tekstur og nærmest burgundisk i udtrykket. Tropisk frugt, abrikos og smørblomst. En spændende, vellavet vin med en meget lang kompleks afslutning.
Alk.: 13,5%


Chateau Pierrail Cuvee Prestige Blanc 2021, Bordeaux, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
HJ Hansen/Vinspecialisten | 169 kr.
Citrus noter i duften. Elegant og vellavet vin med fine stikkelsbærnoter, blomster og limefrugt i smagen. Flot intensitet og en klassisk hvid Bordeaux som kan meget.
Alk.: 13,5%


Domaine Bader Pinot Gris 2021, Alsace, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Otto Suenson | 155 kr. Tilbudspris
Imødekommende med let krydrede noter i næsen. Ananas, fersken og limefrugt i smagen. Flot balance og en pæn sprød afslutning. Spændende vin.
Alk.: 14%


Illahe Grüner Veltliner 2022, Oregon, USA. 90 – 5 Stjerner
americanwine.dk | 199 kr. Tilbudspris
Frisk i næsen med citrus og hvide pebernoter. Intens i smagen med en flot balance og fine solmodne frugtnoter i smagen. Mere varm end sin østrigske venner, men stadig med en fin friskhed og flot længde.
Alk.: 13%


Margarethenhof Riesling Kernstück 2022, Pfalz, Tyskland. 90 – 5 Stjerner
Mr. Ruby | 129 kr. Tilbudspris GODT KØB
Frisk i udtrykket med masser af grønne æbler, citrus og blomster. Klassisk tør riesling med en fin balance og karakter. Sprød afslutning.
Alk.: 12%


Cave Saint-Désirat Noble Épine Viognier 2021, Frankrig. 89 – 4 Stjerner
Holte Vinlager | 120 kr. Tilbudspris
Blomstret næse. En frisk og imødekommende vin med licchi, lime og lyse krydrede noter. Flot balanceret og en rigtig sommervin. Savner lidt mere fylde.
Alk.: 12,5%


Marques de Riscal Verdejo 2022, Rueda, Spanien. 89 – 5 Stjerner
Udvalgte Kvickly, Superbrugsen, MENY | 90 kr. Tilbudspris
Hvid fersken i næsen. En vellavet og sprød verdejo, velbalanceret med en pæn frugtprofil. Frugt domineret med en fin afslutning.
Alk.: 13%


Spier Vintage White Blend 2022, Sydafrika. 88 – 5 Stjerner
Kvickly, Superbrugsen | 50 kr. Tilbudspris
Blend af chardonnay, chenin blanc og viognier. En fydlig meget ligefrem og frugtig vin som især til prisen fungerer flot. Simpel men med en fin frugtig afslutning.
Alk.: 14%

 

Rippa Dorri Verdejo 2021, Rueda, Spanien. 88 – 4 Stjerner
Bilka | 90 kr. Tilbudspris
Fyldig næse med gule æbler. En anderledes stil af Rueda verdejo med mere oxiderede noter. Pæne komplekse noter men savner mere intensitet og jeg skal lede lidt i vinen for at finde noget. Pæn afslutning.
Alk.: 13,5%


Selaks Crisp & Juicy Sauvignon Blanc 2022, Marlborough, New Zealand. 88 – 4 Stjerner
Netto | 75 kr. Tilbudspris
Hyldeblomst i næsen. En sprød og syrlig vin med fine stikkelbær og citrusnoter. Meget klassisk for området med en sprød afslutning.
Alk.: 12%


Campet Ste. Marie Viognier 2022, Frankrig. 87 – 4 Stjerner
MENY | 60 kr. Tilbudspris
Let blomstret med en pæn fylde. Abrikos, blomster og lyse krydderier i smagen. Simpel og jeg savner lidt mere friskhed. Men fin frugt intensitet og længde.
Alk.: 13%


Yealands Sauvignon Blanc 2022, Marlborough, New Zealand. 85 – 3 Stjerner
Kvickly, Superbrugsen | 59 kr. Tilbudspris
Emmer af hyldeblomst i næsen. Ikke meget koncentration dog med lette stikkelsbær og citrusnoter. Syrlig men savner mere frugt og dybde.
Alk.: 12,5%


Paul Mas Reserve Viognier 2022, Pays D’Oc, Frankrig. 82 – 2 Stjerner
Rema1000 | 65 kr. Tilbudspris
Diskret i næsen men kommer lidt mere i smagen med blomster, citrus og ferskennoter. Meget afdæmpet viognier som normalt nærmst springer ud af flasken. Anelse vandig i smagen og meget kort.
Alk.: 13,5%


Wild Shore Chenin Blanc 2022, Sydafrika. 81 – 2 Stjerner
SPAR | 45 kr. Tilbudspris
Diskret næse. Vandet og der er ikke meget i smagen. Lyse stikkelsbær og citrus fornemmes i baggrunden. Savner mere af det hele.
Alk.: 13,5%


Maior de Mendoza Albarino 2021, Rias Baixas, Spanien. 80 – 1 Stjerner
Allevin.dk | 99 kr. Tilbudspris
Diskret næse og også i smagen meget vandig og neutral. Sjældent jeg har smagt en vin med så lidt at byde på. Pæn syre er vidst det bedste jeg kan sige.
Alk.: 12%

Mousserende


Contratto Blanc de Blancs Pas Dosé 2017, Piemonte, Italien. 92 – 5 Stjerner
Løgismose | 356 kr. Tilbudspris
Udelukkende på chardonnay med 40 mdr. gæring på flaske og ingen dosage. Forholdsvis mørk med intense fersken og abrikos noter i duft og smag. Flot mousse og en overbevisende vin der sagtens kan konkurrere med gode champagner.
Alk.: 12,5%
 

Rødvine
 

Vidal-Fleury Cote Rôtie Brune & Blonde 2019, Rhône, Frankrig. 92 – 5 Stjerner
Philipson Wine | 450 kr. Tilbudspris
Krydret i duften med sorte bær og vilde krydderier. En kølig klassisk syrah med en flot dybde og masser af karakter i smagen. Sorte skovbær, urter, skovbund og mineralske noter. Flot længde.
Alk.: 14%


Domaine Grosbois Gabare Chinon 2020, Loire, Frankrig. 91 – 5 Stjerner
Erik Sørensen Vin | 220 kr. Tilbudspris
Cabernet franc fra Loire dalen. Lette grønne noter i duften. Spændende smag med røde kirsebær, cigar og nougatnoter. Flot balanceret og en spændende vin med en fin dybde.
Alk.: 13,5%


Wente Beyer Ranch Zinfandel 2020, Californien, USA. 90 – 5 Stjerner
Skjold Burne | 117 kr. Tilbudspris
Vellavet og meget ligefrem zinfandel med masser af røde bær, især jordbær. Rund og imødekommende. Varmt krydret med en flot balance og fin lang sødmefuld krydret afslutning. På mange måder en textbook zinfandel!
Alk.: 14%


J.L. Chave Selection Mon Coeur Cotes du Rhône 2020, Rhône, Frankrig. 90 – 5 Stjerner
Jysk Vin | 129 kr. Tilbudspris
Masser af røde bær i duften. Fyldig med masser af brombær, timian og mørke krydderier i smagen. Meget ligefrem med en fin intensitet og krydret afslutning.
Alk.: 15%


Fritz Wassmer Spätburgunder 2021, Baden, Tyskland. 89 – 4 Stjerner
Løgismose | 116 kr. Tilbudspris
Masser af røde bærnoter og krydderier i duft og smag. Let urtet præg som klæder vinen og giver den karakter. Pæn balance og længde.
Alk.: 13,5%


Plaisir de Merle Cabernet Sauvignon 2019, Paarl, Sydafrika. 89 – 4 Stjerner
AMKA | 110 kr. Tilbudspris
Solbærblade i duften. Fyldig, solmoden med fine solbær, tobak og vaniljenoter. Rund og meget tilgængelig med en fin krydret afslutning. Savner måske lidt kant!
Alk.: 14,5%


Buglioni Ripasso Il Bugiardo 2021, Veneto, Italien. 88 – 4 Stjerner
Supervin | 130 kr. Tilbudspris
Krydret næse. Medium koncentration med kirsebær, krydderier, lakrids og strejf vanilje. Savner lidt mere ripasso karakter men vellavet ligefrem Valpolicella i stilen.
Alk.: 13,5%


Bozeto de Exopto 2021, Rioja, Spanien. 88 – 4 Stjerner
Theis Vine | 100 kr. Tilbudspris
Moderne frugtig Rioja hvor frugten og ikke fadet får lov at dominere. Masser af brombær, roser og krydderier. Meget ligefrem og imødekommende, uden dog at have specielt meget dybde.
Alk.: 14,5%

 

Murari Valpolicella Ripasso 2019, Veneto, Italien. 88 – 4 Stjerner
Dinvinhandel.dk | 70 kr. Tilbudspris
Lys med varme krydrede noter i næsen. Rund og blød med solmoden frugt og man fornemmer også vinen har nogle år på bagen. Jeg savner mere ripasso karakter!
Alk.: 13,5%


La Orphica Garnacha Tintorera Perla Negra 2020, Spanien. 87 – 4 Stjerner
Andrup Vin | 100 kr. Tilbudspris
Næsten sort og meget koncentreret vin. Blommer, sød lakrids, violer og vanilje i smagen. Anelse for sødmefuld  og da jeg savner syre kommer vinen til at fremstå noget tung. Et glas så orker jeg ikke mere.
Alk.: 15%


Montgras Antu Carmenere 2020, Chile. 85 – 3 Stjerner
Føtex | 50 kr. Tilbudspris
Meget grøn og urtet i næsen. Fyldig med solmoden frugt og varme krydderier. Men også grøn i smagen og er ofte problemet med carmenere at tøjle dette. Synes ikke helt det lykkes i denne vin.
Alk.: 14%